»Komfortabel og pålidelig«
Ewa Krasnodębska driver en 350 ha planteavlsbedrift sammen med sine søskende og forældre i Niemirki, Polen. Her dyrker de majs, hvede og raps. Deres eventyr med John Deere begyndte i 2001, da de købte deres første traktor af mærket – en 6610. Siden dengang er de blevet mere og mere glade for John Deere, og i dag er der kun grønne og gule farver på gården, og i øjeblikket kører de med modellerne 7430, 6930, 6920, 6820 og 6530. ”Selvom årgangene er forskellige, og de adskiller sig mht. motorkraft, er de ud fra traktorførerens perspektiv praktisk talt ens at betjene”, siger Ewa. ”Først og fremmest er John Deere traktorer ensbetydende med driftssikkerhed, høj komfort og økonomi, hvilket giver sig udslag i et lavt brændstofforbrug. Det konstaterede vi ved vores seneste sprøjteopgave – da vi var færdige, var der stadig meget brændstof tilbage i tankene,” tilføjer hun: ”Disse maskiner har aldrig svigtet os under arbejdet, og det viser sig i bedriftens økonomiske resultat.” Ewa kørte første gang en John Deere traktor, da hun var 12 år, en færdighed hun lærte af sin mor, der kører traktorer, men også med mejetærskere. Den unge landmand er vild med at køre John Deere traktorer, men hun kan også godt lide at tage billeder og videoer med en drone under arbejdet – hvilket hun ofte gør under kørslen. Du kan se hendes resultater på Instagram og Youtube: rolniknaobcasach.
På Toftegaard går man imod strømmen
Kun 1,5 pct. af bedrifterne i Danmark har både køer og grise. Toftegaard i Nordjylland er en af dem. Det har givet flere synergieffekter.
”Større optag af CO2 uden ekstra omkostninger på produktionssiden”
Vejen til klimaneutral produktion
Landbrug bidrager også til klimaændringerne, men samtidig er agerjorden en stærk medspiller, der kan modvirke opvarmning. Dette vil medføre nye reguleringer af landbruget – og forhåbentlig nye muligheder.
Italienske risavlere søger bedre balance
De italiensk risavlere mangler stabilitet
Bælterne beskytter jorden
Det er en vigtig opgave for producenterne at reducere jordpakning fra landbrugsmaskiner.
VÆRDIFULDHUMUSHJÆLPER MEDAT BINDE CO2
Landbrugsafgrøder kommer mere og mere i fokus, på grund af de store klimafordele, de rummer, ved at opbygge kulstof i jorden og dermed øge indholdet af organisk materiale.
En balle i minuttet
Maskinstationsejer Martin Georgs ved, hvordan man forbereder sig på at være spontan lydhør.
DATA CONNECT OPTIMERER BLANDEDE MASKINPARKER
Landbrugskooperativet Agraset i Sachsen, Tyskland, driver over 5000 ha.
Da hollandske bønder erobrede Amager
Da Amager blev hollandsk
Skålplanten er en superplante
En flerårig plante som er et alternativ til majs ved produktion af biogas
Hvordan forener man kulstofneutralitet og økonomisk levedygtighed? Yves Madre, agronom, økonom og direktør for tænketanken ’Farm Europe’, ser på EU’s ambitioner om at reducere landenes kulstofaftryk.
Rhönschaf-fårene [Ovis aries]
Denne fårerace fra den lave tyske bjergkæde Rhön er en af de ældste husdyrracer i Tyskland.
man at tænke over virkningen af den globale opvarmning.” For nogle år siden besluttede han at reducere jordbehandlingen. Oprindeligt var det ikke hans mål, at forbedre CO2 -balancen på de 155 ha, som han dyrker, men jordbearbejdningen var blevet en teknisk begrænsning snarere end en løsning på den kunstvandede jord. ”Det andet incitament var økonomisk, da der på det tidspunkt var stor usikkerhed om prisen på brændstof i fremtiden.”
Jorddække med vikke og honningurt
A
Landbrugsafgrøder kommer mere og mere i fokus, på grund af de store klimafordele, de rummer, ved at opbygge kulstof i jorden og dermed øge indholdet af organisk materiale. Dette medfører nye forventninger til landbruget, men også nye muligheder.
Tekst: Adrien Leroy, Karl-Heinrich Schleef Billeder: Alice Bertrand, Arne Beecken, Karl-Heinrich Schleef
Proteínas: compensar el déficit
Høstudbyttet er ikke blevet påvirket af systemændringen. ”Vi høstede 12,3 t/ha majs i 2020 med modenhedssorten P9234,” forklarer planteavleren. Der har ikke været noget udbyttetab, og omkostningerne er faldet. Gården har imidlertid været stærkt påvirket af markedssvingninger i de senere år og har søgt at genvinde rentabiliteten. Med skiftet til no-till systemet har Alain frigjort tid og investeret i træproduktion. Kulstofkreditter var en anden mulighed. Efter en handelsmesse henvendte han sig i 2020 til Soil Capital, et belgisk firma, der for nylig har engageret sig i formidling af CO2-certifikater. ”Landmændene har ventet alt for længe, og samtidig er der en stigende appetit blandt købere af kulstofcertifikater,” hævder Chuck de Liedekerke, medstifter af Soil Capital. Soil Capital bruger metoden ’cool farm tool’, der kan beregne emissionen af drivhusgasser. Programmet er udviklet i fællesskab af flere universiteter herunder Wageningen i Holland. ”Dette værktøj er godt nok til at opnå videnskabelig enighed,” siger Chuck de Liedekerke. Soil Capitals beregninger er baseret på landmandens oplysninger.
Alain Duphil i sin majsmark i Tramezaigues, Frankrig: ”For mig er opbygning af organisk materiale en investering i fremtiden.”
Restprodukter fra chokolade- og slikindustrien giver en masse kalorier til det fermenterede foder.
Fint udbytte, men lave priser
For cirka ti år siden forsøgte Alain Duphil sig med no-tilling (ingen jordbehandling) på 9 ha med et jorddække af havre og hestebønner. Da det gav gode resultater udvidede han med over 30 ha det følgende år og inddrog derefter alle marker. For tiden begynder sædskiftet i dalen (120 ha) med tre års majs efterfulgt af byg, solsikke som mellemafgrøde og til sidst durumhvede. Dækafgrøderne er krumtappen i systemet. I juli såede Alain kunstvandet foderdurra, der bliver to meter høj. Den trives sammen med kløver. ”Mellem to majsafgrøder har jeg ingen regulative begrænsninger,” forklarer han. ”Jeg prøver at producere frø, især dem fra hestebønner, men bønnerne er modtagelige for sygdom.” Eftersom gården knuser dækafgrøderne, kan man også så vikke/honningurt, hvilket ellers ville være vanskeligere at styre i et klassisk system med direkte såning. Planteavleren benytter 3 l/ha Roundup, hvilket er nødvendigt med no-till systemet. ”For mig at se er det den mest fornuftige form for klimasikring, at anvende disse små mængder sprøjtemiddel i stedet for at fjerne kulstof fra jorden.” 24 timer senere går knuseren i gang. For at bevare maksimal fugtighed i jorden arbejder den ene traktor med tallerkenharve, mens den anden sår med en såmaskine monteret på en rotorharve.
ALAIN DUPHIL
»Da jeg overtog denne agerjord, var det organiske materiale allerede på et lavt niveau.«
Handlemuligheder
”Vi er selvstændige, vi beslutter selv, hvad vi skal gøre, og det er resultaterne der tæller, tæller, forklarer Alain Duphil. Vi sigter efter 50 euro/ha, og det er en fordel for mig, at lagringen allerede fungerer, så der er ingen investering. Hvis vi når denne målsætning, skal jeg betaler 980 euro om året i vurderings- og inspektionsgebyrer for potentielt at tjene 7.500 euro om året.” Alain Duphil er klar over, at hans jord har et betydeligt potentiale for forbedring med henblik på lagring af kulstof: ”Da jeg begyndte på denne agerjord, var det organiske materiale allerede meget lavt. I dag ligger indholdet på 1,5% organisk materiale. Men genopretningen sker ikke over en nat.” I det år man tilmelder sig programmet, bliver den aktuelle gårds emissionsniveau faktisk brugt som basislinje, og derefter kompenserer man for emissionsreduktionen over fem år. Hvis landmanden i begyndelsen af de fem år allerede opbygger kulstof, sammenlignes det med en regional reference, og forskellen kan kapitaliseres. 20% af de udstedte certifikater opbevares i en forsikringsreserve, der udbetales efter ti år, hvis landmanden ikke har ændret dyrkningspraksis. Alain Duphil håber også på større overskud via en forbedret jordkvalitet: ”I de første par år overføres alt kvælstof i bælgfrugterne til mikroorganismerne for at producere humus. Men jeg kender kolleger, der har været involveret i lagring i 20 år, og som har reduceret mængden af kvælstofgødning betydeligt.” ”Med disse tilskud vil mange tage springet og blive økologer," forudser han. Men rentabiliteten afhænger af gårdene. ”Det er lidt af en blind kontrakt: Vi ved ikke nøjagtigt, hvor meget vi får.” Med et system der allerede er ’kul-neutral’ og en garanteret minimumspris, kan han kun blive en vinder. For andre, selvom han håber på et ”grønt Frankrig hele året rundt,” må man stadig vente og se, om markedspriserne (kulstof og afgrøder) vil være i stand til at finansiere tilpasningen i praksis.
et system der blev ændret på tre år
I Südergellersen i det nordlige Tyskland dyrker brødrene Henning og Arne Beecken 400 ha sammen med deres forældre og fire ansatte. På deres 6. generations familiebedrift omfatter sædskiftet 60 ha kartofler og 35 ha sukkerroer, mens resten er forbeholdt korn, især hybridrug. Spydspidsen i deres produktionen er opformering af såsæd. Efter de to brødre var blevet en del af bedriften, overbeviste de deres forældre om, at gården skulle skifte spor. Det afgørende argument var, at de skulle ’forbedre jorden’, noget som de havde lært på andre gårde gennem deres uddannelse. ”Vi har ændret systemet i de sidste tre år,” siger Henning og understreger, at fokus også her ligger på at reducere jordbehandlingen betydelig. Fra nu af skal Beeckens dyrke rodfrugter i to år som en del af frøformeringen, før de dyrker en kornafgrøde, hvor det før var muligt at dyrke en kornafgrøde efter en kornafgrøde. ”Eftersom vi nu producerer flere rodfrugter, har vi været i stand til at reducere omkostninger til jordbehandling med 70%.” Brødrene holder sig ikke til et fast sædskifte, men træffer deres beslutning år for år alt efter den enkelte mark. Som før kræves en dyb jordbehandling, før kornet sås. For at være i stand til at undgå denne proces efter høst, valgte familien at investere i ny teknik for at forhindre mulig genvækst. Nemlig en moderne mejetærsker, ”der er i stand til at klare yderligere 1000 ha, men som giver os mulighed for at tærske med et meget lille spild på under 0,5%.” En anden mulighed er optimering af stubbehandlingen. ”Vi spørger vi os selv, er det altid nødvendigt at behandle jorden i fem centimeters dybde? Derfor valgte vi en strigleharve.” Men ofte er tre gange stubharvning nødvendig for at sikre, at så mange kerner som muligt spirer. ”Det er naturligvis dårligt for vandreserven og humusdannelsen, men der er ingen anden metode. Vi tjener jo vores penge på såsæden.”
Dramatisk nedgang i brugen af mineralgødning
Endelig har familien fuldstændig tænkt nyt med hensyn til gødskning med mineralgødning. ”Vi har indledt et samarbejde med en nærliggende gård, hvor vi aftager det udrådnede materiale fra metananlægget. Derfor har vi investeret i en overdækket silo på 6000 m3.” Der er monteret en NIR-sensor bag pumpen, så vi kan aflæse indholdets samlede gødningsværdi. Den første udbringning foretages bag en undergrundsløsner med hængende rør, så den flydende gødning straks dækkes af jord. Ved gødskning af kornafgrøder om foråret anvendes en 12 m skivenedfælder, og en 1 meter bred sektionsstyreenhed forhindrer overgødskning. Jorden er ikke klassificeret som sårbar vandindvindingszone, men her handler det om at beregne den mest præcise dosering i gennemsnit i forhold til de aktuelle afgrøder og jordbundsklimatiske parametre. Resultatet er, at brugen af mineralgødning er blevet reduceret med 80%. Brødrene har altid mellemafgrøder før rodfrugter og rugafgrøder. ”Vi lader ikke længere markerne ligge bare om vinteren. Det er en forældet tankegang,” siger Arne. Gården bruger en ’miljøblanding’, der ikke må indeholde for mange bælgfrugter, hvis planen er at sprede organisk gødning bagefter. ”Mellemafgrøder giver en god jordstruktur og omdanner næringsstofferne i jorden til biomasse,” tilføjer Henning. ”Vi gøder dem for at opnå et godt rodnet.”
lain Duphil er bekymret for klimaet. Det er i starten af juli, og planteavleren står i sin majsmark i Ariège-dalens sandede alluvium, som blev dannet af tidligere gletsjermoræner. ”Da den gennemsnitlige overfladetemperatur var 5 grader lavere end i dag, var her stadig flere meter tyk is,” forklarer han. ”Så begynder
Planterester medvirker til at bevare jordens fugtighed og øge den biologiske aktivitet, siger Alain Duphil.
Alain Duphil håber på en ekstra indkomst på 7.500 euro om året via CO2-certifikater. Efter fradrag af de årlige vurderingsomkostninger kan de give et overskud på ca. 43 euro/ha.
Efter skiftet til organisk gødning er regnormene kommet igen i Beeckens marker.
Tegn på en mere levende jord
Arne og Henning Beecken foran skivenedfælderen der benyttes til gylle om foråret.
Han har plantet flere kilometer hække at øge biodiversiteten og yderligere lagring af CO2.
i har taget et kæmpe spring fremad i de sidste to år.” Florian Straten hilser på folk på LVD Krone forhandlerens kontor i Spelle
Virna ja hunajakukka kerääjäkasveina
”Jorden begynder at lugte som jord igen, når man graver i den med en spade,” smiler Henning. ”Ikke kun som et substrat, men som levende jord.” På arealer, hvor jorden ikke er blevet behandlet i tre år, er dens evne til at holde på vandet betydelig bedre. ”Det er også en af fordelen ved mellemafgrøder, da rødderne forbedrer jordens kapillaritet.” ”På grund af vores specialisering forsøger vi at finde en balance med kompromiser. Hvis vi ikke opformerede vores såsæd, ville vi helt sikkert anvende no-till systemet,” siger Arne, ”... og direkte såning, hvis det er muligt,” tilføjer hans broder. ”Men det ville være vanskeligt at gå over til direkte såning, når kartoffeloptageren arbejder sig gennem hele arealet hvert 4. til 6. år.” Alligevel er det indlysende, at det organiske materiale er øget. ”Indtil for tre år siden kunne man ikke se en eneste regnorm. Men de er tilbage, og nu og da ser vi en fugl fange en, og det er positivt.” Familien forventer, at investeringen betaler sig tilbage på 10 år. Et afgørende punkt er udgifterne til mineralsk kvælstof, der er faldet med 80%. Miljøbalancen er ikke beregnet, men indikatorerne er trods alt en kendsgerning: Et fald i brugen af mineralgødning og naturligvis mere organisk materiale. Klimaspørgsmålet var en vigtig faktor for deres beslutning om at ændre dyrkningssystemet, siger de to unge landmænd. De to brødre har også overvejet at benytte CO2-certifikater for at opnå en økonomisk fordel af deres forbedrede kulstofbalance. Den er endnu ikke blevet målt, men er åbenbar set i lyset af, at brugen af mineralgødning er reduceret med 80%, og den udbredte anvendelse af dækafgrøder. ”Vi venter for at få et mere klart overblik,” forklarer Henning. ”Vi overvejer, at gå ind i CO2-kreditter, når politikerne har defineret reglerne og har en klar struktur for dette marked.” I de kommende år vil den første opgave være at tage en masse jordprøver og overvåge jordens sundhed. ”Vores opgave som unge landmænd er at finde andre måder at øge humusindholdet på. For os er dette et projekt for en generation.”
Miten luoda lohkorajat ja ajolinjat tietokoneella?
Furen: Siden præcisionsteknologien blev indført, har anvendelsen udviklet sig støt, men det store gennembrud er ikke sket endnu. Hvordan er den aktuelle status?
På basis af flere datapunkter er det bemærkelsesværdigt, at det ikke kun er anvendelsen af præcisionsdyrkning der stiger, men hastigheden på denne vækst øges også. Flere indikatorer peger på, at det går stærkere. Flere og flere landmænd og maskinstationer kan se fordelene ved præcisionsdyrkning, for eksempel som en konkurrencefordel.
Hvorledes har præcisionsstyring udviklet sig i de senere år?
Det mest markante skift i efterspørgslen efter præcisionsgrad er sket fra +/- 10 cm til +/- 3 cm og +/- 2 cm, sammenlignet med 2012. Landmænd og maskinstationer, der kræver mere præcise autostyresystemer, er et bevis på den hurtige indføring af præcisionsteknik i landbruget. Autostyring på et finere niveau danner basis for mere præcis såning, gødskning og lignende arbejdsopgaver.
Tekst: Adrien Leroy Foto: FARM EUROPE
For at dække de meromkostninger, der opstår i forbindelse med klimamålet, vil EU lægge landbrugsproduktionen om, så den får en højere markedsværdi. Er det realistisk?
Jeg har bemærket flere nye forslag om at øge andelen af økologiske landbrug med 30% og lave 30% ’landbrug med en meget høj miljøprofil’ – alt finansieret af slutforbrugeren. Det vil betyde, at vi bliver nødt til at hæve priserne på fødevarer med næsten to tredjedele. Og det vil føre til nichelandbrug for velhavende forbrugere, til mere import og derfor også til et todelt fødevaresystem. Jeg tror faktisk, at vi er nødt til at stille os selv spørgsmålet: Findes der en metode, der gør det muligt at lagre CO2 uden ekstra omkostninger på produktionssiden?
Kan kulstofmarkedet bidrage til dette?
Ud over incitamenter som miljøordninger, der hjælper landmændene med at ændre deres dyrkningspraksis, vil der komme et nyt produkt – kulstofcertifikater. Her er udfordringen, at definere standarderne for dette marked. Hvad er CO2-balancens grundlinje, der for, hvilke certifikater der kan sælges? Europakommissionen arbejder i øjeblikket på at definere denne tærskel, og det er helt klart en vanskelig opgave. Hvis vi vil have et sådant marked til at udvikle sig, skal det desuden organiseres, og emissionsrettighederne skal samles for at muliggøre udvekslingen. Endelig er der spørgsmålet om priser. Dette marked kan bestemt være af økonomisk interesse for sælgere. Men på den anden side er der en reel bekymring for, at hele systemet skal være socialt acceptabelt, dvs. tåleligt for europæiske borgere. En for høj kulstofpris kan fuldstændig underminere økonomien.
EU har ikke planer om at integrere landbrugsimport i sin reguleringsmekanisme for kulstofgrænser. Hvad er konsekvenserne for sektorens økonomiske og miljømæssige resultater?
Efter min mening er det en stor fejl. Kommissionen er bange for at åbne en ekstra front mod internationale partnere. Resultatet er, at vi øger vores import og eksporterer dermed vores emissioner. Og i sidste ende er det den europæiske landmand, der skal bære meromkostningerne ved de højere standarder. Hvis vi ser over på den anden side af Atlanten, stræber Biden-administrationen efter de samme mål, men følger en helt anden vej. Her hjælper man med investeringer og sikrer samtidig, at nyskabelser i landbruget er på linje med de miljømæssige fordele. Udover de agronomiske løsninger findes der andre veje til at reducere kulstofemission, f.eks. genomisk innovation eller præcisionslandbrug.
Yves Madre:
Yves Madre er direktør i Farm Europe og ekspert i europæisk landbrugspolitik.
Kaikki tässä kuvaillut vaiheet tehdään ”Asetus” -välilehden kohdassa ”Maa” (1). Kun olet luonut uuden lohkotiedoston ”Luo uusi” -toiminnon avulla, klikkaa plusmerkkiä (2) pellon nimen oikealla puolella, tai vaihtoehtoisesti uudelleen yläosasta ”Luo uusi” (3), sitten ”Raja” ja ”Piirrä uusi” (4). Kun saat halutun alueen näkyviin kartalle, voit alkaa piirtää lohkon äärirajoja. Klikkaa ”Piirrä monikulmio” painiketta ruudun oikeassa yläkulmassa. Lohkon rajat luodaan lisäämällä pisteitä lohkon ympärille. Prosessin lopuksi viimeinen piste sijoitetaan ensimmäisen päälle. Tiedosto nimetään ja tallennetaan, jonka jälkeen se on valmis siirrettäväksi koneeseen.
Mellemafgrøder og permanent plantedække
35 %
Udvidet brug af græsarealer i sædskiftet
13 %
Plantning af levende hegn
2,7 %
Skovlandbrug
19 %
Nye organiske ressourcer
1,5 %
Skove og permanente græsarealer opfanger enorme mængder CO2, der er imidlertid ikke meget plads til yderligere opbygning i disse jorder. Men det er der i agerbruget. Det er her, at 86% af det samlede potentiale for CO2-opbygning ligger, det konstaterede et fransk studie i 2019. Fem metoder skiller sig ud:
Det samlede potentiale i procent ved ny lagring af CO2 i Frankrig. Kilde: Inrae
Løsning
Industri
21,39 %
Energi
26,68 %
Landtransport
23,04 %
Landbrug
12,76 %
Kilde: Det Europæiske Miljøagentur
Hvad udleder landbruget sammenlignet med andre sektorer?
CO2-udledning i EU
Eksempel på produktion af korn og olieholdige afgrøder
Kilde: Chambres d’agriculture Grand Est, vejledende værdier fra samlede CO2-balancer i det østlige Frankrig
Hvor kommer udledningerne i agerbruget fra?
Produktion af frø
2 %
Andet
16 %
Direkte energiforbrug (olieprodukter og elektricitet)
11 %
Udledning fra nedpløjede afgrøderester
Udledning fra spredning af gødning
24 %
Produktion af kunstgødning
31 %
kan i gennemsnit opbygges med en efterafgrøde.
Kilde: Arvalis Institut du Végétal
0,2 til 0,3 tons CO₂/ha
kan lagres i jorden, hvilket medfører en stigning i jordens organiske materiale fra 2,0% til 2,1%.
Kilde: Peter Breunig
9,5 tons CO₂/ha
Så meget kulstof i form af stabil humus kan hvede eller majs opbygge i jorden via halm og rødder.
0,45 til 0,6 t/ha
Kilde: Chambre d’Agriculture du Cantal
mikrobiel biomasse kan frigive 15 kg N, 25 kg P og 12 kg K via mineralisering.
100 kg
Areal
Organisk materiale
Hovedafgrøder
Mellemafgrøder
Organisk gødskning
Jordbearbejdning
CO2-udledning
285 ha
2,02 %
Hvede og durum, ensilagemajs
19% af sædskiftet
0 %
Pløjning
1,5 t/ha
293 ha
1,98 %
38 % af sædskiftet
Reduceret jordbehandling
0,73 t/ha
Kan CO2-certifikater betale sig?
Hvis landmand nr. et (til venstre) indfører samme dyrkningspraksis som landmand nr. to (til højre), reduceres udledningen med 0,77 t/ha. Salget af CO2-certifikater giver 6.034 euro brutto*, hvoraf 20% udbetales efter 10 år. De faste gebyrer er på 980 euro/år. I det første år får landmanden 3.848 euro netto. *For CO2-certifikater fra ’Soil Capital’.
Udfordringen
70 %
Kilde: World Resources Institute
I 2050 skal fødevareproduktionen i verden øges med 70% for at skaffe føde til befolkningen.
66 %
I den samme periode skal verden reducere udledningen af drivhusgasser med 66% for blive under målet på 2° C.
CO2 betyder normalt CO2-ækvivalent. Denne måleenhed bruges til at standardisere de forskellige gassers drivhuspotentiale. I landbruget er der hovedsageligt tre:
Kilde: Farm carbon toolkit
Drivhusgasser i landbruget
CO₂
CH₄
N₂O
bliver i atmosfæren i omkring 100 år. Den største CO2-synder er forbrænding af brændstof. Jordbehandling og ændringer i arealanvendelsen, såsom skovrydning, frigiver også CO2.
300 gange mere skadeligt for klimaet end CO2. Lattergas dannes ved mikrobielle processer i jord, der er stærkt påvirket af gødskning.
30 gange mere skadeligt end CO2, men bliver i atmosfæren i kortere tid. Metan stammer fra tarmgæring i drøvtyggere, og udledes i mindre grad fra staldgødning.
Tekst: Adrien Leroy Illustration: Die Magaziniker
Keinoja ilmastoneut- raaliin tuotantoon
Maataloudella on omat ilmastovaikutuksensa, mutta peltomaa on samalla tehokas työkalu ilmaston lämpenemisen hillintään. Tämä synnyttää maatiloille uusia säädöksiä – ja toivottavasti myös uusia mahdollisuuksia.
Teksti: Adrien Leroy Kuvitus: Die Magaziniker
Väliviljely ja jatkuva kasvipeitteisyys
Nurmen osuuden lisääminen viljelykierroissa
Pensaiden istutus
Peltometsänviljely
Uudet orgaaniset resurssit
Metsät ja pysyvät nurmet sitovat valtavia määriä hiilidioksidia, mutta niiden maaperässä ei ole sille paljoa ylimääräistä varastotilaa. Peltomailla on. Ranskassa vuonna 2019 tehdyn tutkimuksen mukaan 86 % hiilen varastointikapasiteetista on pelloilla. Viisi menetelmää erottautui:
Hiilen lisävarastoinnin potentiaalin prosenttiosuudet Ranskassa. Lähde: Inrae
Ratkaisut
Teollisuus
Energia
Sisämaan liikenne
Maatalous
Mitkä ovat maatalouden päästöt verrattuna muihin aloihin?
Lähde: Euroopan ympäristökeskus
Päästölähteet EU:ssa
Esimerkkejä viljan ja öljykasvien tuotannosta
Lähde: Chambres d’agriculture Grand Est, viitteellisiä arvoja Itä-Ranskan alueelta kerätyistä CO2-taseista.
Missä kasvinviljelyn päästöt syntyvät?
Siementen tuotanto
Muut päästöt
Suora energian käyttö (polttoaineet ja sähkö)
Maahan muokattujen kasvinjäänteiden hajoaminen
Lannoitteiden käyttö
Lannoitteiden valmistus
Lähde: Arvalis Institut du Végétal
voidaan keskimäärin sitoa kerääjäkasvien avulla.
0,2 – 0,3 t CO₂/ha
Lähde: Peter Breunig
sitoutuu maahan, jos orgaanisen aineksen pitoisuus kasvaa 2,0 prosentista 2,1 prosenttiin.
9,5 t CO₂/ha
Näin paljon hiiltä vehnä tai maissi pystyy sitomaan maaperään muodostamalla oljesta ja juurista pysyvää humusta.
0,45 – 0,6 t/ha
Lähde: Chambre d’Agriculture du Cantal
mikrobimassaa voi mineralisaation kautta vapauttaa 15 kg typpeä, 25 kg fosforia ja 12 kg kaliumia.
Pinta-ala
Orgaaninen aines
Viljelykasvit
Kerääjäkasvit
Orgaaninen lannoitus
Muokkaus
CO2-päästöt
Vehnä ja durumvehnä, maissisäilörehu
19 % viljelykierrosta
Kyntö
38 % viljelykierrosta
Vähennetty muokkaus
Jos viljelijä yksi (vasemmalla) omaksuu samat menetelmät kuin viljelijä kaksi (oikealla), päästöt vähenevät 0,77 t/ha. Päästöoikeuksien bruttomyyntitulot* ovat 6 034 €, josta 20 % maksetaan 10 vuoden kuluttua. Kiinteät kulut ovat 980 €/vuosi. Ensimmäisenä vuotena viljelijä nettoaa 3 848 €. *Päästöoikeudet ”Soil Capitalin” hinnoilla.
Kannattaako päästökauppa?
Haaste
Lähde: Maailman luonnonvarainstituutti
Ruuantuotantoa on kasvatettava 70 % vuoteen 2050 mennessä maailman väestön ruokkimiseksi.
Samassa ajassa päästöjä on vähennettävä 66 %, jotta saavutetaan +2 ⁰C tavoite.
Päästöjä mitataan yleensä CO2-ekvivallentteina. Eri kaasujen ilmastovaikutukset siis standardoidaan vastaamaan hiilidioksidia. Maataloudessa merkittävimpiä kasvihuonekaasuja on kolme:
Lähde: Farm carbon toolkit
Kasvihuonekaasupäästöt maataloudessa
30 kertaa haitallisempaa kuin CO2, mutta säilyy ilmakehässä vähemmän aikaa. Syntyy märehtijöiden pötsissä ja vapautuu vähemmässä määrin myös lannasta.
300 kertaa haitallisempaa ilmastolle kuin CO2. Syntyy maan mikrobiprosesseissa, jotka ovat vahvasti sidoksissa lannoitteiden käyttöön.
säilyy ilmakehässä noin 100 vuotta. Merkittävin lähde on polttoaineiden palaminen. Myös maan muokkaus, maakäytön muutokset ja metsän hävittäminen synnyttävät CO₂-päästöjä.
Tekst: Hanne Gregersen Foto: Jan Rasmussen
Erobringen skete ikke med krudt og kugler, men på invitation af den danske kong Christian den II. Han syntes, de danske bønder var udygtige, så måske inspireret af sin elskerinde, Dyveke og hendes mor Sigbritt, der stammede fra Holland, sendte han bud efter hollandske bønder, der skulle dyrke grøntsager. Primært til kongen og hans hof. For at give plads til hollænderne de danske bønder blev tvangsforflyttet fra Amager, og med et særligt privilegere-brev fik ”erobrerne” i 1551 endda deres eget retsvæsen, slap for at betale skat og udføre hoveriarbejde på herremændenes marker. Selv den lokale kirke, St. Magleby Kirke, fik hollænderne. Det udløste selvsagt en del vrede, men folket lød, når enevælden bød, og gennem årene skabte de hollandske bønder en rig enklave på Amager. 500-året for hollændernes ankomst er netop markeret, idet den danske og hollandske landbrugsminister har underskrevet en samarbejdsaftale om landbrugets klimatilpasning. Og pudsigt nok: Op gennem det 21-århundrede udgjorde hollænderne hovedparten af de udenlandske bønder, der bosatte sig i Danmark. Nu under mere fredelige og lige vilkår.
Læs mere på www.lf.dk/viben.
et en almindelig stilfærdig morgen på Bjerggaard på den lille ø Barsø, lidt øst for Løjtlafornd i Sønderjylland. Helle Kreiberg Svennesen har radioen indstillet på P4, mens hun rutinemæssigt får de cirka 150 malkende sortbrogede køer gennem sildebens-malkestalden. Imens kører hendes mand Søren Svennesen rundt med gummihjulslæsseren og blander foder henne ved plansiloerne, inden han skal ind og inseminere to køer, som Helle tager fra ved malkningen. En elev med en minilæsser sørger for strøelse til sengebåse og kalve. Det er uden for turistsæsonen, og i dag ventes ingen andre gæster end journalisten fra Furen. Det er ikke som den travle tid fra midten af maj til begyndelsen af september, hvor den lille færge til Barsø ofte er fuldt læsset med de op til 24 passagerer og 3 personbiler, der kan være om bord under den 15 minutter lange sejltur.
D
Sommerens ryk ind af hovedsageligt endags-turister er stort på Barsø, og det kan mærkes på Bjerggaard, øens eneste tilbageværende landbrug. I løbet af en sæson benytter mindst 1500 gæster sig af muligheden for at komme ind og se stalden og hilse på køer, kalve og landmand m/k.” Det er typisk skoleklasser, daginstitutioner og forældre-børn arrangementer, der tager på en dagtur til Barsø, eller måske tager en enkelt overnatning i det hus vi har til lejr-skoler og lignende”, fortæller Helle, mens hun rigger an til formiddagens brød med pålæg, kaffe og te efter morgenens arbejdsrutiner. Som besøgslandbrug under Landbrug & Fødevarer får Helle og Søren et beløb for hvert skolesøgende barn, der kommer på besøg med sin klasse. De andre gæster skæpper ikke i kassen. ”Men de skal da også have lov til at komme ind og se en ko”, siger Helle med et gæstfrit smil. De mange besøgende børn er en væsentlig årsag til at soen Olga går og hygger sig med sit årlige kuld af grise i en udendørs fold. Det er sjovt for børnene at se de små gryntende grise, og senere på året bliver der fyldt godt op med svinekød i fryserne hos Helle og Søren, venner og familiemedlemmer.
1500 gæster på en sæson
Simiane-la-Rotonde i Luberon-regionen er en højborg mht. lavendeldyrkning.
Lavendel og enkornhvede passer godt sammen. Dette er landmændene i Provence meget tilfredse med, og det er deres kunder over hele verden også.
Tekst og fotos: Petra Jacob
LANDMÆNDVIL HAVEFLERE VIBER
år en ung trendy forbruger går hjem fra sit lokale supermarked med et glas hampe-pesto i tasken, eller når hun masserer sit ansigt med en Facial Moisturiser Anti-aging creme med hampe olie, så er der en direkte forbindelse til et gods på det sydlige Djursland med en meget lang historie bag sig. Faktisk går Møllerup Gods’ historie helt tilbage til den gang kong Erik Klipping blev myrdet i Finderup Lade i 1286, og Møllerups daværende ejer, Marsk Stig, blev dømt medskyldig i kongedrabet og dermed fredløs. At Marsk Stig måske blev udsat for et justitsmord, er en anden sag, som nok aldrig bliver opklaret. Hvorom alting er, så er der på den påståede kongemorders ejendom i dag vokset en hel lille koncern frem, centreret om en afgrøde som i mange årtier var dømt ude af dansk landbrug, men nu er kommet tilbage. Hamp. ”Hamp er en fantastisk afgrøde”, siger Anne Sophie Gamborg, hvis familie har ejet Møllerup siden 1920. ”Du kan lave alt med hamp”, fortsætter hun med entusiasme i stemmen. ”Du kan lave fødevarer af frøene, medicin af bladene og tekstiler, reb og alt muligt andet af stænglerne. Da vikingerne kom til Vinland, i det vi i dag kalder Canada, havde de hampefrø med, som de skyndte sig at så. Ellers kunne de jo ikke senere lave tovværk og sejl, så de kunne komme hjem igen”, forklarer hun.
ProAgria tarjoaa kattavan asiantuntijaverkostonsa voimin viljelyneuvontaa hedelmä-, marja- ja vihannesviljelijöille. Marjanviljelyn asiantuntija Mirja Tiihonen kartoittaa riskejä ja niiden torjuntaa: ”Jo nyt on Suomeen levinnyt uusia tuholaisia, jotka talvehtivat entistä todennäköisemmin. Tuulien mukana meren yli voi tulla esimerkiksi perhostuholaisia. Ulkomailta tulee merkittävä määrä taimia, joiden mukana voi kulkeutua kasvintuhoojia.” ”Pitkän kasvukauden lajit hyötyvät yhä yleistyvästä tunneliviljelystä, kuten esim. karhunvadelma. Esim. keväthallojen vaikutusta saadaan lievennettyä. Eniten tunnelissa viljellään mansikkaa ja vadelmaa, joka saa siitä myös sääsuojaa piiskaavalta sateelta.” Pitkät hellejaksot ovat kuitenkin tunnelien lämpötilan-hallinnalle haastavia, etenkin jos yölämpötilat ovat korkeita. Liian korkea lämpötila näkyy kasvuhäiriöinä ja sadon laadun heikkenemisenä.
Viljelyneuvonta: Riskien hallintaa
vide noget om køer. Overhovedet. Endda i kapløb med tiden. ”Jamen, det med køerne, var slet ikke den oprindelige plan,” siger han afværgende over en kop formiddagskaffe i stuehuset. ”Planen var, at vi ville fortsætte med en ren svineproduktion, da vi tilkøbte ejendommen her, men sådan blev det altså ikke.”
gesom den nordjyske bedrift, Toftegaard, er atypisk i dansk landbrug, er driftslederen, Martin Dunker, det også. Han blev ansat på Toftegaard i 2010, oprindeligt som markmand, siden draget ind i bedriftens svineproduktion, og fra november 2019 ansvarlig for at skulle opbygge en malkebesætning uden at
L
Forhistorien er som følger: Ejendommen, der i dag rummer Toftegaards malkekøer, havde stået til salg i halvandet år. Den var interessant, fordi den er nabo til Toftegaards sostald med 1300 søer. Kvægbesætningen var angrebet af sygdom og skulle slagtes, og ejeren ville gerne væk. ”Men,” siger Martin Dunker, ”vi havde ikke noget at bruge køer og kvægstalde til. Så vores tanke med købet var at vælte bygningerne og lave en ny klimastald. Indtil vi fik set nærmere på dem. De var for fine at rive ned.” Da sagen blev drøftet på et gårdrådsmøde, luftede et af rådsmedlemmerne tanken om, at starte en kvægproduktion. Man kan altid få folk til at passe køer, lød argumentet. Planen var at få en partner ind med forstand på kvæg og mælk. En dygtig mand blev fundet, men selv om han havde en pæn opsparing, afviste banken ham. Så en anden løsning måtte findes – og efterhånden skulle det gå stærkt. Som andelshaver havde den tidligere ejer leveret mælk til Arla, men retten til fortsat levering gjaldt kun til den 16. april 2020. Ellers lurede et tab på en halv mio. kr., derfor gjaldt det om få nogle køer ind i de tomme stalde i en fart. Martin Dunker fandt 165 middelmådige – hans egne ord – af slagsen, fik skaffet og installeret to brugte malkerobotter. ”Og det gik,” siger han med et bredt smil. ”Vi var kørende til tiden.” Efterfølgende fik han mulighed for at håndplukke yderligere 27 køer og 10-15 kvier fra en bedre besætning, og få måneder senere blev de to aldrene malkerobotter erstattet af tre spritnye. I dag tæller besætningen 200 jerseykøer, der yder på den pæne side af landsgennemsnittet.
Heikki Hassinen
»Pahnuekoon ohella tulisi parantaa emo-ominaisuuksia, porsaiden ja lihasikojen kasvua, eläinten rakennetta sekä alentaa rehunkulutusta.«
Væltede planer
Ingen er blevet rige ved bare at gøre som alle andre, siger Martin Dunker om Toftegaards nye status som blandet bedrift.
Tekst: Hanne Gregersen billeder: Lars Horn, Baghuset, Hanne Gregersen
For at forhindre slagsmål mellem søerne blandes unge og gamle søer i løsdriftsstalden, så der hurtigt etableres et hierarki.
Det virker som noget af en mundfuld at stå for en hæsblæsende opbygningsproces på et felt, hvor man selv er novice. Men Martin Dunker udtrykker både glæde og gejst over at have været med. ”Det har været sjovt,” siger han, ”og meget interessant, fordi det er en hel anden verden og tankegang at arbejde med køer end med grise.” ”I begge produktioner, drejer det sig selvfølgelig om, at dyrene skal have ordentligt foder, renlighed og god velfærd,” fortsætter han, ”men køerne er langt mere sarte end grise. Det kan øjeblikkeligt aflæses på mælkeydelsen, hvis der er udsving i f.eks. foderkvaliteten.” Og så er flowet langsommere i kvægproduktionen. Man har to år til at finde ud af, hvad der skal ske med kalven. Med en gris tager det tre måneder. Den hurtigere livscyklus gør det lettere at afprøve nye ting i svineproduktionen, mener han. Men ellers blander Martin Dunker rask væk sine erfaringer fra de to produktionsverdner, han færdes i. Lean-princippet – eller boksstyring – hvor alle medarbejdere kender alle led i produktionen, har han taget med sig fra svineproduktionen ind i kvægbruget. ”Her giver det god mening for køer er vanedyr,” siger han. ”Uanset hvem af vores ansatte, der er på arbejde, bliver tingene gjort på samme måde hver dag. Det betyder desuden, at arbejdet kan tilrettelægges, så de kan nøjes med 37 timer om ugen. ”Sammen med køernes indtog på Toftegaard fulgte majsen. Den dyrkes på samme måde som kornet til svinene, nemlig ved at gødningen gives over et par omgange. Når det duer til korn, kan det vel også du til majs, var Dunkers filosofi.
Gevinst på mange fronter
MARTIN DUNKER
»Uden at vide noget om køer overhovedet skulle vi opbygge en malkebesætning. Endda i kapløb med tiden.«
Også på andre områder afprøver Martin Dunker synergieffekten ved to produktionsgrene på samme bedrift. Generelt taler man om en synergieffekt, når maskiner i kraft af flere hektar kan udnyttes bedre. På Toftegaard ligger den store effekt på jordkvalitet og udbytte. ”Vi har en del stiv lerjord på Toftegaard,” forklarer han, ”derfor er det en stor fordel at få græs og majs ind i markplanen. Lægger man svinejord om til en græsmark, hvor der tages slæt, falder ukrudtstrykket. Og majs er en god resistensbryder i forhold til både korn og ukrudt, og den skal endda først høstes, når vi er færdig med kornet. Så her er det mest det nye sædskifte, der gør, at vi kan udnytte maskinerne bedre.” Samtidig er det en stor fordel, at bedriften nu råder over både svinegylle og kvæggylle, der indholdsmæssigt er vidt forskellige, påpeger han. Kvæggyllen har et stort indhold af kali og mikronæringsstoffer, og er især god til ”svineafgrøder” som raps og korn. Svinegyllen er fosforholdig og god til græsmarker, fordi den er tyndere og lettere optagelig end kvæggyllen. ”I løbet af en sæson gøder vi markerne med cirka halvt af hver,” fortsætter Martin Dunker, ”og vi kan se en klar gevinst. Vi har et højere udbytte i kornet på grund af kvæggyllen, mens vores slætgræs ifølge rådgiveren er noget af det bedste, han har set.” Og det gælder ikke bare kvaliteten, men også mængden. Med et udbytte på 11.000 kg/ha. har Toftegaard pt. græs på lager til to års forbrug. Derfor lægges en del af græsmarkerne om til havre – nu hvor prisen på korn er stigende.
Blandet gylle en gevinst
Planen var, at bygningerne til den tidligere kvæggård skulle erstattes af en klimastald til grise. men bygningerne var alligevel for gode at rive ned, mente Martin Dunker - og blev komand.
Kvæggyllens høje indhold af kali og mikronæringsstoffer er en gevinst for svineafgrøder som korn og raps.
Martin Dunker er overrasket over den gode synergieffekt i samspillet mellem svine- og mælkeproduktion. Og så alligevel ikke. ”For,” som han understreger, ”de gamle bønder vidste jo godt, at det plantemæssigt var bedst at bruge gødning fra både kvæg og grise. Det er bare gået i glemmebogen i takt med strukturudviklingen og specialiseringen.” Selv er han godt tilfreds med det foreløbige udfald af Toftegaards sats på mælkeproduktionen. Men afregningsprisen er for lav, fastslår han og peger på forskellen mellem de to andelsselskaber, som Toftegaard leverer til. ”Danish Crown har set nødvendigheden, og efterhånden hævet prisen,” siger han. ”Arla går derimod baglæns. De vil hæve prisen, men fjerner samtidigt de særlige tillæg på mælken, og det hjælper jo ikke på en i forvejen for lav afregning.” Om forbedringen af planteavlen på sigt, kan opveje den lave Arla-pris er uvist. Alligevel betragter han det som en fordel, at Toftegaard nu har to ben at stå på. ”Det er jo altid lidt gamling med landbrug,” siger Martin Dunker. ”Men det vil være meget atypisk, hvis priserne går i bund samtidigt på begge produktionsgrene.”
De gamle vidste det godt
For 50 år siden havde over 2/3 af de danske gårde både køer og svin. Opfattelsen dengang var, at synergien mellem kvæg, svin og planteavl var fundamentet for en rationel drevet bedrift. I takt med stordriftsfordelene begyndte landmændene at specialisere sig indenfor én driftsgren. Dermed forsvandt den gamle tankegang og de blandede bedrifter. I dag er de faldet yderligere – til bare 1,5 pct.
Udvikling i bedrifterne
Bedrifterne fordelt efter dyrehold i procent. Kilde: Danmarks Statistik.
Hverken kvæg el. svin
Kun svin
Kun kvæg
Både kvæg og svin
I alt
1990
1970
2007
11
16
5
68
100
35
19
28
18
53
12
31
4
Haastattelemme lyhyesti Matthias Stettleriä, joka toimii tutkijana Bernin maatalous-metsätieteellisessä HALF-yliopistossa.
Miten maan tiivistyminen aiheutuu?
an bøjer sig ned mellem sojaplanterne, og stikker en kniv ned i den røde jord. Solen brænder på hans stråhat. ”Se!” peger han stolt. ”Det var det jeg sagde: Der er liv i jorden. To orme kryber over hinanden, og forsøger at finde vej gennem det visne plantemateriale.” Landmand Rogério Pacheco griber en håndfuld planterester. ”Dette er vores humus.” Han peger på de halvhøje majsstængler, rester af den forrige afgrøde. ”Vi har ikke pløjet siden 1991. Det medfører erosion. Når det styrtregner, bliver jorden skyllet ned af bakkerne, og tager vores afgrøder med. Vi pløjer ikke, dermed bevares jordens struktur, og jordorganismerne forbliver intakte. Derudover bliver jordens evne til at holde på vandet forbedret. Jeg tør godt sige, at direkte såning er redningen for det brasilianske landbrug.”
Forskellighed som strategi
”Importen af slebne Indica-ris fra Cambodja og Burma til Europa er blevet bremset af en beskyttelsestold, der blev vedtaget af Europakommissionen i 2019, men tolden nærmer sig nu en ende, og der har været en kraftig stigning i importen af slebne Japonica-ris fra Burma, som ikke er underlagt denne told,” forklarer Stefano Greppi, formand for Coldiretti (Italiens største landbrugsforening) i Pavia-regionen. Desuden er der inden for de sidste to år sket en stigning i importen fra ikke-EU-lande – især Thailand – af ris i pakker, der er mindre end 5 og 20 kg. ”Dette fænomen har sat den europæiske risindustri skakmat,” siger Stefano Greppi. ”Dermed har konkurrenterne fået plads på hylderne i vores supermarkeder, og det kan ikke løses alene ved fortsat at være afhængig af beskyttende importtold!” Et andet aspekt af problemet er manglen på ’seriøse’ industrikontrakter, som i øjeblikket næppe udgør mere en 1% af den nationale produktion. ”Industrien foretrækker at opretholde en fragmenteret forsyning, fordi den ikke har fordel af bindende prisaftaler. Men industrikontrakter – udformet så de omfatter producenter, forarbejdningsvirksomheder og detailhandlere – er afgørende for at sikre, at landmændene får en markedspris, som i det mindste dækker deres omkostninger.” Endelig bør produkterne kunne efterspores og mærkes med deres oprindelse, lige fra frø til emballage. ”Dette ville ikke kun medvirke til at retfærdiggøre prisen, men beskytte italienske produkter.”
De gamle sorter er i fare
Piedmontese-risavleren Igiea Adami udplanter Carnaroli-ris i vand.
I Italien, der er Europas førende risproducent og-eksportør, arbejder landmændene på at opnå mere stabile priser og bedre planlægning af sædskiftet. Ud over de udfordringer, som den internationale konkurrence giver, står de over for restriktioner mht. brug af pesticider og den næsten totale mangel på industrikontrakter.
Tekst: KLAUS SIEG
Mindre end 10 km derfra har Stefano Lamberti i Sant Alessio con Vialone travlt på sin jord med at så sorten Keope, og også sælges under det berømte navn Carnaroli, der ofte beskrives som ’kongen af ris’. Gården dækker lige godt 200 ha, hvoraf tre fjerdedele er afsat til dyrkning af ris. Det samlede høstudbytte på 1100 tons årligt sælges til fødevareindustrien. ”Vores sektor er stadig baseret på de frie markedskræfter med udbud og efterspørgsel,” siger han. ”Bortset fra det lille antal strukturerede industrikontrakter mangler der planlægning mht. såningen, hvilket afspejles i markedspriserne, som har været meget ustabile gennem årene.” I dette miljø er de italienske risbønder praktisk talt nødt til at reducere risikoen ved at satse bredt for at forrente deres investeringer. Da vi er tilbage på gården, henter Stefano Lamberti en sæk ris og præsenterer den med stolthed. På hans gård skete der i 1903 en spontan mutation, da sorten Vialone Nero begyndte at formere sig, og det var starten på det store antal sorter, der dominerer landskabet i dag. ”Takket være samarbejdet med universitetet i Pavia genoplivede vi sorten Vialone Nero i 2015, efter den have været opgivet i de seneste år. Nu er vi de eneste, der bevarer udsæden og producerer 2 tons om året. Dette kan vi ikke klare uden genetiske fremskridt. Men det er også vigtigt, at man ikke opgive de klassiske sorter, men deres kvalitet skal afspejles i salgspriserne.”
kone producerer Luigi Bianchi 600 tons upoleret ris om året på næsten 100 ha. Hans gård ligger i Albuzzano, der er en del af Europas førende risdyrkende provins, Pavia, og ligger i hjertet af Po-dalen. I Italien har man forbedret de gamle rissorter, der stadig markedsføres under de gamle navne, så landmændene nu har fået rissorter, der giver højere udbytte og lavere produktionsomkostninger. Styrken i italiensk risproduktion ligger stadig i dag i den globalt set unikke genetiske mangfoldighed. Med 228.000 ha, 4.000 landbrugsbedrifter og 1,40 millioner tons ris om året står Italien for halvdelen af produktionen i EU, og er Europas førende producent og eksportør af ris. Det er en vigtig industri, men man er i stigende grad udsat for konkurrence. ”Vi er op imod producenter fra asiatiske lande,” forklarer Luigi Bianchi. ”De har blandt andet fordel af, at de ikke skal overholde de samme stigende restriktioner mht. pesticider, som de europæiske producenter står over for.”
Tekst: Laura Turrini Billeder: Laura Turrini og Beni di Busonengo
Industrikontrakter og gennemsigtighed
Denne opfattelse deles af Igiea Adami, der dyrker ris på sine 150 ha i provinsen Verceil. Han fortsætter med at dyrke Carnaroli, der udgør 15% af de 1100 tons ris, der produceres om året. En tredjedel af denne produktion udplantes stadig manuelt i vand, og dyrkes uden brug af kemi. ”På grund af svingende priser og høje produktionsomkostninger udfases de klassiske sorter mere og mere på gårdene,” siger Igiea Adami. ”Men vi er stadig overbeviste om deres potentiale.” Igiea Adami sælger hele høsten af de gamle sorter på det regionale marked. Resten af produktionen går til industrien, og det meste eksporteres. ”Når vi taler om de mere produktive sorter, har vi i de sidste 5-6 år tegnet dyrkningskontrakter med forarbejdningsvirksomheder, selv om jeg er bange for, at dette kan være et tveægget sværd med hensyn til vore forhandlingsevne.” ”Et andet vigtigt emne er de begrænsninger, der pålægges brugen af pesticider, da nogle af dem er godkendt i udlandet.” I dag er der er ingen fælles regler for dyrkning af ris, hverken for producenter i EU eller mellem Europa og tredjelande. Resultat: Lavere udbytte og stigende produktionsomkostninger. ”Det kan være en løsning, at de der har mulighed for det – ligesom os – indfører præcisionslandbrug,” siger Igiea Adami. ”Men dette er sjældent nok til at opnå ensartede konkurrencevilkår.”
uften begynder at blive varm, og en let forårsbrise følger os, da vi går over markerne. Luigi holder øje med sin traktor, som har arbejdet siden tidlig morgen. ”I dag planter vi Caravaggio, en ris der minder meget om den historiske Carnaroli-ris, men den er mere fordelagtig,” forklarer han. Sammen med sin
tephen Chinyama sidder på en træstol i skyggen af et træ. Han lader med tilfredshed blikket glide over hans gård. Han ser på de simple nykalkede stenhuse, traktoren, vognen med vandtanken og ildstedet, hvor kvinderne tilbereder Nshima. Denne majsgrød er nationalretten i Zambia. Den majs de bruger til Nshima, vokser lige ved siden af gården. ”Da min far startede, var her stadig krat og vilde dyr,” siger landmanden. I dag er området i den sydlige provins omkring byen Mazabuka centrum for Zambias landbrug. På markerne, der ser ud til at strække sig til horisonten, vokser der et hav af sukkerrør. De dyrkes af kontraktlandmænd og Zambia Sugar, der har en stor sukkerfabrik her. Virksomheden, der er et datterselskab af Associated British Foods, producerer ikke kun det meste af Zambias behov for sukker, men eksporterer også til adskillige nabolande og Europa. Bortset fra sukkerrørplantagerne arbejder der også her tusindvis af små og mellemstore landmænd som Stephen Chinyama, der arvede gården efter sin far for omkring 20 år siden. ”Dengang havde vi tre køer og 20 ha jord.” I dag har han 60 køer. Ud over sine egne 20 ha har han 30 ha i forpagtning, hvor han dyrker majs og bomuld samt lidt ærter og jordnødder. Stephen sørger godt for sin store familie.
Risavler Luigi Bianchi ved Naviglio Grande-kanalen; fra dette punkt og videre frem bruges vandet til at kunstvande hans marker.
Risavler Stefano Lamberti i sin lagerbygning i Cascina Vialone kontrollerer Indica Lungo B-ris.
STEFANO GREPPI
»Industrien foretrækker at bevare en fragmenteret forsyning.«
Lad os vende tilbage til Luigi Bianchis gård. ”Vi har helt sikkert brug for en mere struktureret industri,” siger han sammenfattende og nikker. ”Vi har planer om at oprette en BGB (Beskyttet Geografisk Betegnelse) for ris fra Po-dalen. De gamle sorter kan virkelig være en fordel for sektoren, hvis de er beskyttet af en sådan EU-ordning, og det er vigtigt at værdsætte dem, så kvalitet og diversitet ikke går tabt.”
Et spørgsmål om vand
En tredjedel af Carnaroli-risen, der dyrkes ved Beni di Busonengo, udplantes manuelt i vandet og dyrkes uden brug af syntetiske produkter.
LUIGI BIANCHI
»Vi er op imod konkurrence fra asiatiske lande.«
Näissä olosuhteissa monipuolisuus on italialaisille riisintuottajille käytännössä välttämätön riskinhallintatyökalu. Stefano Lamberti esittelee tilallaan ylpeänä riisisäkkiä. . ”Pavian yliopiston kanssa tehdyn yhteistyön ansiosta onnistuimme elvyttämään Vialone Neron vuonna 2015, sen oltua vuosia unohdettuna. Olemme nyt ainoa tila, joka ylläpitää lajiketta ja tuotamme sitä 2 tonnia vuodessa. Emme selviäisi ilman geneettisiä parannuksia, mutta on myös tärkeää, ettei vanhoja lajikkeita hylätä. Niiden ominaisuuksien pitäisi kuitenkin heijastua myös myyntihintoihin.”
geeniperimän säilyttäminen
Tämän mielipiteen jakaa myös Igiea Adami, joka tuottaa riisiä 150 hehtaarin alalla Verceilin maakunnassa. Carnoli-lajiketta on noin 15 % tuotetusta 1 100 tonnin vuotuisesta kokonaissadosta. Kolmannes tästä määrästä istutetaan edelleen käsin tulvitettuun peltoon ja kasvatetaan ilman kemikaaleja. ”Vaihtelevien hintojen ja korkeiden tuotantokustannusten takia perinteiset lajikkeet ovat yhä nopeammin katoamassa tiloilta”, Adami sanoo. ”Mutta olemme edelleen vakuuttuneet niiden potentiaalista.” Hän myy kaiken vanhoista lajikkeista saadun sadon paikallisille markkinoille. Loput tuotannosta menee elintarviketeollisuuteen ja pääosin vientiin. ”Satoisampien lajikkeiden osalta olemme viimeisten 5-6 vuoden ajan tehneet tuotantosopimuksia teollisuuden kanssa, vaikkakin pelkään, että tämä voi olla kaksiteräinen miekka neuvotteluvoiman suhteen.” ”Toinen tärkeä asia on kasvinsuojeluaineiden käyttöön asetetut rajoitukset, sillä ne eivät ole samoja ulkomailla.” Riisinviljelyssä ei tällä hetkellä ole yhtenäisiä säännöksiä sen paremmin EU:n sisällä, kuin Euroopan ja kolmansien maiden välillä. Tuloksena ovat italialaisten viljelijöiden kohdalla pienemmät sadot ja suuremmat tuotantokustannukset. ”Yhtenä ratkaisuna ne, jotka pystyvät – mukaan lukien me – ovat ottaneet käyttöön täsmäviljelytekniikoita”, Adami sanoo. ”Mutta tämä ei kuitenkaan yleensä riitä tasaamaan ulkomaiden kilpailuetua.”
Vanhoja lajikkeita riskillä
”Valkoisen indica-riisin tuontia Kambodzhasta ja Burmasta on säännelty Euroopan komission vuonna 2019 asettamalla suojatullilla, mutta se on nyt päättymässä. Lisäksi tullin piiriin kuulumattoman burmalaisen japonica-riisin tuonti on kasvanut nopeasti”, selittää Stefano Greppi, Italian suurimman maataloustuottajajärjestön Coldiretin puheenjohtaja Pavian alueella. Lisäksi viimeisten kahden vuoden aikana on syntynyt ilmiö, jossa tuodaan pieniä, alle 5-20 kilon riisipakkauksia EU:n ulkopuolelta, ennen kaikkea Thaimaasta. ”Tämä on syrjäyttämässä eurooppalaista riisintuotantoa”, Greppi sanoo. ”Ilmiön ansiosta kilpailijamme ovat saavuttaneet hyllytilaa supermarketeissamme, eikä ongelmaa voida loputtomasti pyrkiä ratkaisemaan pelkästään suojatulleilla.” Toinen puoli ongelmasta on ”todellisten” tuotantosopimusten puuttuminen. Vain noin 1 % riisintuotannosta on sopimustuotantoa. ”Teollisuus suosii sirpaloitunutta tuotantoa, koska se hyötyisi vähemmän kiinteistä hintasopimuksista. Sopimustuotanto, joka huomioisi tuottajat, jalostajat sekä jälleenmyyjät, olisi kuitenkin elintärkeää, jotta viljelijät voisivat varmistaa hinnan, joka kattaa ainakin heidän kustannuksensa.” Lopuksi, tuotteiden pitäisi olla alkuperämerkittyjä ja jäljitettävissä aina siemenestä kaupan hyllylle. ”Tämä auttaisi oikeuttamaan korkeamman hinnan sekä suojaamaan kotimaista tuotantoa.”
Tuotantosopimuksia ja läpinäkyvyyttä
Det er ved at være middag, da vi i Luigis pick-up kører gennem de tilsåede marker og dem der, stadig venter på at blive harvet. Inden Luigi kører tilbage, vil han vise os vandtilførslen, en helt nødvendig ressource for afgrødernes vækst: Vandet kommer fra Naviglio Grande, en 50 km lang kanal, der leder vand fra Ticino-floden fra foden af Alperne til Pavia. Den krydser kunstvandingskonsortiets jorder, som han er formand for, og vandet fordeles derefter gennem flere kanaler til hans landbrugsjord. Ud over de mange udfordringer, som den europæiske risavler står over for, er knapheden på vand også et problem. ”Vand er afgørende for vores sektor,” siger Luigi. Ris er en afgrøde der oversvømmes, og den kræver enorme mængder ’blåt guld’ for at vokse. ”Beskyttelse af vand er et problem, der bliver vigtigere dag for dag. En optimering af forvaltningen af de alpine og pre-alpine bækkener, hvorfra der ledes vand til søerne, hvor alle vores vandingskanaler udspringer fra, vil blive prioriteret højt af os i de kommende år.”
På cirka halvdelen af de 150 ha, som dyrkes med ris af Igiea Adami ved Beni di Busonengo i provinsen Vercelli, foregår såningen i vand.
Riisintuottaja Stefano Lamberti tarkastaa Indica Lungo B -riisin laatua varastollaan Cascina Vialonessa.
Den flerårige skålplante (Silphium perfoliatum) er let at dyrke, den er god for jorden og bestøverene – og ifølge et nyligt studie på Julius Kühn Institute er planten et reelt alternativ til biogasmajs ved produktion af energi.
Tekst: Annina Werths Billeder: Schittenhelm/JKI
”I det første år efter såning vokser skålplanten kun knæhøjt og giver ikke meget,” siger han. For at undgå at man ikke høster noget det første år, kan den dyrkes som en underafgrøde i majs. Men efter det første år er der dog meget ved denne energiafgrøde, der vil overbevise dig.” Schittenhelm er forsker ved Instituttet for Planteproduktion og Jordvidenskab på Julius Kühn Instituttet i Braunschweig. Her har man netop påbegyndt et forskningsprojekt for at finde ud af, om skålplanten kan reducere jorderosion på skråninger ved kraftig nedbør, da planten kræver mindre jordbearbejdning, og de dybe og stærke rødder holder på jorden.
I
Agaave kasvaa kuivissa olosuhteissa ja kestää siten hyvin kuivuusjaksoja.
e seneste år er det blevet lettere at være vibe på landmand Torben Farums jorde i Vendsyssel. Han er nemlig begyndt køre uden om de fugtige pletter, hvor der kan stå vand om vinteren, når han sår sine afgrøder. De pletter må viberne godt få, har han besluttet. ”Det hænger sammen med min interesse for naturen. Viben er jo en indikatorart, så når viben har det godt, har naturen det godt”, forklarer han. Torben Farum er en af de danske landmænd, der følger en fælles opfordring fra Landbrug & Fødevarer og Dansk Ornitologisk Forening om at sikre bedre forhold for viber. Bestanden af den populære forårsbebuder er reduceret med 75 procent på 45 år. Det skal der laves om på med flere fugtige områder, ingen tromlen eller græsslæt i fuglenes yngletid og andre tiltag, mener de to organisationer.
lanter der betegnes som 'hyper- akkumulatorer', kan tåle at optage metaller, og opbevare dem lige under bladenes overflade. Det er blot nogle få gram, men i markskala er det nok til, at man kan overveje at ”dyrke metal”, siger Guillaume Echevarria, der er specialist i hyper-akkumulatorer på University of Lorraine, Frankrig. Forskeren er medstifter af startup-virksomheden Econick, der har specialiseret sig i phyto-ekstraktion af nikkel. Indtil nu har disse planter hovedsageligt været interessante for deres evne til at rense forurenet jord for tungmetaller som zink, cadmium, kobber, kobolt, bly, tallium osv. Men nogle af de absorberede metaller kan anvendes. Econick har netop underskrevet en kontrakt med stålproducenten Aperam om biokilden nikkel, som kræves ved fremstilling af rustfrit stål. ”’Agro-minedrift’ er virkelig en nichebranche, men efterspørgslen efter nikkel vil stige i de kommende år, så vi kan ikke vende ryggen til en økonomisk bæredygtig kilde,” forklarer Guillaume Echevarria. Selvom metoden ikke kan konkurrere med industriel udvinding, er mængden af metal der kan udvindes fra en mark imponerende. Buskene Phyllanthus rufuschaneyi, som Econick dyrker, kan optage 250 kg/ha nikkel om året. ”I teorien ville det være muligt at opfylde Aperams behov.” Metal er ikke en uendelig ressource, men der er rigelige mængder i jorden, og såning på et lag af industriaffald vil medvirke til at fuldende cirklen.
er uddannet landbrugsbiolog, og har arbejdet med den flerårige skålplante på Instituttet for Planteproduktion og Jordvidenskab ved Julius Kühn Instituttet (JKI) i omkring 10 år
Dr. Siegfried Schittenhelm (65)
Du kan læse et detaljeret interview med Siegfried Schittenhelm i den digitale udgave af Furen (på engelsk): thefurrow.co.uk/cupplant
»Hamp passer godt ind i et sædskifte med korn.«
næsten 20 år har dr. Siegfried Schittenhelm søgt efter et rigtig godt alternativ til energimajs – som er fordelagtig mht. vandbeskyttelse, biodiversitet og jordens frugtbarhed, og som på baggrund af skiftende klimatiske forhold også er velegnet til et mere bæredygtigt landbrug.
Men superplantens force er energiproduktion. Siegfried Schittenhelm er begejstret: ”Den producerer kun 15% mindre biomasse end majs. Men dette udligner sig, fordi planten er billigere at dyrke. Mindre udsæd, dieselolie, gødning og pesticider og ingen jordbehandling. Og dertil kommer de økologiske fordele: Planten er en fødekilde for insekter, den beskytter mod erosion og giver et afvekslende landskab.”
Superplante
Når afgrøden er sået, kan landmændene glæde sig over den vedvarende afgrøde i mange år. Planten bliver op til tre meter høj og har mange store blade. Derfor er vandbehovet stort. For at producere den samme mængde tørstof har den brug for 50% mere vand end majs. Skålplanten taber de nederste blade, men det er også gavnligt, eftersom de afstødte blade bidrager til jordens frugtbarhed. Plantens intensive blomstring starter efter, at rapsen er visnet hen. Derfor elsker bier, humlebier og andre insekter planterne. Afgrøden kan høstes med en finsnitter fra slutningen af august til begyndelsen af september. Fremspiringen efter høst kan sammenlignes med en mellemafgrøde. Det betyder, at der praktisk talt ikke er kvælstof tilbage i jorden, der kan udvaskes før vinteren. I dag dyrkes planten på omkring 6.000 ha i Tyskland. I den senere tid er efterspørgslen steget, da dyrkningen betragtes som ’prioriteret økologisk areal’ og fremmes af EU inden for miljølovens rammer. Siegfried Schittenhelm går på pension i år, men er glad for at have været involveret i skålplanten: ”Da skålplanten dukkede op, var jeg i starten skeptisk med at springe på vognen. Men så indså jeg, at planten har et stort potentiale mht. at reducere biogasmajs til et sundt niveau. Og det er et værdigt mål.”
En vedvarende afgrøde, der bliver bedre over tid
Kasvin todellinen supervoima on kuitenkin energia. ”Se tuottaa vain 15 % vähemmän biomassaa kuin maissi, mutta tätä tasapainottavat viljelyssä saatavat säästöt. Se vaatii vähemmän siemeniä, dieseliä, lannoitteita ja kasvinsuojeluaineita”, tri Schittenhelm ylistää. Puhumattakaan ekologisista hyödyistä, kuten monimuotoisuuden parantaminen ja eroosion torjuminen.
Täynnä tehoa
fteråret 2020, på en stor mark i nærheden af Clermont-Ferrand, Frankrig. I det fjerne drejer en John Deere 8RX bæltetraktor hen imod en lille gruppe mennesker, der står ved siden af marken. Blandt dem er Simon Schowalter, produktchef for store traktorer hos John Deere. Sammen med kolleger fra
Motorkraften udnyttes effektivt
8RX er endnu mere effektiv, fordi motorkraften udnyttes optimalt under arbejdet takket være bælteundervognen. Her spiller spordybde og hjulslip en vigtig rolle. Dybe hjulspor medfører stigende rullemodstand og brændstofforbrug. Sporene efter 8RX er mindre dybe takket være larvebælterne. ”Selv tilsyneladende små forskelle spiller her en vigtig rolle,” forklarer Simon Schowalter. ”Da 8RX ikke efterlader nogen spor af betydning, kan den opnå en brændstofbesparelse på over 20% pr. ha. Og det gælder ikke kun i toppen, men også i bredden og især når traktoren udfører tunge trækopgaver.” Brændstofbesparelsen opnås ikke alene pga. den minimale spordybde, det lille hjulslip spiller også en vigtig rolle. Mens 12 til 16 par mønsterklodser griber fat i jorden på en hjultraktor, er der 44 par på en bæltetraktor med fire bælter. Det betyder, at den arbejder med 1 til 3% hjulslip, mens en traktor på hjul undertiden har et hjulslip, der er højere end det optimale på 8 til 12%. I sidste ende er det ikke kun landmanden, der har glæde af disse fordele, men også miljøet. Simon Schowalter: ”Alt efter traktorens anvendelse og antal arbejdstimer, giver 8RX en CO₂-besparelser på omkring 20 tons pr. traktor om året.”
Hvordan opstår jordpakning?
Et kort interview med Matthias Stettler, forsker ved HAFL-universitet for landbrug-, skovbrug- og fødevarevidenskab i Bern.
Når traktorhjulene synker ned i jorden, skubber de en lille vold af jord op foran sig. Det minimeres med bæltehjulene.
Det er en vigtig opgave for producenterne at reducere jordpakning fra landbrugsmaskiner. Med 8RX tilbyder John Deere en bæltetraktor, der på trods af sin størrelse kører særdeles skånsomt på jorden. Vi giver et indblik i praksis og teori mht. at beskytte jorden.
Link til online-værktøjet Terranimo: https://terranimo.world
Tekst: Julian Stutz Billeder: John Deere
et vigtigste er ikke salgsprocessen, men hvad der sker efter handlen. Den engelske John Deere forhandler Ben Burgess benytter fjernovervågning til at opretholde direkte kommunikationslinjer mellem forhandler, maskine og maskinfører – det giver bedre kontrol med driften og et godt indblik i maskinernes effektivitet.
E
John Deere og Michelin indsamler han data for at analysere, hvordan forskellige traktorer og chassiskoncepter påvirker jorden. Simon Schowalter siger: ”Vi lancerede 8RX på den sidste Agritechnica som en unik bæltetraktor, der skåner jorden. Det ønsker vi også at bevise i praksis, og derfor indsamler vi yderligere data i mange lande og konfigurationer for at bevise alle traktorens fordele.” Testrunden i efteråret blev efterfulgt af yderligere tests, så Simon Schowalter og hans team i dag uden at tvivle kan bevise 8RX’erens potentiale til at beskytte jorden. Dette potentiale skyldes i høj grad de store larvebælter, som 8RX kører på. De giver en meget stor kontaktflade, så hele traktorens vægt fordeles ensartet på jorden. Simon Schowalter anskueliggør, hvad dette betyder i praksis med følgende eksempel: ”Den 20 tons tunge 8RX og jeg, der vejer omkring 85 kg, har noget til fælles: Nøjagtigt det samme marktryk. Det betyder, at maskinen træder på jorden med det samme tryk i kg pr. kvadratcentimeter som mig.” Det er ikke kun totalvægten, der betyder noget, men også hvordan den fordeles på jorden.
Larvebælterne på 8RX øger kontaktarealet, hvilket mindsker trykket på jorden.
Agerjord består af 50% hulrum, dvs. porer. Når der er for stor vægt på jordoverfladen, komprimerer vi disse porer. Hvis vi presser for mange af porerne sammen, fungerer jordprocesserne ikke længere korrekt, så taler vi om skadelig jordpakning. Jordpakning begrænser udvekslingen af luft, vand og næringsstoffer, rødderne kan ikke længere finde vej, og vi kan miste 10 til 20% af høstudbyttet. For at gøre dette har vi videreudviklet den klassiske sfæriske model af jordpakning og overført den til online-værktøjet Terranimo. I dette frit tilgængelige program kan den enkelte bruger kortlægge sin egen specifikke maskine og jordtype og derefter kontrollere, hvad der sker i jorden, når han kører på jorden med maskinen.
Matthias Stettler, forsker ved HAFL-universitet.
Matthias Stettler, hvad er skadelig jordpakning?
Hvad er konsekvenserne af skadelig jordpakning?
Hvordan kan man synliggøre jordpakning?
LEVEÄKOMPAS-SIKUKAN SUPERVOIMAT
Monivuotinen leveäkompassikukka (Silphium perfoliatum) on helppohoitoinen, hyväksi maalle ja pölyttäjille – sekä Julius Kühn -instituutin tuoreen tutkimuksen mukaan myös todellinen vaihtoehto maissille biokaasun tuotantoon.
Teksti: Annina Werths Kuvat: Schittenhelm/JKI
Yhdistettävyys
Rengas painuu syvemmälle maahan ja työntää pientä maavallia edessään. Telaratkaisun avulla painuma voidaan minimoida.
Linkki Terranimo-työkaluun: https://terranimo.world
Roger Stirnimann, forsker i landbrugsteknologi ved HAFL-universitet for Anvendt videnskab inden for landbrug-, skovbrug- og fødevarevidenskab i Bern, fremhæver endnu en fordel ved større maskiner: ”Større maskiner er tungere og derfor er der en risiko for jordpakning, men de har også større arbejdsbredder. Det betyder, at sporandelen, dvs. det område hjulene kører på, når maskinen arbejder på en mark, er betydelig mindre. Derudover har man på moderne traktorer forskellige muligheder for at reducere jordpakning. Der findes moderne dæk med stor volumen, som øger kontaktfladen, og disse kan også kombineres med dæktryk-reguleringssystemer. Så er der den klassiske mulighed med tvillingdæk eller en bæltetraktor.” John Deere 8RX tilhører den sidste kategori. Hvor skånsom, traktorens bælteundervogn faktisk er, kan demonstreres i praksis ved at måle jordens evne til at absorbere vand efter en overkørsel med traktoren, siger Simon Schowalter: ”I dette eksperiment havde vi forskellige chassiskoncepter kørende i marken, og derefter kontrollerede vi vandnedsivningen i jorden.” Resultat: Vandet sivede over tre gange så hurtigt ned i sporene efter 8RX end efter en 5 tons lettere 8R med moderne VF710 enkeltmontering og et dæktryk på kun 0,6 bar. Dette giver flere fordele forklarer Simon Schowalter. ”Det betyder mindre jorderosion og udvaskning af næringsstoffer fra overfladen samt bedre nedsivning, selv i tørkeperioder, og dermed en bedre vand- og næringsstofforsyning til planterne. Alt dette fører til højere høstudbytte, mere biomasse og mere lagring af CO₂. Det er ikke kun en fordel for miljøet, men også for landmandens tegnebog. Hvis vi får 3% større udbytte i almindelig hvede, giver det landmanden en yderligere fortjeneste på over 50 euro/ha.”
Store arbejdsbredder betyder færre hjulspor
Koneiden teknologinen yhdenmukaisuus viehättää Farria, joka oli aiemmin saanut päänsärkyä useiden erimerkkisten opastinlaitteistojen käytöstä. ”Teknologia on loistavaa silloin, kun se toimi. Mutta eri järjestelmien sekoitus osoittautui aikaa vieväksi ja epätarkaksi ja ongelmia oli myös tiedonsiirrossa”, hän kertoo. Farrin tavoitteena on saavuttaa yhdistettävyys läpi koko kalustonsa, mukaan lukien aiempien sato- ja annostelukarttojen kerääminen ja siirto hänen Gatekeeper-ohjelmistoonsa. ”Pystymme tällä hetkellä siirtämään satokartat Gatekeeperiin. Ja odottaessamme ohjelmistojen kehittymistä, voimme käyttää muihin sovelluksiin MyJohnDeere-portaalia. Uskomme saavamme järjestelmästä enemmän irti, kun neljännen sukupolven päivitys julkaistaan.” Etähallintamahdollisuuden ansiosta Farr voi pyytää jälleenmyyjän asiantuntijalta apua asetusten tekemisessä, ongelmien ratkaisemisessa sekä koneen suorituskyvyn optimoinnissa. ”Etähallinnan ansiosta asiantuntija voi ottaa koneeseen yhteyden vaikka pellolla auttaakseen ongelmien ratkaisemisessa – kuten tapahtui sadonkorjuun aikana, kun muutama teknologinen haaste johti isompiin ongelmiin.”
Roger Stirnimann, forsker i landbrugsteknologi ved HAFL-universitet for Anvendt videnskab inden for landbrug-, skovbrug- og fødevarevidenskab i Bern, fremhæver endnu en fordel ved større maskiner: ”Større maskiner er tungere og derfor er der en risiko for jordpakning, men de har også større arbejdsbredder. Det betyder, at sporandelen, dvs. det område hjulene kører på, når maskinen arbejder på en mark, er betydelig mindre. Derudover har man på moderne traktorer forskellige muligheder for at reducere jordpakning. Der findes moderne dæk med stor volumen, som øger kontaktfladen, og disse kan også kombineres med dæktrykreguleringssystemer. Så er der den klassiske mulighed med tvillingdæk eller en bæltetraktor.” John Deere 8RX tilhører den sidste kategori. Hvor skånsom, traktorens bælteundervogn faktisk er, kan demonstreres i praksis ved at måle jordens evne til at absorbere vand efter en overkørsel med traktoren, siger Simon Schowalter: ”I dette eksperiment havde vi forskellige chassiskoncepter kørende i marken, og derefter kontrollerede vi vandnedsivningen i jorden.” Resultat: Vandet sivede over tre gange så hurtigt ned i sporene efter 8RX end efter en 5 tons lettere 8R med moderne VF710 enkeltmontering og et dæktryk på kun 0,6 bar. Dette giver flere fordele forklarer Simon Schowalter. ”Det betyder mindre jorderosion og udvaskning af næringsstoffer fra overfladen samt bedre nedsivning, selv i tørkeperioder, og dermed en bedre vand- og næringsstofforsyning til planterne. Alt dette fører til højere høstudbytte, mere biomasse og mere lagring af CO₂. Det er ikke kun en fordel for miljøet, men også for landmandens tegnebog. Hvis vi får 3% større udbytte i almindelig hvede, giver det landmanden en yderligere fortjeneste på over 50 euro/ha.”
Alle tages efter tur, når de har behov for det
Daniel Sous overfører maskinindstillinger eller udbringningsdata med variabel mængde trådløst via Operations Center. Når man er her, skal man blot vælge marken på skærmkonsollen, derefter regulerer maskinen automatisk doseringen alt efter placeringen.
Information om bedriften
• 1.750 ha • 40 medarbejdere
Afgrøder
• Hvede, byg, durum, spelt og triticale • Vinterraps • Sukkerroer • Majs • Lucerne
Maskiner (John Deere)
• 2 mejetærskere (S780i, S680i) • 14 traktorer fra 80 til 380 hk • 1 finsnitter (8300i) • 1 selvkørende sprøjte (5430) • 19 m såmaskine (740)
Maskinstationsejer Martin Georgs ved, hvordan man forbereder sig på at være spontan lydhør. Og maskinparken er også altid klar. Med sine wrappressere kan han presse og wrappe rundballer i én arbejdsgang. Og vigtigst af alt: kunderne får det de vil have.
Tekst: Annina Werths Billeder: Karl-Heinrich Schleef
Produktchef Jonathan Edwards fortæller om udviklingen, testprogrammet og den første kundetilbagemelding fra den nye X9 mejetærsker.
Denne mand har 100 tilfredse kunder, og hans familie og hans JD 7810 støtter ham i sit arbejde.
Maskinstationsejer Martin Georgs
4 John Deere traktorer (6910, 6910S, 7810, 6215R)
2 wrappressere/ fast + variabel (John Deere C441R + C461R)
3 rotorriver
Rene maskiner leverer godt arbejde – det er grunden til, at Martin Georgs bruger højtryksrenseren.
Godt arbejde rygtes hurtigt
Martin Georgs junior har ikke desto mindre fundet en måde at gøre sin interesse for landbrug og maskiner til sit levebrød. I 2006 købte han en rotorrive og hjalp naboerne med sin fars traktor. Han fik betaling for disse tjenester. Det rygtedes, og to år senere kørte han med sin første egen traktor, en John Deere 6910, årgang 2001. Den blev købt brugt, og kører stadig døgnet rundt med fuldt tryk, og har gået knap 12.500 timer. I dag har Martin tre rotorriver, og til at behandle afgrøden yderligere har han rundballepressere, der wrapper rundballerne i plasticfilm. To af hans pressere er modellerne C441R med fast kammer og C461R med variabelt kammer. Med sine maskiner og mandskab er Martin lige så fleksibel som hans kunder kræver det. Og sådan har det været i 15 år, lige fra begyndelsen af maj til slutningen af oktober, med planer der konstant bliver væltet, hvilket kræver stærke nerver. Som for eksempel når det pludselig begynder at regne.
»At reagere hurtigt er mit job. Vores arbejde afhænger af kundernes høsttidspunkt og vejret, og ingen af delene kan planlægg es lang tid i for vejen.«
martin georgs
I år har det været interessant. Det første slet var længe undervejs. ”Vi kunne ikke komme i gang før slutningen af maj, men så var vi nødt til at gøre alt på én gang siger han.” Som maskinstation kommer Martin Georgs i kontakt med mange kunder med forskellige behov, når det handler om, hvordan de anvender foderet og størrelsen af deres bedrifter. Han har bl.a. cirka 100 kunder med malkekvæg, økologiske landmænd, kunder med biogasanlæg, hesteejere og endog en landmand, der passer jorden i en lufthavn. ”Økologiske landmænd deltager f.eks. i naturbeskyttelsesprogrammer og skal derfor følge visse tidsplaner. Skårlægning er tabu i yngletiden.” Martin ved, at hans kunder har deres egne planer, og han sørger for, at alle får klaret opgaverne optimalt. Fra tid til anden kan terrænet give udfordringer. ”Der er kunder, der har 90 ha spredt over mere end 30 marker, hvilket giver ekstra udfordringer. Men når man først har været der én gang, finder man ud af det.” Han presser omkring 2.000 halmballer om året, 1.500 høballer og 7.000 ensilageballer. I maj voksede græsset betydeligt mere end sidste år. ”Vi presser op til 25 baller pr. ha. Det er voldsomt, så vi har brug for stærke maskiner med høj kapacitet.” Med C441R og C461R har han maskiner, der kan klare opgaverne i lang tid frem. ”Det vigtigste er, at presseren arbejder i et stabilt tempo. Stilstandstid går ikke hos os. Der er dage, hvor vi ikke engang kan tænke på at køre frokostpause, så vi er virkelig nødt til at holde på. På travle dage kan vi presse op til 60 baller i timen.”
dag skal tingene gå hurtigt i OstFriesland (Nordtyskland). Fire kunder har lige skårlagt deres græs, og de vil have presset deres ensilage eller hø om eftermiddagen, så de har foder til vintersæsonen. Det er et job for Martins maskinstation. Den fjerde ordre kom uventet i går aftes. Martins opgave er at presse rundballer af det
fortørrede græs og wrappe det. Og det er han bestemt parat til. ”At reagere hurtigt er mit job. Vores arbejde afhænger af kundernes høsttidspunkt og vejret, og ingen af delene kan planlægges lang tid i forvejen. Og slet ikke begge dele.” Når tingene strammer til, giver hans far og bror også en hånd med. Og han har et par venner, som han kan ringe til, hvis han får brug for dem. Nogle gange er hans kone dog nødt til at passe deres børn. Og det er hun i stand til. ”Jeg siger altid, at der ikke er noget som vi ikke kan, vi finder ud af det sammen, uanset hvad,” siger Martin, mens han svinger sig op i traktorens førerkabine, en John Deere 7810. ”Jeg voksede op med landbrug, men mine forældre havde ikke deres egen gård, de forpagtede den bare. Mine forældre ønskede heller ikke, at jeg skulle fortsætte i denne branche, fordi udsigterne for landbrug er, ja, lad os sige, at de kunne være bedre.”
Martin Georgs og hans maskinstation fokuserer på fleksibilitet, præcis som hans C441R fastkammerpresser.
Presserens knive slibes, før maskine kommer ud til kundens marker.
For at sikre at arbejde går glat, overlader Martin Georgs intet til tilfældighederne, derfor står han tidligt op om morgenen for at slibe maskinens knive. ”Når vi kommer ud til kunden, skal vi være klar til at begynde på arbejdet. Der skal vi ikke åbne værktøjskassen, vi skal bare presse wrapballer.” Punktlighed og venlighed er også topprioriteter for ham. Martins standarder er høje. For det man kan se på marken i flere uger, efter at arbejdet er udført, er som et udstillingsvindue for hans maskinstation. ”Glatte, stramme, kantede rundballer. De mister ikke formen, selvom de står ude i marken i lang tid. Jeg har endog haft en interesseret ny kunde, der fulgte efter traktoren op til min gårdsplads. Hvad ville han? Have rundballer af samme høje kvalitet.”
Glat, stram og kantet
Siden 2006 Tilbyder: skårlægning, ballepresning, wrapning Maskiner:
Martin Georgs kræver også, at det materiel han bruger er af god kvalitet. Wrapplasticen må ikke revne, for så mister han dyrebar tid, som der er hårdt brug for ved dagens slutning.
Landbrugskooperativet Agraset i Sachsen, Tyskland, driver over 5000 ha. I foråret udstyrede bedriften for første gang en Jaguar finsnitter og fem John Deere traktorer med Data Connect.
hristoph Beyer, driftsleder for markteamet på landbrugskooperativet Agraset, siger, at de første evalueringer af brændstofforbruget på traktorer udstyret med JDLink medførte ophedede diskussioner mellem traktorførerne. I et enkelt tilfælde måtte John Deere forhandleren hjælpe med at optimere
traktoren. Men den ekstra gennemsigtighed, som JDLink giver, betyder at alle Christoph Beyers maskinførere nu kan arbejde bedre og mere effektivt end før med maskinerne. I foråret udstyrede han for første gang en Claas finsnitter og fem John Deere traktorer, der kører med frakørselsvogne, med det nye Data Connect system. Data Connect kræver ikke separat hardware, og gør det muligt at spore maskinens placering, positionshistorikken i op til to år efter ibrugtagning, brændstofmængden og køreretningen i John Deere Operations Center. Nu kan Christoph Beyer straks se, om der er flaskehalse eller trafikpropper i høstkæden og om nødvendigt gribe ind. Alle hans maskiner er endnu ikke udstyret med et telemetrisystem, så Christoph Beyer har ikke det fulde overblik. Men han planlægger at lukke disse huller: I alt vil det tage omkring tre til fem år, før alle vigtige maskiner er udstyret med Data Connect. Bedriftens ledelsesteam overvejer også at indføre præcisionslandbrug. Det kræver imidlertid en stor mængde data for at optimere maskinparken og til stedspecifik ledelse, hvilket let kan samles på ét sted i Operations Center og benyttes til forskellige opgaver. Christoph Beyer anvender i stigende grad John Deere Operations Center som en cloud-løsning foruden Excel-tabeller og markkort. Hans vision er, at alle maskiner i en blandet maskinpark kan forstå hinanden.
C
Tekst: Karl-Heinrich Schleef Foto: Agraset-Agrargenossenschaft Eg
En John Deere 6215R og Claas Jaguar 940 finsnitter, begge udstyret med Data Connect, under høst af græsensilage.
E om Data Connect på: www.deere.dk
Urakoitsija Martin Georgs osaa reagoida asiakkaidensa tarpeisiin nopeasti ja hänen kalustonsa on aina valmiina. Paalainkäärinten avulla paalaus ja käärintä onnistuvat samalla kertaa. Ja mikä tärkeintä: asiakkaat saavat, mitä haluavat.
Tällä miehellä on 100 tyytyväistä asiakasta. Perhe ja JD 7810 -traktori tukevat häntä hänen työssään.
Paalausta minuuttiai-kataululla
Teksti: Annina Werths Kuvat: Karl-Heinrich Schleef
nurmensa, ja he haluavat säilörehun tai heinän paalatuksi iltapäivään mennessä, jotta rehu saadaan varastoon talven varalle. Urakoitsija Martin Georgs on oikea mies tähän tehtävään. Neljäs tilaus tuli odottamatta viime yönä ja se koski esikuivatun rehun paalaamista sekä paalien käärintää. Urakoitsija valmistautui työhön välittömästi. ”Työni on reagoida nopeasti. Tehtävämme riippuvat asiakkaiden sadonkorjuutilanteesta ja sääoloista, eikä kumpaakaan voi suunnitella kovin paljoa etukäteen. Eikä ainakaan molempia”. Kun tilanne muuttuu tiukaksi, tarjoavat Georgsin isä ja veli apukäsiä. Lisäksi hänellä on muutama ystävä, joille voi hädän tullen soittaa. Joskus Georsin vaimo joutuu kuitenkin huolehtimaan lastenhoidosta yksin, mutta hän on siihen valmis. ”Minulla on tapana sanoa, ettei mikään työ ole mahdoton. Kaikki voidaan järjestää yhdessä sopimalla”, Georgs sanoo heilauttaessaan itsensä John Deere 7810-traktorinsa ohjaamoon. ”Kasvoin maatalouden parissa. Vanhemmillani ei ollut omaa tilaa, vaan he olivat vuokraviljelijöitä. He eivät myöskään halunneet minun jatkavan alalla. Koska, sanotaan nyt vaikka niin, että alan tulevaisuudennäkymät voisivat olla paremmatkin.
Denne fårerace fra den lave tyske bjergkæde Rhön er en af de ældste husdyrracer i Tyskland. Efter den næsten var uddød, er antallet af dyr nu et par tusind store, som medvirker til at bevare Rhöns 1.500 km² landskab.
TEKST: ANNINA WERTHS ILLUSTRATION: GERNOT WALTER
TRUET
Nøjsomme, robuste, stædige
HØJ FERTILITET
I gennemsnit får et moderfår 1,6 lam om året
ROBUST
Velegnet til det fugtige og kolde vejr i den uvejsomme lave bjergkæde på grund af fårenes evne til at bevæge sig, hårde klove og lette læmning
I 1980 var der kun omkring 300 dyr tilbage. I dag ligger det samlede antal på et firecifret niveau
LANGBENET OG STORT
78-85 cm/60-100 kg
LANDSKABSBEVARING
Eftersom fårene kan lide stride græsgange og engfrugter, er der mindre krat og et smukt, kultiveret landskab
Alexander Döring, Secretario General de FEFAC (Federación Europea de Fabricantes de Alimentos Compuestos), sobre la reducción del déficit de proteínas.
GODT KØD
Mørt på grund af langsom vækst og krydret på grund af de mange urter i Rhön. Produkter: Røget skinke, salami og leverpølse er lækkert
GROV ULD
Let krøllet, elastisk, 3-6 kg uld om året
78-85 cm / 60-100 kg
nomadeafgrøde
EGENSKABER
super-food
Små kerner
Teffjauhot ovat peruselintarviketta Etiopiassa, missä niitä käytetään leivontaan
Yksivuotinen kasvi kasvaa 100 cm korkeuteen vain kolmessa kuukaudessa, jonka jälkeen se on valmis korjattavaksi
