»Vi kom igennem med et par centimeters luft«
Javier og hans bror, Santiago er landmænd og driver en maskinstation i det nordlige Spanien. Med deres fem John Deere mejetærskere høster de inden for en radius på over 100 km i provinserne Huesca, Burgos og La Rioja. Virksomheden blev grundlagt af deres far, Santiago Callen for mere end 30 år siden. I juli høstede brødrene byg og hvede. På vejen til markerne var der et ’nåleøje’ i form af en 20 meter lang tunnel under nogle togskinner. Og passagen blev gjort endnu vanskeligere af en buet tilkørsel. ”Det var spændende at se, hvordan mejetærskeren ’klemte’ sig gennem den smalle tunnel,” siger Javier Callen. ”Der var maksimalt fem cm luft i hver side” Det ville kræve en omvej på otte km, hvis de skulle undgå tunnelen. Desuden skulle mejetærskeren krydse en vej med tung lastvognstrafik. Hvis det er muligt, undgår brødrene veje med høj trafiktæthed for at forhindre eventuelle ulykker. Heldigvis endte historien med en lykkelig slutning. Mejetærskeren kom igennem tunnelen på vej til markerne og tilbage igen uden skrammer. ”Sådan vil vi også gøre det i de kommende år.”
CENTIMETER- LANDBRUG
Normalt regner landbruget i hektar. Med præcisionsteknologien er det i centimeter.
TILPASSET FØDE – STÆRKERE BIER
BIER OG BESTØVNING: FAKTA OG TAL
Bier er vigtige for miljøet og afgrødernes udbytte. Men hvor vigtige er de for den globale fødevareforsyning?
NYT LIV I GAMMEL JORD
I det østlige Kroatien, mellem floderne Sava og Drava, produceres 80% af landets landbrugsprodukter.
GRØNT PROTEIN FRA GRÆS
Svenske og danske forskere arbejder på at udvikle et proteinrigt svinefoder på basis [...]
FORAN MED DIGITAL TEKNOLOGI
Digitaliseringen giver nye muligheder for landmand og maskinstationsejer [...]
GODE IDEER TIL SUNDE BIER
Bier er vigtige for miljøet og for produktionen af afgrøder. Landbruget får dog ofte skyld for, at antallet af bier falder.
Tag store skridt med den nye 6R
John Deere’s nye traktormodeller i 6R serien skiller sig ud med deres design, ydeevne og intelligens.
Beetle Sound Tube
Jo hurtigere man opdager insekter i kornlageret jo bedre.
SAMSPIL OM GAVNLIGE GRØFTEKANTER
I sommer var flere kilometer danske landevejsgrøfter kantet med blomsterstriber.
HVER KERNE ER VIGTIG
Sammen med SAATEN-UNION søger John Deere efter nye metoder til at optimere såningen.
Besøg gårdens Instagram-Profil: instagram.com/rowles_farm
Vicepræsident Gilles Dryancour, der har ansvaret for offentlige anliggender hos John Deere og tidligere præsident for CEMA, er også amatørbiavler og bientusiast.
at de vigtige, små medhjælpere overlever. Over næsten hele Europa myldrer det med projekter, der har til hensigt at sikre netop dette. Med hensyn til planteværn er de direkte, forsinkede og kombinerede effekter af landbrugets anvendelse stadig kontroversielle, både i offentligheden og i universitetsverdenen. Selv om teknologier som RNA-interferenspesticider eller brug af robotter til ukrudtsbekæmpelse stadig er fremtidsdrømme, er det allerede muligt at afstemme dyrkningstiltag i blomstringsperioden med biernes aktivitetsrytme. Ganske vist kan det ikke altid lade sig gøre at behandle markerne om natten. Biernes søgeaktivitet efter føde afhænger nemlig af mange faktorer som f.eks. tidspunkt på dagen/året, fugtighed, vind eller de dyrkede afgrøder. Men igen, forskningen er i gang for bedre at forstå, hvordan disse parametre påvirker hinanden. Samtidig udvikles der teknologier, så vi bedre kan forstå og dokumentere risiciene, som f.eks. ”forbindelse mellem bistader.”
Bevis for god praksis
I slutningen af maj blev afgrøden angrebet af rapsbiller, og der blev sprøjtet med pesticider tidligt på aftenen. Ved at kontrollere skadedyrsfælder placeret på markerne, og bistadernes vægt, blev Vincent Henne beroliget: Han kunne ikke se, at hans bestand af bier var faldet. ”Jeg fik således bekræftet, at mine metoder ikke havde nogen skadelig effekt på aktiviteten i bistaderne.”
B
Bier er vigtige for miljøet og for produktionen af afgrøder. Landbruget får dog ofte skyld for, at antallet af bier falder. Men der er flere initiativer i landbrugssektoren, som modvirker, at bierne dør. Vi har kigget nærmere på nogle af dem.
Tekst: Adrien Leroy, Marianne Loison, Jerry Simonsson Billeder: Magnus Hartman, Marianne Loison
Proteínas: compensar el déficit
Et lignende projekt blev påbegyndt i Île de France i 2019. ”Vores mål er at forny vores relationer til det omgivende samfund ved at forklare det reelle samspil mellem landbrug og biavl, samtidig med at vi vil fremme den lokale produktion af honning,” forklarer Elisa Depiney fra FDSEA, en afdeling under Sammenslutningen af Landboforeninger i Île de France. Der blev implementeret tyve vægte forbundet med computere. Dette netværk af landmænd og biavlere bliver stadig større og har registreret honningdata siden sidste forår. ”Vi har indset, at en vigtig fødekilde for bestøvende insekter er raps og solsikke,” forklarer Nicolas Cerrutti, som står i spidsen for Functional Biodiversity Studies ved Terres Inovia Institute, der har leveret vægte og tilhørende computere til Vincent Henne. I nogle landområder er bier hovedsageligt afhængige af rapsfrø i starten af sæsonen. Man har foretaget sammenligninger i områder, der afviger fra hinanden mht. omfanget af rapsdyrkning. ”I 2021 bemærkede vi, at der hvor man dyrkede mest raps, kunne bistaderne øge vægten betydelig,” siger Nicolas Cerrutti.
STEFAN VOGELSANG
»Det hele begyndte med StarFire antennen.«
En færdig plan
”Vi begyndte på såning med variabel mængde i 2014,” husker Jonathan. ”Men vi havde ikke en færdig plan. Vi stoppede efter to år og gik tilbage til en fast mængde, da det var lettere.” Efter rådgivning fra Agrii besluttede han at basere såningen på NDVI-vegetationsindekskort, data om udbytte og markhistorik, og lige siden er afgrøderne begyndt at blive mere ensartede. ”Man skal være åben og acceptere sine begrænsninger. Der findes dygtigere folk, som kan vise dig i den rigtige retning, hvis du stiller de rigtige spørgsmål.” Og her er en anden vigtig ting, man skal huske: ”Der er en masse teknologi derude, der ikke giver et klart afkast. Hvis du vil prøve teknologien, skal du have en god plan for den. Og når du først har sagt ja, skal du få så meget ud af den, som du kan.
OVERBEVISENDE RESULTATER
Efter kun et år er resultatet allerede tydeligt. ”I nogle områder fik vi op til 1 t/ha merudbytte i raps og 2 t/ha i hvede. Selvom stigningen også er knyttet til jordens kvalitet, viser udbyttekortene, at forbedringen hænger sammen med en mere ensartet planteudvikling,” siger Kevin. ”Dette bekræftes af de test, vi har udført med og uden variabel gødningsmængde.” Såning med variabel mængde er en anden del af projektet. I det kuperede Bretagne er jorden meget forskellig, og det mærker man virkelig i høsten. ”Vi har problemer med spiring og spirende frøplanter. Såning med variabel mængde skal medvirke til at opnå bedre resultater.” Da medarbejderne oplevede vanskeligheder med det nye udstyr, deltog hele holdet i et kursus hos forhandleren. ”I dag er der så mange ting i konsolpultene, så det er svært at vide, hvordan man betjener det hele,” siger Kevin.
”Det er ikke svært at oprette et kørespor, men for medarbejderne var det lidt mere kompliceret, at definere omkredsen af en mark. Til sidst havde vi intet andet valg end at organisere regelmæssig videreuddannelse inden for virksomheden, fordi hver eneste nye maskine er lidt mere teknologisk.” I Frankrig, hvor der er mangel på kvalificerede maskinførere, komplicerer denne udvikling nyansættelser, bemærker Kevin. ”Vi er nødt til at søge efter medarbejdere med et højere uddannelsesniveau og kendskab til computere.”
Fornyede relationer
I Frankrig har Vincent Henne indført tre sådanne systemer på sin gård. ”Først og fremmest er overvågning af bierne en måde at sikre god praksis,” siger den unge landmand i Heudicourt, der dyrker hvede, sukkerroer, hørfibre, byg, raps og bælgfrugter på sine 135 ha. Bistaderne er udstyret med vægte, der er forbundet direkte med gårdens computer, så han bl.a. via vejning kan undersøge koloniernes dynamik. Bierne er placeret i udkanten af en honningbrakmark på én ha, mellem to rapsmarker. Den megen regn i 2021 var ikke gunstig for biernes aktivitet. ”Alligevel steg gennemsnitsvægten af vores bistader til en samlet vægt på 35 kg.,” siger han.
Vincent Henne dyrker 135 ha i Nord-Frankrig.
»Raps og solsikke er vigtige fødekilder for bestøvende insekter.«
Passende blomsterblandinger
Det er almindeligt kendt, at adskillige faktorer er afgørende for biernes sundhed, f.eks. vejret og infektion med parasitter, som varroamiden eller voksmøl. Da velnærede bier er mest modstandsdygtige overfor stress, er noget af det vigtigste, at der er tilgængelige og forskellige blomstrende planter, hvilket i høj grad afhænger af dyrkningsmetoden. I disse tider, hvor landbrugsafgrøderne ikke giver tilstrækkeligt med føde til bestøvere, kan såning af honningholdige blomster tæt ved markerne kompensere for denne mangel. I de senere år er disse initiativer blevet mere og mere populære. I Sverige har Hushållningssällskapet (SREAS) udviklet et program til etablering af brakjord og blomsterbede, hvor der i øjeblikket er omkring 700 landmænd involveret. ”Dette initiativ kommer fra landbrugssektoren selv, og er ikke et krav fra de lovgivende myndigheder, hvilket er projektets styrke,” fortæller Mattias Hammarstedt, agronom og rådgiver ved SREAS’ regionskontor. Selv driver han 145 ha. ”Vi sår frøblandinger, der er designet til at tiltrække bestøvere.” Med dette program får landmændene to frøblandinger gratis eller til stærkt nedat pris. Den ene er etårig (lilla rejnfan, boghvede, persisk kløver, lilla kløver og solsikke). Den anden er flerårig med frøplanter til seks år (lilla rejnfan, boghvede, persisk kløver, rødkløver, hvidkløver, kommen og kællingetand.) Disse blandinger er sammensat, så de dels tiltrækker forskellige typer bestøvere, såsom humlebier, honningbier, fluer, sommerfugle osv., dels giver den længst mulige blomstringsperiode. ”Ifølge nogle undersøgelser er den faldende bestand af humlebier for tiden det største akutte problem i Sverige. Desuden skal vi tænke på de forskellige arter af humlebier, med korte eller lange tunger, som har brug for forskellige blomstersorter for at få adgang til nektaren.”
»Det vil være en hindring for dem, der deltager i kurserne, at tro, at de ved det hele, når de kommer ud i praksis – når vi i realiteten har et engageret team, som er parat til at hjælpe dem.«
Et bedre omdømme
Samlet set strækker det tilsåede areal sig over 800 km. ”Forskningen har vist, at det er bedre at sprede arealerne ud: Strimler er ok, men også områder med flerårige marker, der sikrer føde og levesteder. Det hænger sammen med, at humlebier kun flyver få hundrede meter væk fra deres bistader.” Mens de fleste af deltagerne tilslutter sig programmet af økologiske årsager, har de landmænd, der dyrker raps, den største fordel. ”Nogle deltagere har desuden frugtplantager. Samlet set fortæller landmændene os, at denne tilgang er meget mere givende end blot at lade jorden ligge brak.” Endnu en fordel er den meget positive respons fra samfundet og medierne. ”Udover det vigtigste formål med at øge biodiversiteten og skabe føderessourcer til bestøvere, medvirker programmet til, at folk bedre kan forstå, at det ikke er os, der er problemet, men snarere at vi kan bidrage til løsningen af de mange miljømæssige udfordringer. Og at landmændene virkelig tager det alvorligt.”
Lorem lorem
Durra i blandet dyrkning
En anden metode er at øge blomsterdiversiteten i selve markerne. Det kan opnås ved at berige et sædskifte med flere forskellige afgrøder eller ved at indføre dækafgrøder. For eksempel kan et område med honningurt, der kun dækker 0,1% af fourageringsarealet, give op til 90% af et bistades pollenhøst i en given periode. Planteforædling er en anden mulighed. Når det handler om solsikke, er der for eksempel formuleret en hypotese om, at når man vælger genotyper, som er mere modstandsdygtige over for vandstress, medfører det et fald i nektarpotentialet. Derfor bør det være muligt at vælge sorter ud fra kriterierne for melliferøstpotentiale ved en målrettet såning i umiddelbar nærhed af bistader. I Tyskland er formålet med projektet SoBinEn at få flere blomster på marker, der anvendes til dyrkning af energiafgrøder. I april 2020 lanceredes en afgrødeblanding baseret på blandede afgrøder med henblik på at forbedre kvaliteten og mængden af føde til bestøvere.
I denne sammenhæng blev der brugt varianter af biologisk metaniseret durra (dualtyp bicolor), der er velegnet til biogasproduktion. Plantens pollen har en nærende proteinprofil, som er attraktiv for bier. Der er dog stadig et spørgsmål om forsyningen af nektar. ”Vi har udlagt forsøgsarealer, hvor durra kombineres med forskellige ledsagende planter,” forklarer dr. Steffen Windpassinger, Justus Liebig Universitet. ”I den ene model sås og høstes durra og de tilknyttede planter sammen. I den anden model bruges udlægsafgrøder, som bliver på marken og fortsætter med at vokse det næste år, efter durraen er høstet.” De første resultater viser, at energiafgrøden ikke lider pga. de tilknyttede planter. ”I flere forsøgsmarker var biomasseudbyttet lige så højt som i durra alene.” ”Ved den rigtige temperatur og tilstrækkeligt med vand er durra for det meste selvbestøvende og har ikke behov for insekter for at opnå fuld kernevækst. På den anden side har vi allerede observeret, at fouragering kan medvirke til at stabilisere væksten under stress.” I disse tilfælde forbedrer det forholdet mellem kerne/biomasse, som er afgørende for afgrødens metanpotentiale. ”Vi har den antagelse, at ledsagende planter, der er attraktive for bier, også får bierne til at besøge durraen.” Dr. Windpassinger, der er specialist i forædling af durra, har også studeret de fænotypiske egenskaber i de planter, der bruges til blandede afgrøder. ”Målet er at sikre tilstrækkelige lys- og vandressourcer til de nektarbærende planter, der vokser under durraen. Det er grunden til, at vi vurderer durraplanter ud fra kriterierne lodret placering af blade, lodret roddannelse og minimal tendens til rodskud. Vi forsøger også at definere den optimale såtæthed.”
»Jeg var heldig at kunne deltage i et kursus om variabel mængde.«
estanden af bier falder. Et følsomt emne, som landbrugserhvervet ofte bebrejdes for. Men ofte overser man de forskellige faktorer såsom vejrforhold eller infektion med parasitter, der også påvirker plantebestøvernes velbefindende. Faktisk har landbruget et stigende antal værktøjer til rådighed som gør deres til,
JONATHAN IBBETT
»Vi prøvede præcisionssåning.«
i har taget et kæmpe spring fremad i de sidste to år.” Florian Straten hilser på folk på LVD Krone forhandlerens kontor i Spelle
”Vores opgave har udviklet sig meget. For femten år siden solgte vi en traktor, landmanden kørte med den, og medmindre der opstod et problem, så vi ham aldrig igen. I dag, med præcisionsdyrkning, er den efterfølgende opbakning meget mere omfattende.” Der er selvfølgelig nogle forhindringer, som forhandlerne skal hjælpe brugerne med at overkomme, som f.eks. kompatibilitetsproblemer. ”Kunderne har også maskinparker med forskellige maskintyper. Så data-flow-faktoren er relevant.” For at optimere tingene er der taget initiativ til et samarbejde med kolleger fra andre mærker, siger Florian Straten. ”Operations Center ændrer sig helt sikkert meget hurtigt. Vi kan læse og overføre de fleste formater.
Poul Uhrenholt Jensen fermenterer alt foder til de 130.000 grise, som han årligt feder op fra 7 til 30 kg.
OPBAKNING i marken
Doseringskort i Operations Center.
”Forbundne bistader” giver Vincent Henne mulighed for at aflæse biernes aktvitet på sin computer via ”optibee” software.
nicolas cerrutti
Adeline Vacossin
Nicolas Cuvillier
Tyskland: Kløver, boghvede, solsikker, olieholdig radis, bønner, lucerne og esparsette er afprøvet i marken sammen med durra. Photo: Reinhold Siede
Mattias Hammarstedt
»Vi vil gerne have samfundet til at forstå, at landmændene tager det alvorligt.«
Steffen Windpassinger
»Vi kombinerer durra med ledsagende planter.«
Dr. Reinhold Siede fra Kirchhain Bee Institute studerer systemets effektivitet til at opfylde biernes behov for føde. ”Vi kan ikke afsløre de endelige tal, men det nektarbærende potentiale i nogle af de tilknyttede planter er allerede blevet klart bekræftet.” Ved hjælp af pollenanalyser kan forskeren fastslå, hvilke planter bierne har besøgt, og dermed hvilke blandinger, der er de mest attraktive. I Tyskland anvendes omkring 8% af landbrugsjorden til dyrkning af afgrøder til energiproduktion. ”Det handler ikke om at erstatte biogasmajs, men snarere at supplere den. Det er dog indlysende, at energiafgrøder som durra, der blandes med planter, som giver nektar, skaber muligheder for bestøverene, men kun hvis det gennemføres i praksis i tilstrækkelig stor skala og ikke blot som nichesystemer. Målet er at gøre sædskiftet bredere med eller uden udlægsafgrøder. Det vil biodiversiteten nyde godt af og dermed bierne.”
En biavler tilknyttet projektet hjælper Vincent Henne med at fostå de underliggende mekanismer ved biernes sundhed og få det tilpasset hans praksis.
VINCENT HENNE
»Først ogfremmest eroverv gningenaf bierne enmetode, somsikrer voresgode praksis.«
Photo: Marianne Loison
Photo: Terres Inovia
Photo: Magnus Hartman
Mattias Hammarstedt er agronom, landmand og leder af projektet ”Hele Sverige blomster”.
STEFFEN WINDPASSINGER
MATTIAS HAMMARSTEDT
Furen: Siden præcisionsteknologien blev indført, har anvendelsen udviklet sig støt, men det store gennembrud er ikke sket endnu. Hvordan er den aktuelle status?
På basis af flere datapunkter er det bemærkelsesværdigt, at det ikke kun er anvendelsen af præcisionsdyrkning der stiger, men hastigheden på denne vækst øges også. Flere indikatorer peger på, at det går stærkere. Flere og flere landmænd og maskinstationer kan se fordelene ved præcisionsdyrkning, for eksempel som en konkurrencefordel.
Hvorledes har præcisionsstyring udviklet sig i de senere år?
Det mest markante skift i efterspørgslen efter præcisionsgrad er sket fra +/- 10 cm til +/- 3 cm og +/- 2 cm, sammenlignet med 2012. Landmænd og maskinstationer, der kræver mere præcise autostyresystemer, er et bevis på den hurtige indføring af præcisionsteknik i landbruget. Autostyring på et finere niveau danner basis for mere præcis såning, gødskning og lignende arbejdsopgaver.
Interview: Adrien Leroy Foto: Stefan Longin
Variationen af fødemuligheder. Blomsterstriber er en velkendt løsning. Bier elsker for eksempel raps, men hvis de kun lever af denne plante, påvirker det deres helbred. Her kan blomsterstriber bruges som bufferzoner. Desuden er bier udsat for mange naturlige angreb: Varroamide, voksmøl eller asiatisk gedehams. Med en velafbalanceret forsyning af føde fungerer deres forsvarsmekanismer bedre. Netop derfor skal vi passe på ikke at begrænse debatten til kun et spørgsmål om planteværn.
Hvad synes du er den vigtigste faktor, når det handler om at beskytte bierne?
1
4
3
2
Sådan oprettes spor
Anders rahbek
»Vores mål har været at opnå samme udbytte med mindre input. Og det lykkedes. Vækst kan være mange ting, også at optimere på det, man har – via præcisionsjordbrug.«
Vicepræsident Gilles Dryancour, der har ansvaret for offentlige anliggender hos John Deere og tidligere præsident for CEMA, er også amatørbiavler og bientusiast. Her giver han sit bud på landbrugets rolle mht. beskyttelse af bestøvende insekter.
Får landmændene tilstrækkelig videnskabelig rådgivning, der kan vejlede dem?
Før vi begynder at tale om videnskabelig evidens og rådgivning, skal vi overveje de erfaringer, der findes på området. Her har biavlerne en stor viden, som de kan dele med landmændene. Vi bør understrege, at en af årsagerne til faldet i bestanden af honningbier er, at der er færre professionelle biavlere end tidligere. Jeg er enig med dig i, at videnskabelig dataindsamling bliver et vigtigt element, som vil give mulighed for at træffe bedre beslutninger til gavn for bierne. Dette skal suppleres med bedre informationsdeling, for eksempel ved at efteruddanne maskinførere, der arbejder på maskinstationer.
Hvad kan vi forvente af teknik og maskineri?
I den senere tid er der taget mange initiativer. Det kan være simple ideer, som f.eks. det dobbelte knivsystem med automatisk slibning, der vandt en pris ved European Bee Awards i 2016. Andre eksempler er afvisende stænger monteret på lavendelhøstmaskiner. Vi bør også nævne Sem’Obord-systemet, som er en smal såmaskine, der monteres på armen af en slagleklipper, hvilket giver mulighed for at tilså forskellige typer habitater som markskel og vejgrøfter.
Hvad med de digitale teknologier?
De kan gøre en stor forskel især takket være sensorerne. I fremtiden kan man definere graden af en bestemt behandling i afgrøder og dermed opnå en mere rationel driftsledelse. Eller målrettet ukrudtsbekæmpelse via billedanalyse, dvs. sprøjtning ’på planten’, som på sigt vil kunne reducere forbruget af ukrudtsmidler med ca. 95%. Endelig har vi alt det, der handler om opkobling (connectivity). Det begyndte med en idé om indbyrdes forbundne bistader, der blev belønnet i 2020. Man kan forestille sig, at softwaren alarmerer os, når det er tid til plantebeskyttelse, ja endda få bistaderne til at kommunikere direkte med maskinerne. Det er et fantastisk udviklingsområde, som kan hjælpe landmændene med at bevare biodiversiteten.
Gilles Dryancour er medstifter af European Bee Awards.
PRÆCISIONSDYRKNING TAKE-OFF
Landbruget genererer flere og flere data, og flere og flere landmænd går over til smart landbrug, hvor vigtige facts og tal digitaliseres.
Tekst: Adrien Leroy Ilustration: Die Magaziniker
0,5 KB
HVOR MANGE DATA?
GLOBALT MARKED FOR SMART LANDBRUG
KILDE: STATISTA
Bier og bestøvning: Fakta og tal
Bier er vigtige for miljøet og afgrødernes udbytte. Men hvor vigtige er de for den globale fødevareforsyning? Her giver vi et overblik over de mangfoldige insekter og deres rolle for produktionen af afgrøder.
Tekst: Adrien Leroy Illustration: Peter Bartels
Biernes betydning for menneskets ernæring
57
insektarter er anerkendt som vigtige bestøvere af fødevareafgrøder verden over. Det er hovedsageligt bier.
Kilde: Klein et alii, Proceedings of the royal Society B.
232
milliarder dollars
er den anslåede værdi af de bestøvende insekters bidrag til den globale landbrugssektor.
Kilde: Galai et al, Ecological economics, 68-3.
10%
Uden insekternes bestøvning vil afgrødernes produktionsværdi falde med 10% i EU 25.
35%
af den globale landbrugsproduktion er afhængig af plantebestøvere.
Vilde bier er også vigtige bestøvere
Den videnskabelige hypotese: Pollenkorn indsamlet af honningbier er mindre tilgængelige for bestøvning, fordi kornene er smeltet sammen ved hjælp af nektar eller spyt, så kornene kan bæres i biernes pollenkurve. Derimod transporterer vilde bier pollen overalt i håret.
Kilde: Les abeilles, des ouvrières agricoles à protéger, Éditions France Agricole.
Vilde bier indsamler helst pollen på vedvarende græsarealer, marker og vejkanter. 80% af de vilde bier har deres bo i jorden. De resterende 20% har deres bo i døde træer, naturlige nicher eller udnytter andre biers habitater.
I et studie fra 2013 fandt man 41 dyrkningssystemer rundt om i verden, hvor besøg af vilde insekter forbedrede frugtsætningen. I nogle tilfælde blev udbyttet (æbler og tomater) fordoblet.
Kilde: Garibaldi L. A. et al., 2013. Wild Pollinators Enhance Fruit Set of Crops Regardless of Honey Bee Abundance, Science.
Hvorfor er bier så effektive bestøvere?
Troskab over for én planteart
Pollen fra andre plante, der er placeret på støvfanget, kan nedsætte bestøvningens effektivitet. Men bierne er tro mod en planteart, når de indsamlet pollen.
Pollens levedygtighed
Pollen, der sidder i biernes hår, er levedygtige i flere dage. Det øger den genetiske variation af bestøvningen på grund af det store antal blomster, som bierne besøger i mellemtiden.
Har mange hår
De forgrenede hår fungerer som ’kamme’ på planternes støvdragere, og kan holde tusindvis af pollenkorn på plads.
Ernæring
Biers føde består hovedsageligt af nektar og pollen. Derfor er de mere afhængige af blomster end andre insketer, og skal besøge flere blomster.
Samspillet mellem vilde bier og honningbier forøger honningbiernes bestøvningseffektivitet med op til fem gange i hybridsolsikker.
Kilde: Sarah S. Greenleaf, Claire Kremen, i PNAS.
5x
Frøproduktion
Oliefrø- og proteinafgrøder
Grønsagsdyrkning, blød frugt, bær
Frugtdyrkning
Bier er uundværlige på fire områder:
Perdita minima (USA), 2 mm lang.
Den mindste bi (sandsynligvis):
Megachile pluto (Indonesien), 63,5 mm vingefang.
Den største bi:
Tekst: HANNE GREGERSEN Foto: HANNE GREGERSEN
I sommer var flere kilometer danske landevejsgrøfter kantet med blomsterstriber. Sået af landmænd og med opfordring til alle om at plukke en buket til vasen derhjemme. Trenden stiger år for år, og flere landboforeningerne tilbyder både egnede blomsterfrø og såning. Torben Nørgaard er landmand. Han har erfaring med vildtstriber, men ikke haft held med blomsterstriber, før han inddrog landboforeningen. Resultatet blev flot, farverigt og frodigt. Men hvorfor skære tre meter af en god mark for at lave gratis blomster? Svaret er: ”Det er en hjælp til biodiversiteten, især hvis vi er flere om det. Og så vil jeg gerne give noget retur til lokalsamfundet. Vi kører jo med tunge maskiner, der larmer og fylder.” Frøfirmaerne har nu særlige blandinger til formålet. Aarhus Universitet har undersøgt en del af dem, og der er ros til et par fra DLF, men også basis for forbedringer. Det vil gavne flere grupper af bier, er konklusionen. På Facebook har folk takket Torben Nørgaard. En dag kom to damer med øl og chokolade. ”Og jeg kendte dem slet ikke,” siger han forbavset.
Tekst: Adrien Leroy, Theresa Petsch, Jerry Simonsson Fotos: Magnus Hartman, Stefan Longin, Theresa Petsch
Mens gennemsnitsstørrelsen på n dansk bedrift er 84 ha, er gennemsnittet på ”præcisions” bedrifterne 172 ha.
Præcisions- teknologien vokser
»Hvor vi tidligere kunne have et overlap på otte pct. når vi kørte gødning, er vi nu nede på 1-2 pct.«
Overlap – altså dobbeltbehandling af et stykke jord med eksempelvis gødning – er et emne, man har haft meget fokus på, fortæller Brian Rahbek. Overlap er lig med penge ud af vinduet, fastslår han. ”Hvor vi tidligere kunne have et overlap på otte pct. når vi kørte gødning, er vi nu nede på 1-2 pct.,” siger han. ”Vi har sektionsluk på sprederen, så vi kan lukke for hver fire meter. På den måde kan vi behandle mere præcist, selv om vi ikke kan lukke for hver dyse. endnu” Den graduerede tildeling betyder sparede maskin- og mandetimer, brændstof og mindre gødning m.v. Om det også betyder sparede penge – set i forhold til de løbende investeringer i præcisionsteknologien – er der en smule uenighed om bordet rundt. Senior er i mindretal. Mens både søn og markmand mener, der er er en økonomisk gevinst, mener han, at det nok snarere går lige op. Én ting er de til gengæld enige om: Præcisionsteknologien er en lettelse og fagligt spændende, men det er nødvendig, at have en konsulent, der brænder for tingene, med i processen. Det var bedriftens planteavlskonsulent, der fik dem med, og undervejs holdt dem til ilden. ”For vi er da stødt ind i mange problemer, hvor vi næsten løb skrigende bort,” siger Anders Rahbek. Eksempelvis skyggede to af de satellitter, der skulle bringe data ned til bedriften i en periode for hinanden, så der kun kom et sort felt på kortet.
nøjagtighed, om en plet på marken mangler vand, gødning eller plages af utøj. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik har landbruget fulgt trop. Mens 23 pct. af bedrifterne i 2018 brugte en eller anden form for præcisionsteknologi er tallet i 2021 steget til 36 pct. Tilsammen dyrker de 73 pct. af landbrugsarealet, det er dog ikke ensbetydende med, at de implicerede bedrifter bruger præcisionsteknologi på samtlige hektar.
P
Overlap = penge ud ad vinduet
Det er nu ikke fordi, Anders Rahbek normalt reagerer på bagkant af de politiske vinde. Tværtimod er staben på Frølund Agro med til at vende vinden. Bedriften har sammen med 19 andre deltaget i Landbrugsstyrelsens pilotprojekt vedrørende præcisionslandbrug. Hensigten var bl.a. at afklare, om præcisionslandbrug kunne erstatte pligtige efterafgrøder – hvilket i øvrigt er blevet en realitet fra 2021. Pt. deltager bedriften i landboforeningen Sagros konkurrence, hvor man sammenligner efterafgrøder henholdsvis med og uden kvælstof-fikserende arter med henblik på at kunne mindske N-udvaskningen. Som nævnt holdt den første udbyttemåler sit indtog på bedriften for 12 år siden, og efterfølgende har præcisionsværktøjerne sat sig i stort set hele bedriftens maskinpark. Mejetærsker, såmaskine, gødningsspreder og sprøjte, så både handelsgødning, kemi og udsæd kan gradueres. Dertil kommer en systematisk brug af Farm-tracking, der registrer alle behandlinger i marken, og kan spille sammen med andre teknologiske værktøjer. Eller som Søren Vestergaard Nikolajsen har beskrevet det: ”Før var markplan og markkort løse papirer i et ringbind. I dag ligger det hele på telefonen. Så hvis jeg skal overtage sprøjtningen efter en kollega, kan jeg hurtigt se, hvor han har været på marken, og hvor han ikke har været. På den måde undgår vi overlap.”
På forkant
Poul Uhrenholt Jensens vigtigste instrumenter til kvalitetskontrollen er hans egen næse og mund. ”Ved fermenteringen skal der lugte godt som på et bryggeri. Ved en dårlig fermentering bliver der dannet smørsyre og andre ildelugtende stoffer. Jeg lugter og smager på foderet hver eneste dag, og jeg spiser af det. Og jeg må sige, at det smager vildt godt. Det er helt utroligt, at man kan give så god mad til grise”, siger han med overbevisende begejstring i stemmen. På Uhrenholt foregår fermentering i en kontinuerlig proces. Efter alle ingredienser er blandet grundigt sammen til en slags tyk suppe i en blandetank, bliver blandingen løbende pumpet over i en cirka tre meter høj procestank af rustfri stål. Den står i et særskilt rum i driftsbygningerne, og her er der ganske rigtigt den rugbrødsagtige lugt, man også møder under et besøg på et bryggeri. Dog også iblandet lidt skarpe noter fra den tilstødende stald. Via varmevekslere i gyllekummerne bliver procestanken varmet op til nogle og tyve grader. Det giver den bedste fermentering, har Poul Uhrenholt Jensen erfaret. Også i procestanken bliver der rørt rundt i suppen, og mens processen kører, bliver der tappet foder fra tanken.
Smager på foderet hver dag
Det er ikke kun via forbindelse til satellitter og droner, folkene på Frølund Agro driver de 480 ha. De har også fingrene i mulden og gyllen. Der tages jordprøver for hver hektar, ligesom indholdet i hver gyllebeholder analyseres for at kende kvælstofmængden. Brian Rahbek forklarer hvorfor. ”Vi har både smågrise og slagtesvin her på bedriften,” siger han. ”Det betyder, at næringsstofindholdet i gyllen kan variere ganske meget, ligesom det også spiller ind, om der er overdækning eller flydelag på tanken. Er der kun flydelag, er ca. 25 pct. af indholdet vand.” Med jordprøverne kan der tegnes et kort over, hvor meget næringsstof, der er i jorden hektar for hektar, så der kan tildeles f.eks. den rette mængde kalk. Netop gradueringen af kalk har været den største gevinst på bedriften. Hvor der før blev givet kalk svarende til markens gennemsnitlige behov på alle hek-tar, tildeles der nu mellem 1-6 tons pr. hektar. Skal Anders Rahbek rangliste effekten af gradueringen ligger kalkning på førstepladsen, dernæst gødskning, sprøjtning og sidst udsæd. Resultatet er direkte aflæseligt i form af mere og mere ensartede marker, hvor de dårlige pletter svinder i antal. Han opsummerer: ”Vores mål har været at opnå samme udbytte med mindre input. Og det er lykkedes. Vækst kan være mange ting i landbruget. Det kan også være at optimere på det, man har – via præcisionsjordbrug.” Hvad så nu? Hvad er næste skridt i udvikling af bedriftens præcisionsteknologi? ”Graduering af gyllen. Måske førerløse maskiner,” kommer svarene let tøvende. På Frølund Agro, hvor fremskridt er en vane, kan man aldrig vide.
Hver hektar, hver liter gylle
Tre tyre solgt til Viking
et en almindelig stilfærdig morgen på Bjerggaard på den lille ø Barsø, lidt øst for Løjtlafornd i Sønderjylland. Helle Kreiberg Svennesen har radioen indstillet på P4, mens hun rutinemæssigt får de cirka 150 malkende sortbrogede køer gennem sildebens-malkestalden. Imens kører hendes mand Søren Svennesen rundt med gummihjulslæsseren og blander foder henne ved plansiloerne, inden han skal ind og inseminere to køer, som Helle tager fra ved malkningen. En elev med en minilæsser sørger for strøelse til sengebåse og kalve. Det er uden for turistsæsonen, og i dag ventes ingen andre gæster end journalisten fra Furen. Det er ikke som den travle tid fra midten af maj til begyndelsen af september, hvor den lille færge til Barsø ofte er fuldt læsset med de op til 24 passagerer og 3 personbiler, der kan være om bord under den 15 minutter lange sejltur.
D
Sommerens ryk ind af hovedsageligt endags-turister er stort på Barsø, og det kan mærkes på Bjerggaard, øens eneste tilbageværende landbrug. I løbet af en sæson benytter mindst 1500 gæster sig af muligheden for at komme ind og se stalden og hilse på køer, kalve og landmand m/k.” Det er typisk skoleklasser, daginstitutioner og forældre-børn arrangementer, der tager på en dagtur til Barsø, eller måske tager en enkelt overnatning i det hus vi har til lejr-skoler og lignende”, fortæller Helle, mens hun rigger an til formiddagens brød med pålæg, kaffe og te efter morgenens arbejdsrutiner. Som besøgslandbrug under Landbrug & Fødevarer får Helle og Søren et beløb for hvert skolesøgende barn, der kommer på besøg med sin klasse. De andre gæster skæpper ikke i kassen. ”Men de skal da også have lov til at komme ind og se en ko”, siger Helle med et gæstfrit smil. De mange besøgende børn er en væsentlig årsag til at soen Olga går og hygger sig med sit årlige kuld af grise i en udendørs fold. Det er sjovt for børnene at se de små gryntende grise, og senere på året bliver der fyldt godt op med svinekød i fryserne hos Helle og Søren, venner og familiemedlemmer.
1500 gæster på en sæson
Uanset om det er sommer eller vinter, giver det helt særlige udfordringer at drive landbrug på en så lille ø som Barsø. Især færgens beskedne størrelse kan gøre ting besværlige. ”Da vi byggede ny stald i 2004, måtte vi blande al betonen herovre, for færgen var ikke stor nok til at tage en betonkanon med. Og de store buer til tagkonstruktionen måtte transporteres adskilt i otte dele, hvor det normale er to dele”, fortæller Søren. I dag er det transport af halm, der giver mest bøvl for øboerne. Da Søren og Helle lagde Bjerggaard om til økologisk drift i 2016-17, stoppede de med at dyrke korn. Nu skulle øens begrænsede areal prioriteres fuldt ud til afgræsning og produktion af grovfoder, og derfor køber de al den halm, de har brug for, hos en kollega på fastlandet. Men halm kan jo brænde og falder derfor ind under betegnelsen ”farligt gods”. Det betyder, at der ikke må være nogen passagerer med færgen, når der bliver sejlet et læs halm til Barsø. Altså ikke ud over den ene person som ifølge reglerne skal ledsage halmlæsset for at køre det i vandet, hvis der under overfarten skulle gå ild i ballerne. ”Vi skal jo også have halm herover i turistsæsonen, hvor der normalt er mange passagerer med færgen. Derfor må vi nogle gange betale for at få den til at sejle en ekstra tur uden passagerer. Og tilmed skal halmen være pakket ind i plastik under overfarten”, fortæller Søren.
Halm som farligt gods
Indkøbt foder som majsmel og soja er Søren og Helle nødt til at hente med deres egen transportvogn hos foderstoffirmaet eller ved færgelejet på fastlandet. Firmaerne vil ikke sende en lastvogn til Barsø, og Helle og Søren kan derfor ikke få rabat ved at købe stort ind. Til gengæld er transporten af mælk ret uproblematisk. Mælkevognens rute er planlagt, så den ankommer og returnerer med dagens sidste færge, og der er en aftale med færgen om at vente, hvis det skulle trække ud med at få hentet mælken på Bjerggaard. Heldigvis kan mælk ikke brænde, så på den tur må der gerne være andre passagerer med! Det er dog ikke alle udfordringer som er bøvlede og uundgåelige. Der er også dem som er selvvalgte og sjove. En af dem er konkurrencen i Eliteafgræsning, som Helle og Søren er med i sammen med 47 andre økologiske bedrifter. Den går ud på at få mest mulig græs i køerne i sommerhalvåret og dermed få lavere udgift til foder. ”Vi ligger i top indtil nu, så det er ret spændende. Vi klarer os godt, fordi de malkende køer kan gå frit ind og ud døgnet rundt. Kun ved malkningen henter vi dem ind, som ikke er kommet af sig selv”, siger Helle.
Henter selv foder
Al transport af gods foregår med den lille færge mellem Barsø og Barsø Landing på fastlandet, 12 km fra Aabenraa.
Færgemanden er flink til at vente, hvis mejeriets tankvogn er lidt forsinket ved afhentningen af mælk på Bjerggaard.
Med præcisionsudstyret kan de forskellige redskaber køre med 1-2 centimeters nøjagtighed. Den optimale mængde sprøjtemiddel tildeles automatisk, præcist hvor der er brug for den, og miljøet påvirkes mindre.
CENTIMETER-LANDBRUG
Præcisions-bedrifterne driver tilsammen 73 pct. af landbrugsarealet. Nogle hektar dyrkes dog formentlig traditionelt.
Svarene viser også, at den typiske præcisions-landmand er under 40 år med en driftslederuddannelse eller lignende.
Bedrifter har svaret på spørgsmålene, der refererer til perioden maj 2020 til maj 2021.
84 ha
73 pct
40 år
23.592
Simiane-la-Rotonde i Luberon-regionen er en højborg mht. lavendeldyrkning.
Lavendel og enkornhvede passer godt sammen. Dette er landmændene i Provence meget tilfredse med, og det er deres kunder over hele verden også.
Tekst og fotos: Petra Jacob
Fermenteringsanlægget er placeret indei Uhrenholts moderne driftsbygninger.
LANDMÆNDVIL HAVEFLERE VIBER
ansatte står for svineproduktionen sammen med Birgit Clausager Jensen og Poul Uhrenholt Jensen
5
TEKST: HANNE GREGERSEN BILLEDER: CLAUS HAAGENSEN
BRIAN RAHBEK
år en ung trendy forbruger går hjem fra sit lokale supermarked med et glas hampe-pesto i tasken, eller når hun masserer sit ansigt med en Facial Moisturiser Anti-aging creme med hampe olie, så er der en direkte forbindelse til et gods på det sydlige Djursland med en meget lang historie bag sig. Faktisk går Møllerup Gods’ historie helt tilbage til den gang kong Erik Klipping blev myrdet i Finderup Lade i 1286, og Møllerups daværende ejer, Marsk Stig, blev dømt medskyldig i kongedrabet og dermed fredløs. At Marsk Stig måske blev udsat for et justitsmord, er en anden sag, som nok aldrig bliver opklaret. Hvorom alting er, så er der på den påståede kongemorders ejendom i dag vokset en hel lille koncern frem, centreret om en afgrøde som i mange årtier var dømt ude af dansk landbrug, men nu er kommet tilbage. Hamp. ”Hamp er en fantastisk afgrøde”, siger Anne Sophie Gamborg, hvis familie har ejet Møllerup siden 1920. ”Du kan lave alt med hamp”, fortsætter hun med entusiasme i stemmen. ”Du kan lave fødevarer af frøene, medicin af bladene og tekstiler, reb og alt muligt andet af stænglerne. Da vikingerne kom til Vinland, i det vi i dag kalder Canada, havde de hampefrø med, som de skyndte sig at så. Ellers kunne de jo ikke senere lave tovværk og sejl, så de kunne komme hjem igen”, forklarer hun.
æcisionslandbrug har eksisteret i flere år. Rent faktisk monterede Anders Rahbek, Frølund Agro ved Herning, allerede i 2010 en udbyttemåler på mejetærskeren. Siden er teknologien stormet derudad i takt med, at billeder fra droner og satellitter kan fortælle landmanden med 1-2 centimeters
Ikke alene er det dekorativt set i fugleperspektiv, det er også praktisk at køre på denne måde, fordi det er lettere at vende med mark-enderne. Og på grund af præcisionsteknologien véd traktoren nøjagtigt, hvor den allerede har været.
I dag er præcisionsteknologien at finde i både mejetærsker, gødningsspreder og sprøjte, ligesom markkort og markplaner er samlet på telefonen i stedet for at ligge i diverse ringbind.
Tallene granskes rundt om køkkenbordet, hvor Anders Rahbek sidder sammen med søn og medejer, Brian Rahbek, og bedriftens mangeårige markmand, Søren Vestergaard Nikolajsen. Anders Rahbeks første bemærkning bringer James Bonds ind i rummet: ”Det her er Licens to Produce. Så vi kan få lov til at være her.” Og han har ret langt hen ad vejen. Den danske Landbrugsstyrelse har erklæret, at ”hvis disse data (fra præcisionsteknologien. red.) også kan bruges som dokumentation, når landbruget skal reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet, vil præcisionslandbrug kunne blive et virkemiddel i den fremtidige målrettede regulering.” Ligeledes har Landbrug og Fødevarer foreslået, at præcisionsjordbrug bør indgå i EU’s nye landbrugsreform som et såkaldt Eco-scheme, der kan udløse ekstra støtte.
”License to produce” kalder Anders Rahbek præcisionsdyrkningen, der på grund af centimeter-nøjagtigheden – og dermed mindre brug af gødning og sprøjtemidler – kan legitimere landbrugsproduktionen i politikernes øjne.
Tyskland: Kløver, boghvede, solsikker, olieholdig radis, bønner, lucerne og esparsette er afprøvet i marken sammen med durra.
en udbyttemåler på mejetærskeren. Siden er teknologien stormet derudad i takt med, at billeder fra droner og satellitter kan fortælle landmanden med 1-2 centimeters nøjagtighed, om en plet på marken mangler vand, gødning eller plages af utøj. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik har landbruget fulgt trop. Mens 23 pct. af bedrifterne i 2018 brugte en eller anden form for præcisionsteknologi er tallet i 2021 steget til 36 pct. Tilsammen dyrker de 73 pct. af landbrugsarealet, det er dog ikke ensbetydende med, at de implicerede bedrifter bruger præcisionsteknologi på samtlige hektar.
an bøjer sig ned mellem sojaplanterne, og stikker en kniv ned i den røde jord. Solen brænder på hans stråhat. ”Se!” peger han stolt. ”Det var det jeg sagde: Der er liv i jorden. To orme kryber over hinanden, og forsøger at finde vej gennem det visne plantemateriale.” Landmand Rogério Pacheco griber en håndfuld planterester. ”Dette er vores humus.” Han peger på de halvhøje majsstængler, rester af den forrige afgrøde. ”Vi har ikke pløjet siden 1991. Det medfører erosion. Når det styrtregner, bliver jorden skyllet ned af bakkerne, og tager vores afgrøder med. Vi pløjer ikke, dermed bevares jordens struktur, og jordorganismerne forbliver intakte. Derudover bliver jordens evne til at holde på vandet forbedret. Jeg tør godt sige, at direkte såning er redningen for det brasilianske landbrug.”
STRUKTURELLE ÆNDRINGER
På vej til Kroatiens største kartoffelproducent i den nordlige region Međimurje, tæt ved grænsen til Ungarn og Slovenien, passerer vi mange små tobaksmarker og afsidesliggende vinmarker samt nogle nye biogasanlæg. September er høsttid. Kraftige traktorer med store, splinternye kornvogne kører friskhøstet majs fra de frugtbare marker til biogasanlæggene.
FORTIDENS SKYGGER
Når der ikke pløjes, øges livet under jordoverfladen. Et bevis på dette er regnormene.
L
Overbevisende tal
I nærheden af Belica er Dodlek Agros kartoffeloptagere i fuld gang med høsten.
I det østlige Kroatien, mellem floderne Sava og Drava, produceres 80% af landets landbrugsprodukter. Velkommen til Kroatiens vigtigste landbrugsområde – Slavonien.
Tekst: KLAUS SIEG
»Da min far begyndte, var der stadig krat og vilde dyr her.«
Mens store landbrugsbedrifter som Fermopromet i øjeblikket nyder godt af stigende kornpriser, står malkekvægsbedrifter som Ivan Kveteks i Gorica over for præcis det modsatte problem: Mælkepriserne har været lave i flere år. Det er en af grundene til, at mange mælkeproducenter har opgivet produktionen. Zdenko Ivkić fra den kroatiske landbrugs- og fødevareorganisation (HAPIH) anslår, at omkring en tredjedel af alle malkekvægsbedrifter har opgivet mælkeproduktionen i de seneste 10 år. Resultatet er, at der kun er 4.000 mælkeproducenter, der stadig producerer mælk i Kroatien, hvoraf alene de cirka 800 ligger i Slavonien. Der findes i øvrigt 10.000 deltidslandbrug, men de producerer kun nok til at dække deres egne og lokale behov. Og der er ingen tegn, der tyder på, at situationen snart vil blive bedre. Efter den meget tørre og varme sommer i 2021 ligger mælkeprisen kun på 31 cent/liter. ”Måske får vi i denne vinter 38 cent,” bemærker Ivan Kvetek, mens han viser rundt på sin gård, som han flyttede til for flere år siden. Sammen med sin far driver han omkring 100 ha, hvoraf 15 ha udelukkende anvendes til dyrkning af solsikker. Han lejer endog en mejetærsker specielt til at tærske solsikkerne. Som basisfoder til køerne anvender Ivan Kvetek hovedsagelig lucernehø. Man kan se store høballer, der er stabler op under halvrunde telte, som han selv har rejst bagved kostalden. I forbifarten kan man ikke undgå at bemærke, at hans besætning på 40 køer af den robuste lokale Simmental-race, ser ud til at være livlige. Køerne opholder sig i en moderne stald, hvor gødningen fjernes med et udmugningsanlæg, og malkningen foregår med en Lely malkerobot. ”Vi er meget tilfredse,” siger Ivan Kvetek, da vi taler om robotten. Halvdelen af udgifterne til denne store investering blev dækket af den kroatiske stat. Og elektriciteten til driften dækkes hovedsageligt af gårdens eget 35 kWp solcelleanlæg, der er placeret på staldbygningens tag. Systemet har reduceret omkostningerne markant: I stedet for at betale 17cent/kWh til det kroatiske elektricitetsselskab, giver den 41-årige landmand kun omkring 7cent/kWh i produktionsomkostninger for sin egen solenergi.
Mekaniseret dyrkning
Philippe Gaillard (25) er en af disse lavendellandmænd. Sammen med sin 60-årige far driver han gården ’Les Maurelieres’ et par kilometer uden for Simiane-la-Rotonde. Gården har et areal på 125 ha, hvoraf 100 ha i øjeblikket benyttes til dyrkning af lavendel. I de næste tre år tilføjes yderligere 50 ha, hvoraf de første 10 ha tilplantes i 2020. ”Det er et ideelt område til dyrkning af lavendel,” siger Philippe Gaillard, og beskriver landskabet som sit hjem. Lavendel kan lide det solrige og tørre klima, og vokser i 600 til 1.400 m højde og bedst mellem 1.000 og 1.200 m. ’Les Maurelieres’ ligger i 850 m højde, og Luberon-regionen har traditionelt altid været et område med dyrkning af lavendel. Lavendel har også været en del af familien Gaillards sædskifte i flere generationer. ”Det er sandsynligvis godt 200 år gammelt,” siger Philippe Gaillard og peger på en gammel stenmur på sin gård. Deres traktorer står lige ved siden af. Dyrkning af lavendel var tidligere et meget manuelt arbejde, men i dag er det mekaniseret. På sin økologiske bedrift dyrker Philippe Gaillard lavendel i omdrift med enkornhvede. Der dyrkes lavendel i marken i 10 år, hvor planterne kun tilføres organisk gødning. Det første år giver lavendel intet udbytte, men fra det andet år giver den 60%, og fra det tredje år når planten sin fulde størrelse. Efter det 10. år fjernes rodstokkene, og efterfølges af enkornhvede, eller som hos Philippe Gaillard, salvie eller isop i tre til fire år.
mellemstore by kun få kilometer fra landmandskooperativet Fermopromets base i Branjina. I ejerens Siniša Ćuks kontor drikker vi et glas kvædelikør, inden vi begynder på dagens program. Den hjemmelavede spiritus er fremragende – men et glas er nok på dette tidspunkt af dagen. Siniša Ćuk og hans 50 medarbejdere dyrker omkring 3.000 ha i Kroatien og yderligere 3.000 ha på den anden side af den kroatiske/serbiske grænse i Vojvodina. På bedriften følger man et traditionelt sædskifte: Hvede, byg, majs og raps. ”Rapsfrø har ikke givet så godt i 2021 på grund af problemer med herbicidgodkendelserne,” siger Siniša Ćuk. ”Men hvede og majs har klaret sig så meget bedre. I år høstede vi op til 13 t/ha i majs.” Sojabønner, som han har dyrket siden 1980’erne, ser også ud til at klare sig godt. ”Lige nu forventer vi priser på omkring 700 euro/t,” siger Siniša Ćuk med stolthed ved bedriftens sojabønnesiloer. Her bliver gårdens sojabønner, der endnu ikke er blevet solgt som ’Donau-soja’, tørret og opbevaret indtil en gunstig salgsdato melder sig.
Tekst: DIERK JENSEN BILLEDER: JÖRG BÖTHLING
STEPHEN CHINYAMA
DEN UNGE GENERATION LEDER EFTER NYE MULIGHEDER
SINIŠA ĆUK
»Vi er meget tilfredse med høsten i 2021.«
Familiebedrifter som Ivan Kveteks er ikke de eneste i regionen, der ligesom i andre regioner i Kroatien, er skiftet over til automatiske malkesystemer. I dag anvender omkring 50 gårde i Kroatien malkerobotter. Selvom regionerne geografisk og historisk set er forskellige, har de alle én ting til fælles: Nemlig en fortid som en del af det socialistiske Jugoslavien, der fik en brat afslutning i sommeren 1991 og førte til en dramatisk og kompleks borgerkrig. Den dag i dag er sårene efter konflikten endnu ikke helet. Især i det østlige Kroatien står der tomme huse, hvor mange serbiske familier engang boede. Mange af dem forlod deres gamle hjemland og flyttede til Serbien. Flere steder kan man stadig se skudhuller fra de stridende fraktioners maskingeværer i vægge og døre.
LØBENDE FORBEDRINGER
Har du ikke en ekstra slange eller dæk? ”Alt for dyrt, det her fungerer godt nok.” Stephen Chinyama trækker på skuldrene og ser på traktoren, der har genoptaget arbejdet. Bag ved traktoren drysser et par kvinder fra familien bomuldsfrø ned i rillen, som harven har trukket gennem jorden. Bagefter fejer de jord hen over frøene ved hjælp af afbrækkede grene. Stephen har godt nok en traktor, men gården kan ikke drives, uden at hele familien arbejder hårdt. Efter alt igen kører efter planen, tager Stephen Chinyama af sted til sin næste opgave. For at afslutte regnskabet har han en aftale med lederen af Louis Dreyfus’ regionale afdeling, Dominic Garapa, der hilser på ham med et bredt smil. Foran det simple stenhus med bliktag, der fungerer som lager og kontor, læsser arbejdere de sidste sække med såsæd på en pick-up. ”Vi har leveret såsæd til over 1.000 landmænd,” forklarer Dominic Garapa. ”Nu er lageret tomt.” Først om et par måneder efter høst hober sækkene sig op igen. I kontoret er der et skrivebord, en stol og en slidt lænestol. Der er ingen computer. Ved hjælp af en lineal, en kuglepen og karbonpapir fører Dominic Garapa regnskab over køb og salg. ”Stephen Chinyama er vores bedste mand.” På trods af den vedvarende tørke, der har plaget det sydlige Afrika i godt to år, har de fleste landmænd indkøbt såsæd igen.
andbruget spiller en stor rolle for hele udvikling i denne region,” understreger Ivan Pavlović fra John Deere forhandleren Novocommerce International i den kroatiske by Osijek. Omkring 30 km fra Donau og nabolandet Serbien ved Den Europæiske Unions østlige grænse ligger denne
Der er en følelse af stor optimisme i virksomheden med hensyn til, hvad fremtiden kan byde på. Derfor er humøret stadig højt på trods af de mange tilbageslag som skyldes Covid-19. Optimismen ses ikke blot tydeligt i ansigterne på de familiemedlemmer der driver virksomheden, men også hos medarbejderne, som gerne deler en øl med hinanden i pauserne under høstarbejdet. Ejerne af virksomheden har også en klar opgavefordeling. Mens Karlo står for alt i landbruget, tager den yngre Andrija, der blandt andet har læst økonomi i Budapest, sig af bedriftens økonomi. På trods af virksomhedens succes er han stadig beskeden, og sammen med sin bror er han konstant på udkig efter nye måder, som kan forbedre deres forretning. I øjeblikket overvejer de mulighederne for at etablere et system til lagring af solenergi, ny lagerkapacitet til afgrøder samt eventuel dyrkning af selleri og løg. Andrija er også opsat på at købe en ny kartoffeloptager, der kan sortere selv de mindste kartofler fra den stenede jord.
Biogas er også kommet til Slavonien, som det fremgår af anlægget her nær Slatina.
Landbrugsbedriften Fermopromet dyrker majs og sojabønner i stor skala. Medarbejderne nyder at køre med moderne maskiner under høstarbejdet.
Hans næste aftale er mindre behagelig. I Mazabuka vil han endnu en gang spørge, om statstilskuddet fra regeringen er kommet. Byen blomstrer. Her er der supermarkeder, banker, restauranter, landbrugsmaskinværksteder, transportfirmaer, mejerier og frøhandlere. En af dem er Arnold Kwapu. Han byder også Stephen Chinyama velkommen på en venlig måde. Men desværre kan han heller ikke denne gang udlevere såsæd og gødning til Stephen. Pengene fra regeringen er stadig ikke kommet. Statstilskuddet dækker to tredjedele af investeringsomkostningerne ved majsdyrkning, forudsat at landmanden allerede har betalt en tredjedel. ”Det gjorde jeg for mange år siden.” Stephen Chinyama er oprørt. For at fremme dyrkning af majs har regeringen givet tilsagn om næsten 25 mio. euro om året. ”Der ser ud til, at pengene er forsvundet andre steder hen,” siger frøhandleren resigneret. ”Men landmændene kan ikke vente, det er nu de skal så og gøde.” Der er 2,5 mio. små og mellemstore landbrug i Zambia. Omkring 80% af landets fødevarer dyrkes på landmændenes marker. ”Men regeringen er ligeglad med os,” siger Stephens Chinyama med et dystert udtryk. Mange af hans planer og ideer mislykkes på grund af dårlige økonomiske forhold, især de høje bankrenter på 25-30%. Stephen har kun været i stand til at købe sin traktor takket være et billigt lån fra forhandleren, som organisationen Conservation Farming Unit har formidlet. Han vil gerne investere i kunstvanding for at dyrke grøntsager til det lokale marked som andre naboer, men hvordan kan det finansieres? Om aftenen har Stephen Chinyama genvundet sit gode humør. Han er vant til problemer. ”Det har været en helt normal dag.” Han sidder igen på træstolen på gårdspladsen. Traktoren med det lappede dæk står under træet. Nshimaen simrer på ilden. Den nedgående sol kaster lange skygger fra landskabet på et af stenhusenes vægge. Efter aftensmaden går Stephen tidligt i seng. Det vil sandsynligvis også blive en travl dag igen i morgen.
Dražan Tomanovič, der er veterinærtekniker hos Žito Grupa, holder øje med køernes sundhed.
Sporene fra krigen mellem serbere og kroater ses stadig tydeligt i dag: Den ødelagte togstation i Vukovar ved Donau beviser det.
Krigens fysiske ar er der stadig, og det tidligere socialistiske system har også sat sit præg på landdistrikterne. I lighed med Østtyskland har nogle af de store, tidligere statsejede landbrugsbedrifter i Kroatien formået at overvinde alle former for forandringer og overleve i en markedsøkonomi. Fra deres rækker er der opstået konglomerater, som udover at være medbestemmende i andre brancher, også har deres egne landbrugsvirksomheder. Et godt eksempel på det er Žito Grupa, der driver en malkekvægsbedrift med 800 holstenske-frisiske køer i Mala Branjevina, hvor der tidligere var et gammelt landbrugskooperativ. De seneste fire år er arbejdet på bedriften blevet suppleret med et imponerende 4 MW-biogasanlæg. ”Alle virksomhed burde etablere et anlæg som dette,” griner Jakob Zvonarić, der er ansvarlig for biogasanlægget. ”Dette sted har en fremtid,” siger den 22-årige maskinarbejder optimistisk. En af gårdens 25 medarbejdere er veterinærteknikeren Dražan Tomanovič, der holder øje med køernes og kalvenes sundhed, og som også føler sig hjemme på gården. ”Jeg kan godt lide at arbejde med dyrene. Jeg vil aldrig bytte med et job i industrien,” siger han på godt tysk, et sprog som den 44-årige lærte under sin barndom i den sydvesttyske delstat Baden-Württemberg.
Et af disse biogasanlæg ligger i nærheden af byen Slatina. ”Vores anlæg blevet taget i brug for fem år siden, men accepten af biogas er tæt på nul,” afslører chefen for anlægget Josip Butka. Han fortæller, at der leveres majs fra omkring 200 ha til anlægget, dvs. cirka 25.000 tons. Når han bliver bedt om at beskrive sin virksomhed, er den dygtige elektroingeniørs kommentarer mere eller mindre repræsentative for den generelle situation i hjertet af det kroatiske landbrug: ”Vi er en gammel virksomhed, men med unge investeringer.” Efter landet fornyeligt er blevet medlem af EU, og euroen snart vil blive introduceret som landets officielle valuta, leder en del af den yngre generation på landet efter måder at omlægge livet til det bedre og lægge landets fortid bag sig. Men det er en ambition, som ikke er uden vanskeligheder – især da lønningerne i landbruget mange steder stadig er meget beskedne. Derfor ønsker mange unge stadig at forlade deres landsbyer med henblik på at rejse til Zagreb eller Adriaterhavet, hvor turismen byder på utallige jobmuligheder. Med den beskedne løn er det ikke særligt overraskende, at der tæt ved Visnjica, i et område hvor kongehuset Schaumburg-Lippe drev store godser inden 1. verdenskrig, arbejder et hold nepalesiske landarbejdere fra Kathmandu med at fodre og muge ud på en stor fedekvægsbedrift. De er helt klar dygtige til deres arbejde, eftersom limousin-, charolais- og simmentaltyrene ligger på halm i de seks nye åbne stalde, og alle ser ud til at være i god stand.
Landbrugsbedriften Fermopromet dyrker majs og sojabønner i stor skala.
ANDRIJA DODLEK
»Jeg håber, at indførslen af euroen vil sætte yderligere skub i vores økonomiske fremgang.«
Efter ankomsten til Međimurje, en region nogle mennesker kalder ’Kroatiens Schweiz’, gælder det første besøg en kartoffelavler. Det er tørvejr, og alle kartoffeloptagere er ude på markerne på Dodlek-familiens gård. ”Vores bedstefar begyndte at drive lidt landbrug omkring huset under den socialistiske periode tilbage i 1961,” siger Andrija Dodlek. Landmanden fortæller stolt om den beskedne begyndelse og om udviklingen til en virksomhed, der i dag høster, opbevarer, pakker og markedsfører op til 18.000 tons kartofler om året. For at imødekomme den store efterspørgsel har Andrija, hans bror, Karlo, og deres far, Mirjan, i de senere år investeret millioner af euro i kartoffeloptagere, kunstvanding, lagerbygninger og automatiske pakkemaskiner. De er tydeligvis ikke bange for at løbe en risiko med deres virksomhed, Dodlek-Agro, i landsbyen Belica. Familien dyrker otte forskellige kartoffelsorter på deres 115 ha jord, samtidig med at de har et tæt samarbejde med 30 andre virksomheder i det udstrakte Belica-område. Sammenlagt dyrker disse virksomheder, hvor de individuelle bedrifter spænder fra 15 til 75 ha, omkring 500 ha med kartofler i alt. Når kartoflerne er høstet, bliver de leveret til Dodlek-Agro, som derefter pakker og markedsfører dem under deres varemærke. Omkring 50% af alle kartofler, der dyrkes i Kroatien, kommer nu fra disse marker. Virksomheden eksporterer også til blandt andet Ukraine, Serbien, Bulgarien og Ungarn.
Medarbejderne nyder at køre med moderne maskiner under høstarbejdet.
Svenske og danske forskere arbejder på at udvikle et proteinrigt svinefoder på basis af græs ved at anvende den nyeste viden og forskning inden for den kendte bioraffineringsteknologi.
Tekst: JERRY SIMONSSON BILLEDER: MAGNUS HARTMAN
Hvor langt er du i udviklingsprocessen?
Ideen har eksisteret i omkring et par årtier. Teknologien skulle blot udvikles yderligere, dvs. kameraets og den kompakte lasers kunstige intelligens. Vi anvender et lasersystem med en optisk udgangseffekt på 100 watt, som vi hidtil har benyttet til at behandle rækker enkeltvis. For at kunne behandle flere rækker ad gangen, ønsker vi at samarbejde med laserproducenter for at udvikle mere effektive systemer. Så vi har spurgt os selv, hvilken form for behandling der giver mest mening, skal vi blot koncentrere os om området omkring afgrøden eller også om området mellem rækkerne? Alt efter afstanden mellem planterne kan løsningen være at supplere behandlingen med andre metoder, for eksempel radrensning. Her kan vi muligvis kombinere forskellige processer. Vi forventer, at teknologien vil være klar til brug om to til tre år.
græsbaseret foder, men indtil i dag er det kun blevet brugt som tilsætningsmiddel, ikke som foder,” siger Anna Wallenbeck, lektor i husdyrproduktion ved Sveriges landbrugsuniversitet (SLU). ”Nu har vi vist, at det også kan bruges til 6 til 12 uger gamle smågrise.” Processen er enkel, men kræver en meget kontrolleret timing og teknologi. Frisk græs eller ensilage indføres i et bioraffinaderi, hvor det snittes i en ønskede længde (omkring 3 cm) og plantesaften trækkes ud af materialet. Den pressede plantesaft overføres til en dekanteringscentrifuge og derefter til en varmeveksler for at separere proteinet gennem koagulering. I sidste trin frysetørres pastaen til et proteinrigt pulver med et proteinindhold, der svarer til sojabønners. Det fiberrige biprodukt kan enten bruges som foder til drøvtyggere eller til produktion af biogas. I øjeblikket fodrer forskerne på Sötåsen kun smågrisene med presset plantesaft, der er blandet i foderet – med opmuntrende resultater. ”Vi har reduceret proteinet fra konventionelle foderkilder med 10% og erstattet det med græsprotein. Så hvis plantesaften ikke har tilført noget til foderet, burde dyrene have klaret sig dårligere end kontrolgruppen, men det gjorde de ikke. De voksede lige så hurtigt og nogle endnu hurtigere,” siger Anna Wallenbeck.
G
Agave kan dyrkes under halvtørre forhold og er tørkebestandig.
e seneste år er det blevet lettere at være vibe på landmand Torben Farums jorde i Vendsyssel. Han er nemlig begyndt køre uden om de fugtige pletter, hvor der kan stå vand om vinteren, når han sår sine afgrøder. De pletter må viberne godt få, har han besluttet. ”Det hænger sammen med min interesse for naturen. Viben er jo en indikatorart, så når viben har det godt, har naturen det godt”, forklarer han. Torben Farum er en af de danske landmænd, der følger en fælles opfordring fra Landbrug & Fødevarer og Dansk Ornitologisk Forening om at sikre bedre forhold for viber. Bestanden af den populære forårsbebuder er reduceret med 75 procent på 45 år. Det skal der laves om på med flere fugtige områder, ingen tromlen eller græsslæt i fuglenes yngletid og andre tiltag, mener de to organisationer.
I høstperioderne er der mange lastbiler på vejene, som transporterer sojabønnerne.
Kort og godt om Brasilien
Brasilien er med 8,5 millioner kvadratkilometer det største land i Sydamerika, og har et indbyggertal på 208 millioner (2017). Omkring 9 procent af Brasiliens areal anvendes til landbrugsmæssige formål. 23 procent af arbejdsstyrken arbejder i landbruget. Hovedstaden er Brasilia, mens São Paulo er den største by i landet. Brasilien har den største økonomii Latinamerika. Landet har højt udviklede landbrugs, minedrift-, industri- og servicesektorer. Det fremherskende klima er tropisk maritimt. I nord er det primært et tropisk regnskovsklima med høje gennemsnitstemperaturer på over 26°C.
lanter der betegnes som 'hyper- akkumulatorer', kan tåle at optage metaller, og opbevare dem lige under bladenes overflade. Det er blot nogle få gram, men i markskala er det nok til, at man kan overveje at ”dyrke metal”, siger Guillaume Echevarria, der er specialist i hyper-akkumulatorer på University of Lorraine, Frankrig. Forskeren er medstifter af startup-virksomheden Econick, der har specialiseret sig i phyto-ekstraktion af nikkel. Indtil nu har disse planter hovedsageligt været interessante for deres evne til at rense forurenet jord for tungmetaller som zink, cadmium, kobber, kobolt, bly, tallium osv. Men nogle af de absorberede metaller kan anvendes. Econick har netop underskrevet en kontrakt med stålproducenten Aperam om biokilden nikkel, som kræves ved fremstilling af rustfrit stål. ”’Agro-minedrift’ er virkelig en nichebranche, men efterspørgslen efter nikkel vil stige i de kommende år, så vi kan ikke vende ryggen til en økonomisk bæredygtig kilde,” forklarer Guillaume Echevarria. Selvom metoden ikke kan konkurrere med industriel udvinding, er mængden af metal der kan udvindes fra en mark imponerende. Buskene Phyllanthus rufuschaneyi, som Econick dyrker, kan optage 250 kg/ha nikkel om året. ”I teorien ville det være muligt at opfylde Aperams behov.” Metal er ikke en uendelig ressource, men der er rigelige mængder i jorden, og såning på et lag af industriaffald vil medvirke til at fuldende cirklen.
»Agave er en økonomisk og miljøvenlig vinder ved produktion af bioethanol.«
professor daniel tan
Yderligere information: www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0959652620313305?via%3Dihub
ræs til grise? På Sötåsens landbrugsskole er det lykkedes svenske forskere at fodre smågrise med et proteinfoder baseret på en forarbejdet blanding af græs og kløver ved hjælp af en produktionsmetode, der kan medvirke til at reducere brugen af importeret kraftfoder. ”Ældre grises fordøjelsessystem kan klare
Frysetørret græs-ekstrakt har samme proteinniveau som sojabønner.
For at gøre dette økonomisk rentabelt, skal plantesaften behandles yderligere for afslutningsvis at blive til proteinpulver, som kan blandes i foderet hos de store foderproducenter. I Danmark har forskere ved Århus Universitet været i stand til at fremstille et sådant pulver med et proteinindhold på 50-60%, en del mere end sojaskrå, og de håber, at pulveret vil erstatte importeret protein og føre til en hjemlig produktion for at balancere aminosyreindholdet. I en større skala vil denne teknologi være en stor fordel for miljøet, da den giver landmændene mulighed for at erstatte importeret, ressourcekrævende sojaskrå, samtidig med at det vil give dem et bedre udbytte af deres græsmarker. ”Dette projekt har et dobbelt sigte, at tilbyde landmændene en mulighed for at dyrke og bruge et indenlandsk produceret foder, og at skabe et protein, der passer ind i en cirkulær økonomi, som er særlig velegnet for økologiske svineavlere,” forklarer fru Cederberg, adjunkt i avanceret energi ved det svenske Chalmers University of Technology. ”Vi er kun lige begyndt at vise, hvad vi kan.”
en forarbejdet blanding af græs og kløver ved hjælp af en produktionsmetode, der kan medvirke til at reducere brugen af importeret kraftfoder. ”Ældre grises fordøjelsessystem kan klare græsbaseret foder, men indtil i dag er det kun blevet brugt som tilsætningsmiddel, ikke som foder,” siger Anna Wallenbeck, lektor i husdyrproduktion ved Sveriges landbrugsuniversitet (SLU). ”Nu har vi vist, at det også kan bruges til 6 til 12 uger gamle smågrise.” Processen er enkel, men kræver en meget kontrolleret timing og teknologi. Frisk græs eller ensilage indføres i et bioraffinaderi, hvor det snittes i en ønskede længde (omkring 3 cm) og plantesaften trækkes ud af materialet. Den pressede plantesaft overføres til en dekanteringscentrifuge og derefter til en varmeveksler for at separere proteinet gennem koagulering. I sidste trin frysetørres pastaen til et proteinrigt pulver med et proteinindhold, der svarer til sojabønners. Det fiberrige biprodukt kan enten bruges som foder til drøvtyggere eller til produktion af biogas. I øjeblikket fodrer forskerne på Sötåsen kun smågrisene med presset plantesaft, der er blandet i foderet – med opmuntrende resultater. ”Vi har reduceret proteinet fra konventionelle foderkilder med 10% og erstattet det med græsprotein. Så hvis plantesaften ikke har tilført noget til foderet, burde dyrene have klaret sig dårligere end kontrolgruppen, men det gjorde de ikke. De voksede lige så hurtigt og nogle endnu hurtigere,” siger Anna Wallenbeck.
vad har maskinproducenten John Deere og planteavlsvirksomheden SAATEN-UNION tilfælles? Begge virksomheders kunder forventer, at produkterne skal øge produktiviteten i landbruget. Begge virksomheder har produktudviklingsperioder, der strækker sig over mere end 10 år. Derfor skal begge virksomheder på et tidligt
GØDSKNING
Halvdelen af varianterne blev gødet efter behov med tre doseringer af en let tilgængelig ammoniumnitratgødning. De andre parceller fik to tidlige doseringer ureagødning, som virker noget langsommere, hvilket sparede endnu en overkørsel på tværs disse parceller, og modvirkede den tiltagende tørke i forsommeren. I diagrammet kan du se kvælstofmængderne ved siden af gødningsvarianterne.
HYBRIDKORN ER EN VIGTIG TENDENS PÅ MARKEDET
Tendensen til at dyrke hybridkorn har udviklet sig konstant i årevis. Byg og rug findes allerede i en lang række forskellige typer. Der er ikke mange liniesorter tilbage af raps, og det siger sig selv, at majs, sojabønner og sukkerroer er hybridiseret. Fordelene er tydelige. ”For det meste klarer hybrider sig bedre under vanskelige dyrkningsforhold og kan opnå højere udbytter på 10% eller mere,” siger Daniel Husmann, produktchef hos Saaten-Union. For at give den bedst mulige tekniske support til disse tendenser er øget agronomiske kapacitet i form af maskiner, digitale løsninger og andre tjenester et vigtigt aspekt ved produktudviklingen hos John Deere. For at holde trit med kundernes høje forventninger til maskiner med forbedret produktivitet, testes maskinerne grundigt ikke kun i produktionsafdelingen, men også i marken.
MELLEMSTE UDSÅNINGSMÆNGDE GIVER ET HØJT UDBYTTE
Et andet interessant resultat kan ses ved at sammenligne udbyttet via antallet af kerner pr. kvadratmeter. Både ved at sammenligne udsåningsmængderne på 100, 160 og 220 kerner/m² med de anvendte gødningstyper og -strategier, og de anvendte plantereguleringsvarianter, viste den mellemste udsåningsmængde sig at være den mest effektive. Der blev i gennemsnit opnået et merudbytte på 0,2-0,3 t/ha, hvilket, under forudsætning af en hvedepris på 220 euro/t, giver et ekstra afkast på omkring 44-66 euro/ha. Kombineret med en besparelse på cirka 27% på udsæd, er det derfor muligt at opnå en stigning i dækningsbidraget på 50-90 euro/ha eller mere. Takket være deres genetik er de fleste moderne hvedesorter i stand til at kompensere for forskellige udsåningsmængder og opnå ensartede resultater. Dette kommer især til udtryk med præcisionssåning, som også blev undersøgt. Men præcisionssåning med ekstremt små mængder udsæd indebærer også en stor risiko – hver plante skal absolut være perfekt for at opnå et godt resultat. Derimod er udsåningsmængder over 250-300 kerner/m² kun nødvendige eller anvendelige under meget ugunstige forhold (forfrugt, såbed, skadedyr osv.).
Overvågning
Når eftermarkedsteamet har fået ejerens tilladelse, kan maskinen overvåges i hele dens levetid – opkoblet via JDLink – så teamet kan rådføre sig med føreren om justering af maskinens funktioner i hele sæsonen. Driftsdataene kan også overvåges for at generere rapporter, der beregner potentielle besparelser ved at analysere brændstofforbrug og tomgangstid. ”Med et så hårdt år – dårligt vejr og en vanskelig høst – har vi ikke udnyttet overvågningskapaciteten og tilbagemeldingen fuldt ud,” forklarer Alister Farr. ”Jeg anser det som et nyttigt værktøj. Vi mener også, at benchmarkingrapporten er en god ting – den skaber lidt konkurrence mellem maskinførerne, så man kan ikke klage, hvis det forbedrer effektiviteten.” Maskinovervågningen aktiverer også to slags alarmer: Optimerings- og ekspertalarmer. Optimeringsalarmer informerer serviceteamet, så de kan rådføre sig med maskinføreren om, hvordan man forbedrer maskinens drift i realtid – maksimering af oppetid og minimering af omkostninger pga. ineffektivitet. Ekspertalarmerne genereres af algoritmer, som finder mønstre i de målte parametre med henblik på at indikere en nært forestående fejl. De alarmerer forhandlerens ekspert, som derefter kan kontrollere maskinen via fjernovervågning. Mens der endnu ikke har været nogen ekspertalarm i Alister Farrs maskinpark, undgik en anden kunde en motorreparation til 125.000 kr., idet systemet opdagede en defekt ventil til regulering af olietryk – som ville have forårsaget betydelig skade. I stedet kostede det 1.250 kr. for at skifte den ud.
Franz Klüßendorf besøger ofte Mathias Wickenhagen. Franz er tredje generation hos feiffer consult, et konsulentfirma der har specialiseret sig i mejetærskere, og som også udvikler apps og softwareløsninger for at gøre det lettere at betjene mejetærskere. Firmaet udfører mange markforsøg på andelsbedriften Hainleite. Mejetærskereksperten forklarer: ”Knækkede kerner er blevet et stigende problem, efter mejetærskerne er begyndt at få flere tærskecylindre. Nogle tærskesystemer har op til fire cylindre, der rammer kernerne. Denne teknik menes at give et bedre tærskeresultat, men vi må også se nærmere på de knækkede kerner. Situationen er blevet bedre takket være rotormejetærskerne. Med John Deere’s aksiale mejetærskere føreres afgrøden op gennem rotoren og ’ruskes’ mere end den bliver tærsket. Derfor er knækkede kerne ikke længere et problem med dem.”
Flere tærskecylindre bidrager til knækkede kerner
Precision Ag-konsulent og tekniker evaluerer data fra en ekspertalarm.
Information om bedriften
• 1.750 ha • 40 medarbejdere
Afgrøder
• Hvede, byg, durum, spelt og triticale • Vinterraps • Sukkerroer • Majs • Lucerne
Maskiner (John Deere)
• 2 mejetærskere (S780i, S680i) • 14 traktorer fra 80 til 380 hk • 1 finsnitter (8300i) • 1 selvkørende sprøjte (5430) • 19 m såmaskine (740)
Knækkede kerner er ikke noget problem på andelsbedriften Hainleite.
Tekst: Daniel Husmann, Stefan Kübler Billeder: SAATEN-UNION, John Deere
KONKLUSION
Jo strammere de miljømæssige restriktioner er, og jo højere produktionsomkostningerne er, des mere præcis skal teknikken være for at skabe betingelserne for optimal planteudvikling. I forbindelse med dyrkning af højtydende sorter er der områder med et stort potentiale, som endnu mangler at blive udnyttet. John Deere og Saaten-Union arbejder på at få mest muligt ud af dette potentiale!
Er det kulturplanter eller ukrudt? Udviklingen af moderne systemer muliggør automatisk klassificering af planter for at afgøre, hvordan de skal behandles.
et vigtigste er ikke salgsprocessen, men hvad der sker efter handlen. Den engelske John Deere forhandler Ben Burgess benytter fjernovervågning til at opretholde direkte kommunikationslinjer mellem forhandler, maskine og maskinfører – det giver bedre kontrol med driften og et godt indblik i maskinernes effektivitet.
Maskiners driftssikkerhed og levetid afhænger i høj grad af god vedligeholdelse, og serviceintervallerne afhænger af maskinens belastning og driftsforhold. Måske er det mest udfordrende – ud over omkostninger og planlægning af service – at der er reservedele og mandskab til rådighed. ”Forhandleren kan let se, hvornår vores maskiner har brug for service, så han kan ringe til os i god tid for at aftale arbejdet,” forklarer Alister Farr. ”I starten af høstsæsonen blev mejetærskeren udsat for hærværk – da vi kom ud om morgenen, var forruden slået i stykker, og displayskærmene flået ud.Vi talte med eftermarkedsteamet, og ved frokosttid var vi ude og mejetærske med en reservemaskine – vores egen blev repareret og returneret inden for tre dage.”
Vedligeholdelse og reparationer
H
Sammen med SAATEN-UNION søger John Deere efter nye metoder til at optimere såningen. For at man kan gøre det, skal teknisk ekspertise og agronomisk viden gå hånd i hånd.
Der blev anvendt en Monosem til forsøgene med enkornssåning.
tidspunkt opfange markedstendenser, der kan indgå i deres produktudvikling. Derfor har de to virksomheder startet et storstilet såningsprojekt i et forsøg på at maksimere potentialet for værdifuld udsæd ved at gøre lagring mere præcis og forbedre vækstbetingelserne.
Ud over et forbedret genetisk potentiale afhænger kornets trivsel også af udsæden og afgrødens pasning. Da udsåningsmængderne er lave for hybridsåsæd, er det vigtigt at sikre, at man anvender avanceret teknik. Det er også nødvendigt, at der benyttes en god gødsknings- og planteværnsstrategi, for at man effektivt kan følge plantebestanden gennem sæsonen. Kun hvis hver kerne og dråbe tæller, kan landbruget sikre en mere effektiv og bæredygtig fremtid. Til rækkeafgrøder som f.eks. majs har John Deere allerede effektiv teknik, som kan placere kernerne optimalt. Nu vil virksomheden også tilbyde dette præcisionsniveau til små kerner. Derfor har John Deere sammen med SAATEN-UNION gennemført markforsøg, som arbejdede med rigtig mange forskellige udsåningsmængder og andre variationer. Begge parter er involveret i hele produktionssystemet. ”Jo mere specifikke egenskaberne for korntypen og såbedsforholdene er, jo mere er vi nødt til at tilpasse graden af gødskning og planteværn,” forklarer Daniel Husmann.
HVER ENESTE KERNE SKAL VÆRE PERFEKT!
Forsøgene blev udført således, at effekten af de reducerede udsåningsmængder kunne analyseres, mens der også blev foretaget justeringer i afgrødebehandlingen. ”Det, vi i bund og grund ønskede at gøre, var at opnå maksimal økonomiske afkast og præcis den ønskede udbyttekvalitet med de mindst mulige tilførselsstoffer,” siger Stefan Kübler, der er agronom hos John Deere. De valgte lokaliteter til markforsøgene har en god jordkvalitet. Begge marker er dog placeret i ’læ’ af Harzenbjergene, hvilket betyder, at den gennemsnitlige årlige nedbør kun udgør omkring 470-550 mm, kombineret med en usædvanlig tør forsommer. Ofte er nedbøren me- get mindre end dette. Forsøgsplanen indbefattede en linjetype og hybridhvedetype, op til fem udsåningsmængder med 60-280 kerner/m², to gødningsvarianter med amid- (urea) eller nitratforstærket gødning (KAS), tre forskellige plantevækstregulatorer ogen Monosem NG-såmaskine. De konventionelle varianter blev sat op med en volumenbaseret teknik.
SPØRGSMÅL OG FORSØGSSYSTEM
Daniel Husmann præsenterer markforsøget.
Man fulgte to strategier for plantevækstregulatorer: Afbryde hovedstænglens dominans (apikal dominans) og stabilisere stænglen ved at gøre den tykkere og kortere. Et eksempel på at bryde apikal dominans og forkorte stængelængden er anvendelse af Cycocel® (EC 25) på et tidligt tidspunkt. En anden strategi, som f.eks. engangsbrug af et trinexapac-produkt, der specifikt er målrettet til at stabilisere stænglen ved at fortykke den. Endnu en strategi er at kombinere begge faktorer, bryde apikal dominans og stabilisere stænglen (f.eks. med produktet Prodax® fra BASF, som indeholder prohexadion-calcium). Det var tydeligt, at præcisionssåning (EKS) havde betydelige fordele sammenlignet med volumetrisk dosering. Men i øjeblikket er der ingen tilgængelige maskiner, der er klar til at blive anvend i praksis. Horsch har for eksempel indstillet salget af ’Singular’ indtil videre, mens Väderstad for nylig har introduceret præcisionssåning tilpasset korn. Så på hele markedet er der ingen generel løsning, som er standard. Som helhed viser varianterne også klare forskelle i kombinationen af gødnings- og plantevækstregulerende varianter. Højere udbytter i ureavarianterne skyldes det fugtige, kølige vejr i 2021, som reducerede udslippet af ureagasser, og gjorde det lettere at trænge ned i jorden. Med hensyn til de plantevækstregulerende varianter var udbyttestigningen på 4 dt/ha mellem KAS/Prodax® og Harnstoff/Prodax® især bemærkelsesværdig. Med denne variant er det også muligt at spare et behandlingstrin. Gødningsvarianternes proteinværdier viste ingen større afvigelser fra middelværdien. I det store og hele betyder det, at man må antage, at næringsstoffernes effektivitet kan udnyttes bedre. Især i områder med højere nitratkoncentrationer bør man genoverveje en ændring i strategien, da korrekt anvendt urea på den ene side reducerer kvælstofudvaskning, og på den anden side sikrer en langsigtet forsyning af plantetilgængeligt kvælstof gennem hydrolyse- og nitrifikationsprocesser i jorden.
REGULERING AF PLANTERNES VÆKST
OVERSIGT OVER UDBYTTEVÆRDIER FOR GØDNINGS- OG PLANTEREGULERINGSVARIANTER
(gennemsnit på tværs af sorter, lokationer og udsåningsmængder)
KAS
Urea
7,3
7,2
7,1
7,0
6,9
6,8
6,7
6,6
6,5
Kornudbytte i t/ha
Moddus
Prodax
CCC/Moddus
Haastattelemme lyhyesti Matthias Stettleriä, joka toimii tutkijana Bernin maatalous-metsätieteellisessä HALF-yliopistossa.
Udvikling i bedrifterne
å en varm sommerdag i juni 2021 åbnede der sig et nyt perspektiv for Rainer Eichhorn: På et brugerkursus lærte han at bruge John Deere Operations Center i sin virksomhed, og han kunne ikke slippe ideen. ”Jeg er rigtig ærgerlig over, at jeg ikke tidligere kendte til de fordele, som digitaliseringen kan give mig!” fortæller han til repræsentanten fra John Deere om denne junidag.
”Det er ikke let at drive landbrug i dette område, men vi får et rimeligt høstudbytte i normale år på trods af de vanskelige dyrkningsforhold. Set over en længere periode høster vi i gennemsnit mere end otte tons hvede om året, det har kun været i de sidste to tørre år, at udbyttet er faldet med to tons. Og vi høster mellem otte og ni tons i vinterbyg,” siger Mathias Wickenhagen. I denne region med lave nedbørsmængder er det ikke muligt at dyrke hvede med højt udbytte. Regionen er forudbestemt til dyrkning af elitehvede med et højt proteinindhold. Andelsbedriften Hainleite dyrker elitehvede på lige over halvdelen af hvedearealet, og på det resterende areal dyrkes kvalitetshvede. Gården har kapacitet til at opbevare hele hvedehøsten. Kun overskydende foderbyg sælges.
ET HURTIGT OVERBLIK MED ET KLIK
Over 180 softwareprodukter fra tredjepart
I ganske lang tid har platformen Operations Center været åben for software fra tredjepart, med henblik på at samle de digitale værktøjer til landmændene og muliggøre en mere glidende dataudveksling, samtidig med at systemet løser kompatibilitetsproblemer. Mere end 180 firmaer tilbyder allerede deres løsninger via funktionen ’flere værktøjer’, der er tilgængelig i Operations Center. For nylig integrerede droneproducenten Delair en tjeneste for ukrudtsgenkendelse i majs med anbefalede ukrudtsbekæmpelseskort. Eftersom Delair var på udkig efter en landmand, der benytter præcisionsteknologi, til at teste firmaets nye tjeneste, henvendte Delair sig til landmanden gennem John Deere forhandleren. Daniel tøvede ikke længe, da han altid er på udkig efter innovative løsninger. ”Vi har for det meste pigæble, men vores ukrudtstryk er normalt,” siger Daniel. ”Vi var parat til at tage en chance og prøve den.” Resultat blev, at gården stillede 42 ha til rådighed til forsøget. I samarbejde med Delair blev det bestemt, at sprøjtning med variabel mængde ville være mest effektiv ved den anden sprøjtning med herbicid. Efter udbringning af bakteriedræbende midler over hele arealet, blev halvdelen sprøjtet ved majsens 4-bladsstadie med den fulde dosis. Samtidig fløj Delair med sit udstyr over resten af arealet.
UDNYTTE DET FULDE POTENTIALE
Nu tænker Rainer Eichhorn på, hvordan han næste år kan arbejde endnu smartere og mere digitalt med John Deere. I forbindelse med processen skal markerne naturligvis planlægges med markskel og tilsåede afgrøder. Når det handler om planteværn, kan systemet også dokumentere, hvordan sorterne udvikler sig alt efter, hvordan de er behandlet før høst. Disse oplysninger giver et værdifuldt grundlag ved planlægningen de kommende år. Mulighederne er mange, men én ting ved Eichhorn med sikkerhed: Han vil udnytte det fulde digitale potentiale, der allerede er i maskinen.
S-seriens 3-trins rotor sikrer en særdeles skånsom tærskning.
Daniel Sous overfører maskinindstillinger eller udbringningsdata med variabel mængde trådløst via Operations Center. Når man er her, skal man blot vælge marken på skærmkonsollen, derefter regulerer maskinen automatisk doseringen alt efter placeringen.
Digitaliseringen giver nye muligheder for landmand og maskinstationsejer Rainer Eichhorn, eftersom det letter hans arbejde i marken. Siden sidste sommer har han brugt John Deere Operations Center til at organisere og dyrke 1.100 ha jord bedre end nogensinde før.
Tekst: ANNINA WERTHS BILLEDER: JOHN DEERE
DELAIR
Delair ligger i Toulouse, Frankrig, og er i øjeblikket verdensførende inden for civile droner, både med hensyn til produktion og databehandling. Siden 2009 har firmaet henvendt sig til forskellige brancher, herunder byggeri, transportinfrastruktur og skovbrug (overvågning af tilvækst og sundhed). Når det gælder præcisionsdyrkning er anbefalingerne målrettet kvælstofgødskning og bekæmpelse af ukrudt, herunder ukrudtsbekæmpelse med variabel mængde på nøgen jord og i marker. Luftbilleder kan også bruges til at opdage uregelmæssigheder, kontrollere såkvaliteten med henblik på omsåning, optimere kunstvanding eller vurdere vildskader.
»Det vil ændre den måde, vi bekæmper ukrudt på.«
Daniel Sous
Under høstarbejdet er HarvestLab sensoren monteret på finsnitterens udblæsningsrør.
UX11 Ag
Dronen med faste vinger der blev anvendt ved ovennævnte test, er den største model, der produceres af firmaet Delair i Toulouse inden for segmentet præcisionsdyrkning. Med en autonomi på 55 minutter, har den en kapacitet på 150 ha under normale forhold. Ifølge Delair kan dronens design klare vinde på 45 km/t. Den er udstyret med et multi-spektralt kamera, der er i stand til at danne en digital tvilling af marken med en nøjagtighed på 5 cm ved 80 m. Det er herfra at kortene, der er nødvendige for at betjene ukrudtsalgoritmen, hentes. Dronen anvendes af Delair til billedtjenester, men den kan også købes af landmænd og maskinstationer til en startpris på 16.000 euro.
©Delair
Denne mejetærsker kan fjernbetjenes via displayet ved hjælp af appen såvel som desktopversionen. Fordel: Mejetærskerpiloter kan nemt få support ved opsætning af maskinen.
Der er tre steder i biogasproduktion, hvor NIR-sensoren bruges:
Tidlig høst: Både som en mobil og en stationær måleenhed til test af afgrødens tørstofindhold (ts).
Høst: Som sensor på finsnitteren til at måle tørstofindhold (ts) og bestanddele.
Spredning: Til måling af næringsindholdet i det flydende biprodukt, når det spredes ud på marken.
EN BALANCEGANG MELLEM SKRIVEBORD OG MARK
Rainer Eichhorn er landmand. Derudover bruger han 60% af sin tid på maskinstationsarbejde. Med sine to mejetærskere, en S780 og T670, høster han i alt 1.100 ha om året. Ud over sin egen gård på 200 ha, hvor han dyrker korn, raps, majs og bælgfrugter, har Eichhorn om sommeren overtaget høstarbejdet på nabogårdene, i alt 1.100 ha. Om efteråret tilsår han 700 ha med korn og raps. Markerne, der ligger blot få kilometer fra hinanden tæt ved Frankfurt Main, er meget forskellige. Hvor meget anderledes er noget, han fornyeligt har kigget meget nærmere på. I spidsbelastningsperioder kan han ringe til fire kolleger, som giver en hånd med. De sidder som regel i de forskellige maskiner samtidig, og skal arbejde sammen som et godt team. ”Det er hele tiden en balancegang mellem arbejdet i marken og arbejdet ved mit skrivebord,” siger Rainer Eichhorn om de udfordringer han oplever hver dag. ”Vi landmænd og maskinstationer har en masse papirarbejde, fordi vi skal dokumentere vores arbejde ret nøjagtigt. Man må ikke glemme noget rundt omkring. Men mit egentlige arbejde foregår på maskinen.” I 2018 besluttede Eichhorn at optimere sin bedrift og købte en John Deere mejetærsker. Eftersom han kunne høste et større areal hurtigere og med mindre spild med S780’eren med det 9 m brede PremiumFlow skærebord, fik han også nye kunder – i sidste ende handler det om godt arbejde. ”Arbejdets kvalitet afspejler sig i resultatet – uanset om det er på egne eller på kundens marker,” siger Rainer Eichhorn. ”Hvis vi leverer dårlige resultater, vil efterspørgslen ikke være så stor. Men vi udfører et godt arbejde.”
»Effektivitet er nøglen til at opretholde virksomheden og styrke bundlinjen.«
edward du val
Find ud af, hvordan du kan spare tid ved at træffe intelligente beslutninger med John Deere Operations Center: deere.dk
Hampshire, England, anvender Edward du Val og hans far Henry præcisionsteknologi for at være i stand til at opfylde kravene om
To år senere, i 2020, blev der tilføjet endnu en mejetærsker, en T670, også med et 9 m PremiumFlow skærebord. Og ligesom den første mejetærsker med smart udstyr. ”Jeg havde hørt udtrykket ’smart farming’ før, men havde ikke undersøgt det seriøst,” siger Eichhorn. ”Da jeg købte den, så jeg på ydelse, tærskekapacitet og hvad, maskinen kunne med sin motorkraft og hastighed. Men med den nye digitale teknologi kan vi anvende den samme maskine anderledes, og opnå vores gode resultater med endnu større stabilitet. I fremtiden vil de digitale muligheder helt sikkert påvirke mine købsbeslutninger. Det er her, jeg satser på at være foran.” Rainer Eichhorns seneste investering er en ny såmaskine med GPS-styring. Såmaskinen genkender automatisk, hvilken mark den er på, og hvordan køresporene skal arrangeres. Der foregår en konstant udveksling af data mellem såmaskinen og traktoren. Eichhorn vil også lave nogle forsøg med de udbyttekort, som han registrerer i løbet af sommeren. For eksempel forskellige udsåningsmængder for at se om han kan spare på udsæden. Eller gøde specifik på udvalgte områder det følgende år på basis af biomassekortene. ”Nu fokuserer jeg på disse fremtidige projekter for der er stadig mange reserver, jeg kan udnytte.” Rainer Eichhorn er overbevist. Faktisk dokumenterede han i løbet af to måneder hele det høstede areal. Han beskriver dette arbejde som ’ukompliceret’: ”Vi er ikke genier, så det skal være let.”
Førhen var det mere besværligt. Kornhøsten har været en stor udfordring de seneste år på grund af vejret, især i Rhin-Main regionen. Selvom Eichhorn kender området og de vanskelige steder godt, var der altid ubehagelige overraskelser. ”Nu er det ikke kun mejetærskerens konstruktion, men Operations Center og systemets organisatoriske muligheder, der sætter os i stand til at udføre vores arbejde rigtig godt. Førhen havde jeg alt på papir for at se, hvor vi var, og hvor vi stadig havde noget at gøre. Nu har jeg med Operations Center det hele foran mig ved at klikke én gang på en tablet eller smartphone.” Og teamworket fungerer også mere gnidningsløst. Rainer Eichhorn og hans kollega Jens Bermbach kan nu meget lettere dele oplysninger med hinanden. ”Vi kan se, hvor den anden er, hvad han tærsker, og hvordan maskinen er indstillet. På den måde kan vi hjælpe hinanden rigtig godt og hurtigt,” siger Eichhorn. Kørespor, høstudbytte, maskinens indstillingsparametre – alt dette kan dokumenteres og analyseres af Operations Center. Og det kan deles med kolleger i systemet. I dag føler Eichhorn, at de ekstra arbejdsrelaterede telefonsamtaler, som før var nødvendige, var en stressfaktor.
RAINER EICHHORN
»Med digital teknologi opnår vi vores gode resultater med endnu større stabilitet.«
DIGITALE MULIGHEDER AFGJORDE HANDLEN
Foruden sin egen gård på 200 ha, hvor Rainer Eichhorn dyrker korn, raps, majs og bælgfrugter, mejetærsker han for nabogårde, så han om sommeren høster i alt 1.100 ha.
Din lokale forhandler har uddannede John Deere Operations Center specialister, som kan hjælpe dig med at få det optimale ud af dette effektive system gennem en opsætning, der passer til dine specifikke behov.
Operations Center er en fremragende løsning for landmænd og maskinstationer, der ønsker at administrere bedrifts- og maskindata ved hjælp af en enkelt softwareportal.
OPERATIONS CENTER
Et overblik over alle informationer i realtid
Direkte adgang overalt med Operations Center appen
Administrerer, overvåger og analyserer
Evaluerer agronomiske data
Åben for data fra andre producenter
Ingen omkostninger
Nu tænker Rainer Eichhorn på, hvordan han næste år kan arbejde endnu smartere og mere digitalt med John Deere. I forbindelse med processen skal markerne naturlig- vis planlægges med markskel og tilsåede afgrøder. Når det handler om planteværn, kan systemet også dokumentere, hvordan sorterne udvikler sig alt efter, hvordan de er behandlet før høst. Disse oplysninger giver et værdifuldt grundlag ved planlægningen de kommende år. Mulighederne er mange, men én ting ved Eichhorn med sikkerhed: Han vil udnytte det fulde digitale potentiale, der allerede er i maskinen.
Tekst: Dierk Jensen Billeder: Jörg Böthling
Præcision
Produktion af bæredygtig grøn energi er hovedformålet med biogasproduktion for at opfylde regeringens tarifkriterier, forklarer Edward. ”Effektivitet er afgørende for at opretholde virksomheden og få plus på bundlinjen. Men vi skal også angive input- og outputdata for at vurdere bæredygtigheden, og er underkastet en årlig revision af hele bedriften, herunder de 40 gårde, der på kontrakt dyrker biogasafgrøder til os inden for en radius på 30 km.” Derfor er det meget vigtigt med præcise data og det er her, at nær-infrarød (NIR) teknologien og HarvestLab 3000 sensoren kommer ind. ”Vi elsker vores teknologi og følte, at den kunne forbedre arbejdet i marken og opfylde kravene om bæredygtighed og registrering,” tilføjer han. ”Lige fra dyrkning af afgrøder til anlæggets effektivitet og logistik er den en vigtig del af vores vidensbaserede beslutningsproces i virksomheden.”
»Vi ser en tærskekapacitet på 110 t/h med et spild på under 0,5%.«
Jonathan Edwards
Med den nye 6R bygger vi videre på seriens succeshistorie og tager et stort skridt fremad. Ved første øjekast ser traktorerne også anderledes ud end forgængerne. Vi har også tilføjet fire ekstra modeller til serien, så vi bedre kan opfylde specifikke kundekrav. Og med nye funktioner som 1-Click-Go-AutoSetup sigter vi mod at gøre traktorførerens arbejde meget lettere. Det er derfor, vi reklamerer for den nye 6R serie med sloganet: GO SMART, DO MORE.
Philippe Steinmann, hvad er de vigtigste ændringer i den nye 6R serie?
X9-demonstrationerne i marken er gået fantastisk godt i år, i hvede med 10 t/ha ser vi en tærskekapacitet på 110 t/h med under 0,5% spild, hvilket er en enestående præstation af vores nye flagskib X9. Kunderne har hørt vores budskab på 100 - 10 - 1, og nu vil de virkelig se, hvad X9 kan præstere i marken. Se det… og tro på det.
John Deere’s nye traktormodeller i 6R serien skiller sig ud med deres design, ydeevne og intelligens. I dette interview giver produktmarketingschefen PHILIPPE STEINMANN et overblik over serien, og de fordele den giver brugerne.
Hvordan var kundernes tilbagemeldinger i høstsæsonen 2020?
Den trinløse AutoPowr transmission i de firecylindrede 6M modeller giver højere komfort. Det er en hydromekanisk gearkasse, der giver trinløs og konstant trækkraft ved hastigheder mellem 50 m/t og 40 km/t. Den er lige så let at betjene som i 6R traktorerne, og arbejder med høj effektivitet. Traktoren standses og startes let ved hjælp af AutoClutch blot ved at træde på bremsepedalen. Og føreren kan justere tilkoblingshastigheden ved skift mellem frem/bak. For at give kunden maksimal valgfrihed tilbyder John Deere AutoPowr transmissionen i 6M med tre betjeningsmuligheder: Den klassiske konsol i højre side med mekaniske eller el-hydrauliske hydraulikventiler, og en premiumudgave med den kompakte CommandArm. Også i dette tilfælde skal landmanden beslutte, hvilke funktioner han reelt har brug for.
Hvilken transmission skal det være?
Interview: Julian Stutz Billeder: John Deere
Go smart - Do More. Traktorerne i den nye 6R-serie lever op til sloganet.
Philippe Steinmann, chef for produktionsmarkering
Vi har udvidet den fire-cylindrede serie med modellerne 6R 140 og 6R 150, så der nu står meget stærke og kompakte traktorer med fire-cylindrede rammer til rådighed for kunderne. 6R 150 passer perfekt til husdyrbrug. Den har en maksimaleffekt på 177 hk med Intelligent Power Management – og en akselafstand på 2,58 m samt en egenvægt på 6,5 tons. Traktoren er især let at betjene, når den er udstyret med frontlæsser med dynamisk vejesystem i kombination med det nye joystick. Føreren behøver ikke at stoppe under kørslen og er i stand til at fylde blandevognen både hurtigere og mere præcist.
Serien er blevet udvidet med både fire-cylindrede og seks-cylindrede modeller. Hvad kan kunderne forvente?
Her har vi 6R 165 og 6R 185. Lad os se nærmere på 6R 185: På trods af den kompakte størrelse har traktoren høj ydeevne og er specielt designet til at opfylde maskinstationernes krav, der ofte har meget transportkørsel eller brug for ekstra hydraulisk kraft til redskaber. 6R 185 har en egenvægt på 7,9 tons og en akselafstand på 2,76 m, yder maksimalt 234 hk med IPM og har et rekordlavt forbrug på 355 g/KWh i PowerMix-transporttesten. IPM er endnu mere effektiv, og fungerer nu også med hydrauliske redskaber. Dette er især fordelagtigt med redskaber som kombinationspressere, der presser og pakker rundballer samtidigt. Ifølge interne sammenligninger kan en maskinstation presser 20% flere baller i timen, samtidig med at brændstofforbruget reduceres betydeligt.
Og hvordan er det med de seks-cylindrede modeller?
6R traktorerne er blevet meget smartere. Tag for eksempel ”1-Click-Go-AutoSetup”. Denne funktion hjælper føreren med at indstille traktoren og redskabet og reducerer det nødvendige antal klik på displayet med op til 90%. Alle de nødvendige indstillinger, inklusive agronomiske data som f.eks. markgrænser, styrespor og anvendte kort, kan sendes trådløst til traktoren. Så snart traktoren kører ind på marken, er den gemte profil automatisk til rådighed. Det betyder, at traktorførere, der ikke kører regelmæssigt med traktoren, altid kan arbejde meget nøjagtigt og undgå fejl.
Er 6R traktorerne forberedt godt nok til præcisionslandbrug?
Og hvordan er det med de seks-cylindrede modeller
Jo hurtigere man opdager insekter i kornlageret jo bedre. Det øger sandsynligheden for, at kun en lille del af lageret er angrebet, og at det kan lykkes landmanden at bekæmpe skadedyrene. Beetle Sound Tube System er designet til at opdage de grådige små kræ, eftersom man kan høre dem.
Tekst: Annina Werths Illustration: Gernot Walter
LAGERVARER
Den mobile stålrør kan bruges i plane kornlagre eller big bags. Det drejes ned i kornet og kan blive stående.
super-food
Her kan du høre de lyde, som de følsomme mikrofoner optager, så snart insekterne falder ned i fælden.
Stålrør
Det rustfrie stålrør er lukket i bunden med en spids. Det er 1,5 m langt, har en diameter på 10 cm og en masse huller.
For eksempel hvede men også byg, rug, ærter. Alt hvad landmanden har på lager, som er groft men ikke blødt.
BEHOLDER
Opsamlingsbeholderen er placeret i bunden af røret og rummer nogle få kerner til insekterne, der falder ned gennem en tragt.
SKADEDYR
F.eks. spiser kornsanudebillens larver kernerne, og deres sekreter beskadiger dem.
Alexander Döring, Secretario General de FEFAC (Federación Europea de Fabricantes de Alimentos Compuestos), sobre la reducción del déficit de proteínas.
HULLER
Der er næsten 150 huller i røret for hver 10 cm². Med en diameter på 2,5 mm kan skadedyr komme ind gennem hullerne.
MIKTROFON
Med den meget følsomme luftbårne lydmikrofon kan de forskellige typer insekter identificeres via en software, der analysere lydene.
Der er næsten 150 huller i røret for hver 10 cm². Med en diameter på 2,5 mm kan skadedyr komme ind gennem hullerne. Her kan du høre de lyde, som de følsomme mikrofoner optager, så snart insekterne falder ned i fælden.
KORNLAGER
Små kerner
Denne græsart har en kerne på kun 1-1,5 mm, og er derfor den mindste kornsort i verden
Efter kun tre måneder er den enårige plante med en højde på op til 100 cm klar til at blive høstet
INNOVATIONSPROJEKT
Projektet ledes af agrathaer GmbH og 11 partnere. https://agrathaer.de/de/projekt/beetle-sound-tube-eip-projekt