Syvplettet mariehøne
Fokus på en gavnlig organisme og en charmerende hjælper i landbruget
Nye standarder for automatiseret mejetærskning
De nye S7 mejetærskere byder på nye egenskaber og funktioner, der gør dem mere produktive
Komfortabel all-rounder i marken og på vejen
Landmænd fortæller om deres erfaringer med John Deere 7R
”Du skal ikke vurdere – mål og vej”
Mindre CO₂-udledning og højre udbytte i mejeribranchen
Delvis dybdepløjning har en varig indvirkning på klima og udbytte
En plov for jordens frugtbarhed og klimabeskyttelse
Landmænd trodser globale prisudsving
Bortset fra eksportsucceser kæmper det ghanesiske landbrug med strukturproblemer
Soldaterfluer
Producerer ca. 5000 gang så meget på protein som soja på samme størrelse areal
Mavepuster bliver til el
Gas fra deponeret affald konverteres til el, der ledes ud i elnettet
Rødt redningskøretøj på stranden
Silvia Priebe har ikke kørt ret længe med den nye John Deere 6R 230, men hun er allerede glad for den. Hun bor på den tyske halvø Frisland, der er omgivet af hav. Livredning er en del af teamets opgaver på den ældste redningsstation i det tyske selskab, som skal redde skibbrudne. Siden december 2023 har 6R-traktoren været ude med de frivillige redningsfolk for at transportere redningsbåden ud til den åbne Østersø, så hurtigt som muligt. Traktoren er lakeret brandbilrød og har sorte fælge. Den er udstyret med blåt blinklys, et signalhorn og en marineradio, og er i stand til at køre i 1,20 meter dybt vand. Det betyder, at redningsbåden uden problemer kan sættes i vandet direkte fra traileren. For at kunne gøre det adskilte Andreas Meier, fra forhandleren Hans Meier oHG, 6R-traktoren for at afmontere batteriet og den centrale elektronik fra saltvandszonen, og monterede delene igen ved indgangen i højre side og i selve førerkabinen. Mange komponenter er også blevet galvaniseret, og traktoren er sprøjtet med korrosionsbeskyttelse, efter den er blevet lakeret. Når Silvia Priebe kører med traktoren, er hun især glad for det gode udsyn hele vejen rundt fra kabinen, da det er meget vigtigt, når hun bakker ud i brændingen.
Tekst: Annina Werths Foto: Die Seenotretter – DGzRS
Solpaneler i landskabet
Kort og godt, her er det du bør vide om solcelleanlæg i landbruget
EFTERMONTERING AF SOLPANELER
Elinor Thompson forsker i mulighederne for at eftermontere solpaneler på eksisterende væksthuse og lign.
Landmænd fortæller om deres erfaringer med solceller i landbruget
Solpaneler: Hvordan påvirker de afgrødernes udbytte?
Komfortabel all - rounder i marken og på vejen
Mindre CO2-udledning og højre udbytte i mejeribranchen
Elinor Thompson forsker i fotosyntese og er assisterende professor ved University of Greenwich (Storbritannien)
Eftermontering af solpaneler på eksisterende konstruktioner
I Spanien har Daramezas-domain gennemført et 2-årigt forsøg med et solfangersystem i vinmarken i forbindelse med deres Winesolar-projekt. Miguel Tejerina, landbrugstekniker og teknisk direktør for vingården, har bemærket de stigende sommertemperaturer og længere tørkeperioder i de seneste år. ”Vi har i et stykke tid undersøgt muligheden for at beskytte vores vinstokke for at opnå en langsommere modning,” siger han. Der er blevet installeret et avanceret ’solsporingssystem’ i en lille del af vingården, som regulerer skyggeniveauet ved at variere solpanelernes hældning for at optimere eksponeringen af sollys i blomstringsperioden. Der foretages en omfattende overvågning under solpanelerne og i kontrolarealerne, hvor man indsamler meteorologiske, jordbundsog fysiologiske data, vandforbrugsmålinger og analyser af druernes sukkerindhold og pH gennem hele sæsonen. Druesorten Airen, der er fremherskende i Spanien og tolerant over for store temperaturudsving, dækker 99% af arealet. Vingården ligger i en højde på 640 meter, og man oplever temperaturer på over 42°C i juli-august, med en årlig nedbør på omkring 400 mm. ”På de varmeste tidspunkter af dagen er temperaturen i skyggen 3 til 4 grader lavere.” De første observationer viser, at der kan forventes en højere surhed og en mere afbalanceret modenhed med en langsommere akkumulering af sukker. Der har indtil dato ikke været nogen betydelig angreb af skadedyr eller sygdom.
For at vingårdens maskiner kan arbejde effektivt, er der foretaget ændringer, så de passer til solpanelernes placering i det område, hvor de er installeret. Ifølge vingårdens chef Francisco J. Navarro, ”retfærdiggør fordelene for afgrøden og de lavere energiomkostninger fuldt ud disse ændringer.” Installationen dækker i øjeblikket 10 til 15% af vingårdens energiforbrug, især til drypvandingspumpen. Den næste fase inkluderer en udvidelse af arealet ”for at dække behovet for energi 100%,” afslører Miguel Tejerina. Efter hans mening er det en stor fordel ved mikroklimaet, at man kan spare på vandet. ”Det reducerer fordampningen, jorden er længere tid om at tørre. Dette får os til at tro, at vi i meget større skala kan spare betydelige mængder vand.” Det er et vigtigt aspekt på denne breddegrad, eftersom tilgængeligheden af vand til kunstvanding i de sidste par år er faldet i adskillige regioner i Spanien, og er blevet en væsentlig begrænsende faktor. Miguel forventer, at installationer af denne type i fremtiden vil blive udvidet på Den Iberiske Halvø, på samme måde som Winesolar-projektet.
»Temperaturen er 3 til 4 grader lavere.«
»Karščiausiu dienos metutemperatūra šešėlyje yra3-4 laipsniais žemesnė.«
MIGUEL TEJERINA
BEDRE DRUEKVALITET
Sylvain Raison har ikke oplevet større udfordringer med hensyn til markarbejdet. Støttestolperne er placeret 27 meter fra hinanden. Sprøjtning foretages med bommen foldet i den ene side, mens såningen udføres med en arbejdsbredde på 12 meter. Sylvain spreder ikke fast gødning under solpanelerne for at undgå, at metallet ruster. Der har nogle gange været tilfælde af interferens i RTK-signalet, hvilket kan gøre det nødvendigt at installere yderligere repeater-stationer. Mejetærskningen kan udføres med åben korntank, uden det giver problemer.
Med hensyn til de økonomiske rammer er der indgået en trepartsaftale med en 40-årig langtidslejekontrakt i tilfælde af, at marken skal anvendes af en forpagter. For at italesætte bekymringerne om de stigende jordpriser, bemærker Sylvain Raison: ”Jeg tror, det vil kunne tjene som en økonomisk løftestang for unge landmænd med den ekstra indkomst.” Desuden kan denne tilgang sikre fremtidens landbrug mod klimausikkerhed ved at sprede risikoen. ”Det er et nyt værktøj, som vi bør lære at bruge,” slutter han pragmatisk.
Daramezas-domain: Panelerne skal omstilles, når maskinerne kører forbi.
I 2022 gav Sylvain Raisons sojabønner et normalt udbytte, med bedre næringsværdi.
ET NYT VÆRKTØJ
I Frankrig regner ordningen agri-PV med et udbyttetrin på minimum 90%, sammenlignet med et referenceareal. Xavier Guillot, forskningsog udviklingschef hos TSE, mener, at denne målsætning er fuldt ud opnåelig og understøttes af igangværende markforsøg, der er planlagt i ni år på forsøgsgårde. Han erkender dog, at der er behov for flere agronomiske sammenligninger. Guillot påpeger, at i Frankrig går de skiftende klimatendenser mod flere varme og tørre år. ”Under sådanne udfordrende forhold vil disse systemer vise deres fulde potentiale ved at yde beskyttelse under afgørende vækststadier og derved reducere udbyttetab og potentielt øge udbyttet under specifikke scenarier.”
På flere TSE-arealer indikerer data, at den lavere temperatur havde en gavnlig effekt på blomstringsstadiet og kerneudviklingen. Derudover var der en større vandreserve i jorden. Ikke desto mindre udgør den konstante mangel på lys begrænsninger i kornafgrøder, hvilket resulterer i topskuddominans og kolbetab, som måske ikke opvejes af efterfølgende fordele fra skyggen. ”Denne begrænsning skal løses,” erkender Xavier Guillot. ”Vi har ydet en stor indsats for at finde de mest passende afgrødesorter.” Organisationen har til hensigt at eksperimentere med flere metoder, som f.eks. vækstregulatorer, for at kanalisere plantens energi mod rodskud eller mod bælge i tilfælde af bælgfrugter. Et anden parameter, hvor man arbejder målrettet med effekten af sortstypen, handler om tidlig udvikling, eftersom den ændringen i temperaturforskellen påvirker temperatursummen med en forsinkelse af hvedens modenhed på omkring tolv dage i Amance, Frankrig. Et andet punkt, der skal undersøges, er risikoen for svampesygdomme. ”Sammen med lys er dette en af de identificerede risikofaktorer, der kræver årvågenhed, fordi fugtighedsniveauet er lidt højere under solpanelerne.”
Amance, Frankrig: Det er en udfordring at bevare udbyttet med 40% af jorden i skygge.
»Disse systemer beskytter afgrøden bedre.«
XAVIER GUILLOT
PARAMETRE DER SKAL JUSTERES
En anden betydelig kategori af solcellemoduler er placeret højt oppe over afgrøden. Sylvain Raison indførte denne type moduler på sin gård i 2022. Han driver 850 ha i Amance, Frankrig, og dyrker hvede, byg, raps, majs, sojabønner og foderrug ved hjælp af metoden conservation agriculture. Solpanelerne, der er placeret seks meter over jorden, ejes af energiselskabet TSE, som har lejet ’arealrummet’ over tre ha jord af Sylvain Raison. Ved hjælp af et avanceret system af kabler og vejr-sensorer kan solpanelerne følge solen, hvilket giver en effekt på 900 kW pr. ha. Han understreger dog, at solenergi primært skal supplere fødevareproduktionen. Efter seks måneders anlægsarbejde blev der sået sojabønner i juni 2022. En af de testede sorter viste ingen signifikant forskel i afgrødeudbytte trods skyggeeffekten, men proteinindholdet var 3% højere sammenlignet med kontrolparcellen. I den efterfølgende sæson blev der sået hvede, men de fugtige forhold medførte dårligere resultater. Sylvain Raison bemærker, ”Der er ulemper ved enhver metode, og ved denne er det, at der opretholdes et højt fugtighedsniveau i vintermånederne.” I det år havde anlægsarbejdet på den vandlidende jord unægtelig også en skadelig indvirkning på hvedeafgrøden på grund af jordpakning. Men i april, hvor interviewet blev foretaget, voksede byggen godt. ”Det mest imponerende er at se, hvordan væksten genstartes om foråret. Under panelerne er der et mikroklima, som også beskytter mod kulde.” De registrerede temperaturer fra TSE har vist op til 5,6°C lavere temperatur under panelerne i varmt vejr og 1,3°C højere temperatur på frostdage i det tidlige forår.
HÆVEDE SOLPANELER
I Donaueschingen blev der i 2022-2023 gennemført et forsøg med henblik på at vurdere, hvordan markafgrøder klarer sig i skygge. Der blev sået tre strimler med ærter og hvede, som blev fulgt af landmanden og landbrugskonsulenten Martin Müller. ”Vi valgte ikke at pløje men bruge en kultivator i stedet,” forklarer han. ”Vi spredte gødning ved hjælp af en såmaskine, da en centrifugalspreder ikke er velegnet.” Det kan godt lade sig gøre, at anvende en delvist sammenfoldet 24 meter marksprøjte, men det kræver stor opmærksomhed at holde øje med sprøjtebommens svingninger i det bakkede terræn. Resultat: Skyggevirkningen havde en negativ indvirkning på ærteudbyttet, mens hvede havde en bedre spiring i efteråret sammenlignet med kontrolparcellen ”Det kan lade sig gøre, men det er ikke ideelt,” bemærker Rainer Hall. Til markafgrøder er sådan et system bedst egnet i fladt terræn. I øjeblikket foretages der yderligere forsøg. Firmaet Next2Sun rapporterer om lovende resultater på forskellige lokationer: En stigning på 1% til 19% i hvede og 17% for linser i Channay, Frankrig, samt en stigning på 10% i byg i Guntramsdorf, Østrig. Disse procentsatser er baseret på det totale parcelareal inklusive de 10%, der ikke er dyrket. Disse forsøgsresultater er specifikke for 2022-sæsonen, et år hvor skyggeeffekten især kan have gavnet afgrøderne.
AFGRØDEFORSØG
Det udyrket areal under panelerne virker som biodiversitetskorridorer.
BESKYTTER GRÆSSET
»Der er ingen specielle problemer ved at dyrke græs.«
RAINER HALL
sydvestlige Tyskland, hvor systemet, der er designet af firmaet Next2Sun, har været på plads siden 2020. Panelerne dækker et areal på 14 ha, og er i dag et af de største solcelleanlæg i Europa. Begrebet dobbelt arealanvendelse blev oprindeligt introduceret i Tyskland i 1981, men blev syltet i forsøgsfasen i en længere periode. Med med opbakning fra specialister i vedvarende energi er solpanelsektoren dog blevet bedre organiseret i de senere år. Udover bekymringer med hensyn til mulig indvirkning på jordens værdi og lejeaftaler handler det også om det vigtige spørgsmål, hvor meget solpanelernes skygge påvirker afgrødernes udvikling.
I Donaueschingen er solcelleparken placeret på en skråning med 10 meter brede græsstrimler. der veksler med en række solcellemoduler. Med tre meter i højden og en øst/vest-placering reducerer modulerne det tilgængelige sollys med 15%, hvilket giver en skyggevirkning, der beskytter græsset på kritiske stadier. Firmaet Next2Sun melder om et gennemsnitligt udbytte på 88% for 2022 og 2023 sammenlignet med kontrolarealet. I dette tal er der taget højde for 10% mindre overfladeareal på grund af solcellemodulerne. Rainer Hall bemærker forsigtigt, men optimistisk: ”Jeg har observeret en vækst, der svarer til den på min egen gård, muligvis endnu højere i tørre perioder.” Den lavere produktion pr. hektar, som primært skyldes mistet dyrkningsareal, er derfor et kompromis for at opnå en buffereffekt mod ekstreme vejrforhold. Fra et økonomisk perspektiv er dette areal stadig anvendeligt selv uden at medregne den genererede energi. Hø, som sælges til nabolandets schweiziske landmænd, har vist sig at være en rentabel afgrøde i regionen. For at løse situationen for de landmænd, der tidligere lejede jorden, er der blevet indgået en aftale. De får nu en betaling, der er knyttet til salget af hø, fra Maschinenring (et tysk landbrugskollektiv, som ejer maskiner og leverer tjenesteydelser), og hvor Rainer Hall er ansat. Elproduktionen udgør cirka 4.850 MWh om året. Der har ikke været det store behov for at tilpasse landbrugsmaskinerne. ”Dyrkningsmetoden er ret ligetil, da vi ikke behøver at pløje eller sprøjte arealet. Selvom høvenderen en gang imellem kan kaste en sten op, beskadiger vi dog ikke modulerne, hver gang vi kører imellem dem. Den største udfordring er U-vendingerne med den 9 meter brede butterflyskivehøster, da solcelleparken er fuldstændig indhegnet med det obligatorisk hegn,” siger Rainer Hall.
olpanelerne er placeret lodret midt på græsmarken. Når man forestiller sig, at køre gennem området med en græsklipper eller et jordbehandlingsredskab, kan de spejlglatte glasflader virke noget sarte. ”Man skal bare have styr på det,” griner Rainer Hall, medejer af dette areal tæt ved Donaueschingen i det
S
SOLPANELER: HVORDAN PÅVIRKER DE AFGRØDERNE?
I afvejningen mellem energi- og fødevareafgrøder kan solpaneler være en mellemvej. På den måde kan man udnytte landbrugsjorden mere effektivt. Spørgsmålet er dog stadig: Kan landbrugets produktivitet leve op til forventningerne? ’Furen’ har talt med landmænd, der benytter denne metode.
TEKST: ADRIEN LEROY, LUIS RUIZ FOTOS: JULIEN BRU, JAN JÄGER, DIEGO PELÁEZ, JOHN DEERE
Hvedehøst i Donaueschingen, Tyskland: RTK-systemet er næsten uundværligt i agri-PV.
græsklipper eller et jordbehandlingsredskab, kan de spejlglatte glasflader virke noget sarte. ”Man skal bare have styr på det,” griner Rainer Hall, medejer af dette areal tæt ved Donaueschingen i det sydvestlige Tyskland, hvor systemet, der er designet af firmaet Next2Sun, har været på plads siden 2020. Panelerne dækker et areal på 14 ha, og er i dag et af de største solcelleanlæg i Europa. Begrebet dobbelt arealanvendelse blev oprindeligt introduceret i Tyskland i 1981, men blev syltet i forsøgsfasen i en længere periode. Med med opbakning fra specialister i vedvarende energi er solpanelsektoren dog blevet bedre organiseret i de senere år. Udover bekymringer med hensyn til mulig indvirkning på jordens værdi og lejeaftaler handler det også om det vigtige spørgsmål, hvor meget solpanelernes skygge påvirker afgrødernes udvikling.
RAINERIS HALLIS
olpanelerne er placeret lodret midt på græsmarken. Når man forestiller sig, at køre gennem området med en
I Donaueschingen er solcelleparken placeret på en skråning med 10 meter brede græsstrimler. der veksler med en række solcellemoduler. Med tre meter i højden og en øst/vest-placering reducerer modulerne det tilgængelige sollys med 15%, hvilket giver en skyggevirkning, der beskytter græsset på kritiske stadier. Firmaet Next2Sun melder om et gennemsnitligt udbytte på 88% for 2022 og 2023 sammenlignet med kontrolarealet. I dette tal er der taget højde for 10% mindre overfladeareal på grund af solcellemodulerne. Rainer Hall bemærker forsigtigt, men optimistisk: ”Jeg har observeret en vækst, der svarer til den på min egen gård, muligvis endnu højere i tørre perioder.” Den lavere produktion pr. hektar, som primært skyldes mistet dyrkningsareal, er derfor et kompromis for at opnå en buffereffekt mod ekstreme vejrforhold. Fra et økonomisk perspektiv er dette areal stadig anvendeligt selv uden at medregne den genererede energi. Hø, som sælges til nabolandets schweiziske landmænd, har vist sig at være en rentabel afgrøde i regionen. For at løse situationen for de landmænd, der tidligere lejede jorden, er der blevet indgået en aftale. De får nu en betaling, der er knyttet til salget af hø, fra Maschinenring (et tysk landbrug- skollektiv, som ejer maskiner og leverer tjenesteydelser), og hvor Rainer Hall er ansat. Elproduktionen udgør cirka 4.850 MWh om året. Der har ikke været det store behov for at tilpasse landbrugsmaskinerne. ”Dyrkningsmetoden er ret ligetil, da vi ikke behøver at pløje eller sprøjte arealet. Selvom høvenderen en gang imellem kan kaste en sten op, beskadiger vi dog ikke modulerne, hver gang vi kører imellem dem. Den største udfordring er U-vendingerne med den 9 meter brede butterflyskivehøster, da solcelleparken er fuldstændig indhegnet med det obligatorisk hegn,” siger Rainer Hall.
På flere TSE-arealer indikerer data, at den lavere temperatur havde en gavnlig effekt på blomstringsstadiet og kerneudviklingen. Derudover var der en større vandreserve i jorden. Ikke desto mindre udgør den konstante mangel på lys begrænsninger i kornafgrøder, hvilket resulterer i topskuddominans og kolbetab, som måske ikke opvejes af efterfølgende fordele fra skyggen. ”Denne begrænsning skal løses,” erkender Xavier Guillot. ”Vi har ydet en stor indsats for at finde de mest passende afgrødesorter.” Organisationen har til hensigt at eksperimentere med flere metoder, som f.eks. vækstregulatorer, for at kanalisere plantens energi mod rodskud eller mod bælge i tilfælde af bælgfrugter. Et anden parameter, hvor man arbejder målrettet med effekten af sortstypen, handler om tidlig udvikling, eftersom den ændringen i temperaturforskellen påvirker temperatursummen med en forsinkelse af hvedens modenhed på omkring tolv dage i Amance, Frankrig. Et andet punkt, der skal undersøges, er risikoen for svampesygdomme. ”Sammen med lys er dette en af de identificerede risikofaktorer, der kræver årvågenhed, fordi fugtigheds- niveauet er lidt højere under solpanelerne.”
Med hensyn til de økonomiske rammer er der indgået en trepartsaftale med en 40-årig langtidslejekontrakt i tilfælde af, at marken skal anvendes af en forpagter. For at italesætte bekymringerne om de stigende jordpriser, bemærker Sylvain Raison: ”Jeg tror, det vil kunne tjene som en økonomisk løftestang for unge landmænd med den ekstra indkomst.” Desuden kan denne tilgang sikre fremti- dens landbrug mod klimausikkerhed ved at sprede risikoen. ”Det er et nyt værktøj, som vi bør lære at bruge,” slutter han pragmatisk.
I Spanien har Daramezas-domain gennemført et 2-årigt forsøg med et solfangersystem i vinmarken i forbindelse med deres Winesolar-projekt. Miguel Tejerina, landbrugstekniker og teknisk direktør for vingården, har bemærket de stigende sommertemperaturer og længere tørkeperioder i de seneste år. ”Vi har i et stykke tid undersøgt muligheden for at beskytte vores vinstokke for at opnå en langsommere modning,” siger han. Der er blevet installeret et avanceret ’solsporingssystem’ i en lille del af vingården, som regulerer skyggeniveauet ved at variere solpanelernes hældning for at optimere eksponeringen af sollys i blomstringsperioden. Der foretages en omfattende overvågning under solpanelerne og i kontrolarealerne, hvor man indsamler meteorologiske, jordbunds- og fysiologiske data, vandforbrugsmålinger og analyser af druernes sukkerindhold og pH gennem hele sæsonen. Druesorten Airen, der er fremherskende i Spanien og tolerant over for store temperaturudsving, dækker 99% af arealet. Vingården ligger i en højde på 640 meter, og man oplever temperaturer på over 42oC i juli-august, med en årlig nedbør på omkring 400 mm. ”På de varmeste tidspunkter af dagen er temperaturen i skyggen 3 til 4 grader lavere.” De første observationer viser, at der kan forventes en højere surhed og en mere afbalanceret modenhed med en langsommere akkumulering af sukker. Der har indtil dato ikke været nogen betydelig angreb af skadedyr eller sygdom.
For at vingårdens maskiner kan arbejde effektivt, er der foretaget ændringer, så de passer til solpanelernes placering i det område, hvor de er installeret. Ifølge vingårdens chef Francisco J. Navarro, ”retfærdiggør forde- lene for afgrøden og de lavere energiomkostninger fuldt ud disse ændringer.” Installationen dækker i øjeblikket 10 til 15% af vingårdens energiforbrug, især til drypvandingspumpen. Den næste fase inkluderer en udvidelse af arealet ”for at dække behovet for energi 100%,” afslø- rer Miguel Tejerina. Efter hans mening er det en stor fordel ved mikroklimaet, at man kan spare på vandet. ”Det reducerer fordampningen, jorden er længere tid om at tørre. Dette får os til at tro, at vi i meget større skala kan spare betydelige mængder vand.” Det er et vigtigt aspekt på denne breddegrad, eftersom tilgængeligheden af vand til kunstvanding i de sidste par år er faldet i adskillige regioner i Spanien, og er blevet en væsentlig begrænsende faktor. Miguel forventer, at installationer af denne type i fremtiden vil blive udvidet på Den Iberiske Halvø, på samme måde som Winesolar-projektet.
[CEROS OBJECT]
MIGUELIS TEJERINA
XAVIERAS GUILLOT
Polytunneler er billigere end drivhuse og bliver mere og mere efterspurgt. Nogle mennesker synes, at de er en torn i øjet, så installering af solpaneler kunne være en løsning. Systemet er derfor en pragmatisk måde at forbedre produktiviteten i hele systemet, herunder både el- og planteproduktion.
Hvordan fungerer systemet i polytunneler?
Vi anvender nogle semi-transparente solcellepaneler, som kun tillader at nogle lysfarver når ned til planterne, mens vi bruger de andre bølgelængder til elproduktion. I vores tidligere projekt fandt vi ud af, at tonede solpaneler giver højere proteinniveauer i bladrige afgrøder. Ekstra rødt lys ændrede planternes ernæringsmæssige egenskaber. Med tonede solpaneler kan man således skræddersy afgrødernes næringsindhold.
Hvilken effekt har tonede solpaneler?
ELINOR THOMPSON
»Ekstra rødt lys ændrede planternes ernæringsmæssige egenskaber.«
Der er økonomiske fordele ved systemet. Den producerede energi kan sælges til elselskabet, benyttes til at udligne strømforbruget direkte på bedriften, eller til at øge anvendelsen af elektrisk drevet automatisering. Strømforbruget varierer i løbet af året med spidsbelastning om sommeren, når alle bedriftens systemer er i brug, først og fremmest vandpumper. Der er et stigende behov for automatisering ved produktion af blød frugt, hvor forskellige robotter, sensorer og elektriske køretøjer drives af el. Omkostninger, der er forbundet med solenergi, reduceres hele tiden, så det forhåbentlig bliver mere rentabelt.
Hvilke fordele har systemet for energiproduktionen?
Man mener, at den ekstra skygge, som solpanelerne giver, indebærer, at afgrødernes vækstsystem udnytter vandet bedre. I sommerperioden kan blød frugt døje med for meget direkte sollys, og normalt er der for meget lys til planternes fotosyntese. Selvom der er en vis forskel i luftfugtighed og temperatur, synes dette kun at give små ændringer på visse tidspunkter på dagen, men ikke større ændring i en polytunnel. Med lidt ekstra skygge sker der ændringer på cellulært niveau i planterne, men vi har endnu ikke set nogle negative effekter på vækst eller frugtudbytte. Vi kan se ændringer i fotosyntesen på molekylært niveau, afhængig af farven og graden af skygge fra solpanelerne, og sandsynligvis er alle afgrøder ikke lige velegnet.
Hvordan påvirker solpanelerne afgrøderne?
Det er billigere for landmænd at eftermontere solpaneler på eksisterende bygninger i stedet for at starte fra bunden. Eftermontering giver også mulighed for at få dobbelt udbytte af afgrøde og elektricitet på eksisterende jord, i stedet for at udpege og opsætte solceller på arealer, der anvendes som landbrugsjord, og dermed ikke kan dyrkes.
Er det nemmere at eftermontere solpaneler på eksisterende væksthuse og poly-tunneler end at bygge helt nye strukturer?
Elinor Thompson forsker i fotosyntese og er assisterende professor ved University of Greenwich (Storbritannien). Hun er i øjeblikket involveret i et innovationsprogram med henblik på at undersøge mulighederne for at eftermontere solpaneler på eksisterende væksthuse og lign. Vi taler med hende om de første resultater.
Interview: Marina Schjoett Foto: Marcus Ginns
Elinor THOMPSON
Græs
Beskyttelse mod sol og vind, holder på vandet i tørre perioder
Dyrkning af frugt
Skyggetolerance, beskyttelse mod vejrforhold
Dyrkning af vindruer
Reduktion i sukkerindhold, beskyttelse mod udtørring
Bladrige grøntsager
Skyggetolerance, dokumenteret stigning i udbytte
GODE KOMBINATIONER: SOLPANELER MED...
Kilder: Fraunhofer Institute, Inrae
Energi-autonomi
mod ekstreme temperaturer
Beskyttelse
Drivhuse
er opnået på anlægget i Donaueschingen (Tyskland, 14 ha)
Kilde: Next2Sun
4,1 MWp
Solpaneler på jordniveau
Begrænsninger
for visse landbrugsmaskiner
(forhindrer afgrøden går i leje)
Vindbeskyttelseseffekt
efter højde og rækkeafstand
Lysfordeling reguleres
og vedligeholdelsesomkostninger
Lavere installations-
MAKS. EFFEKT
er opnået på solcelleanlægget i Verdonnet (Frankrig, 3 ha)
Kilde: TSE
2,95 MWp
Hævede solpaneler
Højere vægt og højere
installationsomkostninger
Kørsel og markarbejde
påvirkes næsten ikke
Homogen
lysfordeling
Referenceareal for solpaneler på jordniveau
Referenceareal for korn
Agerjordens effektivitet
Samlet afgrøde- og energiudbytte afspejler produktivitetsgevinsten på et areal.
fører til et højere samlet afkast og spreder risikoen
Blandet anvendelse
Eksempel: Kornudbytte på 80% eller energiudbytte på 50% af referencearealet
LOVBESTEMTE STANDARDER
Tyskland
Maks. mistet areal: 15% (systemer på jordniveau) 10% (hævede systemer) Udbytte ≥ 2/3 af gennemsnitsudbyttet før installering af solpaneler
Frankrig
Projekteret areal med solpaneler: Højst 40% af jorden Højde og afstand af installationen skal tage højde for kørsel og sikkerhedsforhold Udbytte ≥ 90% sammenlignet med et kontrolareal
Italien
Siden maj 2024 har solpaneler installeret på jordniveau været helt forbudt på landbrugsjord Solpaneler på agerjord er fortsat tilladt (fra juni 2024); minimumshøjde på paneler: 2,1 m Ingen specifikationer for udbytte, men en forpligtelse til at dokumentere.
Kilder: DIN SPEC 91434:2021-05; legifrance.gouv.fr; terraevita.edagricole.it
Tekst: Adrien Leroy Illustration: Die Magaziniker
Solcellepaneler er en ny teknologi, men de har potentiale. Hvilke systemer og strukturer findes allerede, og hvor stor energiproduktion kan man forvente?
Info-grafik: Landskaber med solcellepaneler
SOLPANELER GENERERER
mere el/ha end majs-biomasse
Kilde: Fraunhofer Institute
32x
for visse drivhusafgrøder
Risiko for lavere udbytte
for visse landbrug
MED ILLUSTRATIONER FRA DE.FREEPIK.COM
På en losseplads på Djursland står en John Deere motor med 40 KW generator i en container. Fra lossepladsens dyb pumper den gas op fra det deponerede affald, gassen omdannes til el og sælges til el-nettet. Fik lossepladsen lov at ligge urørt, ville gassen sive op fra jorden som en mavepuster til miljøet, da ca. 30% af gassen er metan, resten er CO₂ og kvælstof. På 10 andre lossepladser står et tilsvarende system og gør som motoren på Djursland. Manden bag systemet hedder Ole Elsmose. Han startede virksomheden Deponigas ApS med 40 andelshavere i 1999. ”Der var brug for en billigere og mere robust metode til indvinding af lossepladsgas,” fortæller han. ”De hidtil kendte systemer var for dyre i drift og anlæg, især hvis gasforekomsterne var begrænsede.” Metoden er simpel. Gassen hentes op gennem drænrør lagt i faskiner eller et ”sugerør” stukket ned i affaldet. Og det virker. I 2023 pumpede firmaet gas svarende til 1,54 mio. KWh el op fra anlæggene – eller det 360.000 danskere bruger på et døgn. Samtlige anlæg styres centralt fra Deponigas i takt med udsving i elprisen, mens overvågningen sker lokalt. Og miljø-gevinsten? Ole Elmose er tilfreds: Omregnet til CO₂ sparer hver tons ”metan-el” miljøet for 28 tons CO₂.
TEKST: HANNE GREGERSEN FOTOS: CLAUS HAAGENSEN
MAVEPUSTER BLIVER TIL EL
På en losseplads på Djursland står en John Deere motor med 40 KW generator i en container. Fra lossepladsens dyb pumper den gas op fra det deponerede affald, gassen omdannes til el og sælges til el-nettet. Fik lossepladsen lov at ligge urørt, ville gassen sive op fra jorden som en mavepuster til miljøet, da ca. 30 % af gassen er metan, resten er CO2 og kvælstof. På 10 andre lossepladser står et tilsvarende system og gør som motoren på Djursland. Manden bag systemet hedder Ole Elsmose. Han startede virksomheden Deponigas ApS med 40 andelshavere i 1999. ”Der var brug for en billigere og mere robust metode til indvinding af lossepladsgas,” fortæller han. ”De hidtil kendte systemer var for dyre i drift og anlæg, især hvis gasforekomsterne var begrænsede.” Metoden er simpel. Gassen hentes op gennem drænrør lagt i faskiner eller et ”sugerør” stukket ned i affaldet. Og det virker. I 2023 pumpede firmaet gas svarende til 1,54 mio. KWh el op fra anlæggene – eller det 360.000 danskere bruger på et døgn. Samtlige anlæg styres centralt fra Deponigas i takt med udsving i elprisen, mens overvågningen sker lokalt. Og miljø-gevinsten? Ole Elmose er tilfreds: Omregnet til CO2 sparer hver tons ”metan-el” miljøet for 28 tons CO2.
*Kilde: Cropwatch, USA 2017
Udbytte 3,3 tons pr. ha Svarende til 1,2 tons protein pr. ha
Soja-produktion:*
Soldaterfluen: Stald-arealet på Enorm udgør 8.000 kvm. Den årlige proteinproduktion udgør 5.000 tons Svarende til 6.250 tons protein pr. ha
Plads og udbytte
Den daglige produktion af 100 tons larver giver på årsbasis 10.800 tons insektmel 2.500 tons insektolie 15.000 tons insektgødning (frass) Højt indhold af proteiner. Vitaminer og immunstimulerende Laurinsyre Anvendes i foder til grise, fisk, fjerkræ og kæledyr
Hvad bliver larverne til?
Den sorte soldaterflue udnytter foderet bedre end mange husdyr. 10 kg tørstoffoder giver 1 kg kvæg, men 9 kg larver. Larven vokser fra 5 til 200 mg på blot syv dage
Vokseværk
Om Enorm Biofactory A/S
Fremover ser Carsten Lind Pedersen og Jane Lind Sam gerne flere insektproduktioner rundt om i landet. ”Jeg tror, at vi i fremtiden også vil bruge insekter direkte til human ernæring gennem forskellige ingredienser, som kan bidrage positivt til vores sundhed. Så behøver vi ikke omvejen gennem en gris eller fisk,” siger Jane Lind Sam. Hun tror dog også, det vil tage noget tid at udvikle de rigtige ingredienser, få dem godkendt som novel food i EU og integreret som fødevarer i værdikæden. Men foreløbig skal fabrikken op i fuld drift, så må man se, om der er mere i det biologiske affald, som kan løftes ind i fødekæden – direkte eller indirekte. For som Carsten Lind Pedersen udtrykker det: -”Vi er altid på jagt efter den sidste rest.”
Den sidste rest
»Vi tager noget, der er for dårligt til en gris men for godt til biogas, og sender det direkte tilbage i fødeværdikæden, uden det skal omkring jorden først.«
CARSTEN LIND PEDERSEN
Selv om Carsten Lind Pedersen erklærer, at Enorm har haft medvind på cykelstien i form af stor forsker-deltagelse, velvillige fondspenge og politisk interesse, er der hurdler på vejen. En af den er netop biomassen. ”Vi kan tydeligt mærke, der er konkurrence om biomasse, fordi den også anvendes til energiformål,” supplerer Jane Lind Sam. ”Det er med til at fordyre vores produktionsomkostninger, så larveproteinet på trods af larvens effektivitet ikke er en billig proteinkilde.” Hun er optimistisk og tror, det løser sig. Dels fordi der stadig er megen biomasse at hente i fødevareindustrien og landbrug. Dels fordi hendes erfaring fra opbygningen af Enorm viser, at hurdler kan udjævnes. Som da EU godkendte otte insektarter, der måtte bruges til fremstilling af animalsk protein til foder. Herunder Carsten Lind Pedersen og Jane Lind Sam favorit – soldaterfluen, der til forskel fra flere af de andre arter lever bedst i foder med højt vandindhold. En anden hurdle er, at insekter i samme omgang blev rubriceret som husdyr, og derfor skal fodres efter samme forskrifter som dem. Tilsvarende gælder regler om dyrevelfærd og aflivning beskrevet af Fødevarestyrelsen, og først i september 2021 blev det tilladt at fodre fjerkræ og husdyr med insektprotein. ”Der var mange papirer og tilladelser, der skulle på plads,” erindrer far og datter, som også måtte prøve sig frem, da hele produktionsapparatet skulle opbygges. Hvilke maskiner skulle bruges, og fandtes de? Med god hjælp fra mange virksomheder, forskere og andre blev puslespillet lagt, og soldaterfluen kom på stald.
Rift om biomassen
Man måtte prøve sig frem, da produktionsapparatet skulle opbygges. Fandtes de nødvendige maskiner? Puslespillet blev lagt med hjælp fra mange virksomheder og forskere.
Fremtiden vil insekter gennem forskellige ingredienser kunne bruges direkte i til human ernæring, mener far og datter.
De fortæller gerne om den fælles begejstring for den sorte flue. Udgangspunktet er, at hele 30-40 procent af vores fødevareproduktion aldrig når en tallerken. Den letteste løsning er at putte madaffaldet i et biogasanlæg og få varme og gødning til gengæld. Men det er ikke den smarteste, mener Carsten Lind Pedersen og Jane Lind Sam. De sender i stedet biomassen gennem deres larver, som efter at have mæsket sig i sidestrømme fra fødevare- og landbrugsproduktionen, ”høstes” og forarbejdes til proteinholdigt insektmel og insektolie. Mel og olie indgår i foder til grise, fjerkræ, fisk og kæledyr. Restproduktet, frass, går til biogasanlæg. ”Ved at putte biomassen gennem larverne først, tager vi noget, der er for dårligt til en gris men for godt til biogas, og sender det direkte tilbage i fødeværdikæden, uden det skal omkring jorden først,” påpeger Carsten Lind Pedersen. ”I realiteten skal vi bare låne biomassen i 14 dage,” supplerer Jane Lind Sam, ”for der er stadig et gaspotentiale i frass’en, når vi sender det til biogasanlægget. ”I sagens natur kræver insekter færre kvadratmeter, end to- og firbenede husdyr, og regnestykket falder yderligere ud til soldatens fordel, fordi den udnytter foderet bedre. Med 10 kg tørstoffoder kan der produceres et kg kvæg, men ni kg larver, fortæller de to generationer af familien Lind.
Mad, der aldrig når tallerkenen
Nordens største insektproduktion Endelig indviet 2023 26.000 kvm bebyggelse (produktion og administration) Ca. 60 medarbejdere
Stiftet af Carsten Lind Pedersen og Jane Lind Sam efter en finansieringsrunde på 370 mio. kr. med bl.a. DLG, EIFO og Nykredit Bank. DLG er i dag medejer
Far og datter byder indenfor i den 24.000 kvm. store virksomhed lidt udenfor Horsens, som de deler med 64 mio. soldaterfluer, flere milliarder ”unger” og de omkring 60 medarbejdere. Men historien begynder et helt andet sted. Ved grise. Carsten Lind Pedersen er landmand og har gennem hele sin karriere var optaget af, at få det bedst mulige ud af grisen. I bredeste forstand. Bl.a. en bedre udnyttelse af gyllens næringsstoffer til f.eks. tang-produktion. Jane Lind Sam, der er uddannet indenfor medievidenskab og kommunikation, blev inddraget i flere af faderens projekter og rejser i udlandet – og bidt af samme trang til at søge løsning på problemerne. Det var herunder, de stiftede bekendtskab med soldaterfluen. Især var de fascineret af, at den kunne leve af gylle. I 2016 købte de sig ind i fødevarevirksomheden Enorm ApS, der dengang solgte krydrede melorme til spisebrug. Året efter etablerede de produktionsvirksomheden Enorm Biofactory og begyndte byggeriet til en stor-skala produktion af soldaterfluen. ”Jeg er den praktiske gris, der kan finde løsninger. Jeg kan godt se fordelen ved et regneark, men jeg kan ikke arbejde med det,” siger Carsten Lind Pedersen. Jane Lind Sam leder økonomi- og administrationsafdelingen, og er den, der står for ansøgninger, tilladelser og tager de nødvendige livtag med myndighederne. Det efterhånden mangeårige samarbejde mellem far-datter fungerer gnidningsløst, fastholder de grinende. Ping-pong udvekslingen er da også tydelig. Hvor den ene slutter, tager den anden over.
Det begyndte med grise
Fluen dyrkes vertikalt i stablede kasser og kræver derfor kun lidt plads, forklarer Carsten Lind Pedersen.
Det er her soldaten kommer ind i billedet. Som en løsning på problemerne. Døbenavnet er Hermatia Illucens, i daglig tale kaldet ”den sorte soldaterflue,” et 1-2 cm langt insekt, tropisk af oprindelse. Soldaten har stor appetit på alt organisk affald, udvikler sig fra æg til larve på blot et par uger og dernæst til næste generation af formeringsdygtige soldater. Den er overmåde frugtbar. 1 gram æg bliver til 30.000 larver fyldt med vitaminer, proteiner og immunstimulerende aminosyrer. Med andre ord en stor ressource, hvis man kan finde ud af at etablere et samarbejde mellem flue og menneske. Og det er præcist dén opgave Carsten Lind Pedersen og hans datter, Jane Lind Sam, har sat sig for at løse. De er primusmotorer og medejere af Enorm Biofactory, der forventes at producere 100 tons soldaterlarver om dagen, når virksomheden inden årets udgang er i fuld drift.
remtidsudsigterne var dystre, da FAO i 2019 udsendte en rapport: Med mindre vi begynder at dyrke vores fødevarer på en anden måde – eller andre fødevarer, vil manglen på landbrugsjord, vand, fisk, energi og skov give fremtidens befolkninger alvorlige problemer.
F
Soldaten, der æder sig ind på verdens problemer
Mangel på landbrugsjord, mangel på vand, fisk, energi og skov. Sådan ser fremtiden ud, hvis vi fortsætter med at lave fødevarer, som vi gør i dag.
Tekst: Hanne Gregersen FOTOs: Claus Haagensen
Enorms arbejde med soldaterlarven harmonerer med flere af FN’s verdensmål. Bl.a. bekæmpelse af sult og klimaforandringer, sikre bæredygtig brug af havenes ressourcer og genoprette økosystemer på land.
26.000 kvm bebyggelse (produktion og administration) Ca. 60 medarbejdere
Nordens største insektproduktion Endelig indviet 2023
anden måde – eller andre fødevarer, vil manglen på landbrugsjord, vand, fisk, energi og skov give fremtidens befolkninger alvorlige problemer. Det er her soldaten kommer ind i billedet. Som en løsning på problemerne. Døbenavnet er Hermatia Illucens, i daglig tale kaldet ”den sorte soldaterflue,” et 1-2 cm langt insekt, tropisk af oprindelse. Soldaten har stor appetit på alt organisk affald, udvikler sig fra æg til larve på blot et par uger og dernæst til næste generation af formeringsdygtige soldater. Den er overmåde frugtbar. 1 gram æg bliver til 30.000 larver fyldt med vitaminer, proteiner og immunstimulerende aminosyrer. Med andre ord en stor ressource, hvis man kan finde ud af at etablere et samarbejde mellem flue og menneske. Og det er præcist dén opgave Carsten Lind Pedersen og hans datter, Jane Lind Sam, har sat sig for at løse. De er primusmotorer og medejere af Enorm Biofactory, der forventes at producere 100 tons soldaterlarver om dagen, når virksomheden inden årets udgang er i fuld drift.
remtidsudsigterne var dystre, da FAO i 2019 udsendte en rapport: Med mindre vi begynder at dyrke vores fødevarer på en
TEKST: HANNE GREGERSEN Foto: CLAUS HAAGENSEN
Masser af manuelt arbejde: Mens landmanden Shaiku Yakubu fodrer sine høns, flytter en medarbejder på en rismølle i den sydlige del af landet risen med sine fødder.
En sådan familie er Justice og Vida Bediako, som for tre år siden omlagde deres næsten seks ha til økologisk landbrug. ”Det var en hård tid,” indrømmer Justice åbent, ”men vi var sikret økonomisk takket være Glover.” Hver 14. dag går familien ud i deres plantage og høster de modne frugter, eller ’bælge’, ved at skære dem af grenene med en machete. Når alle de modne bælge er høstet, bliver de lagt i en bunke. Mens Vida, som er mor til fem, spreder bananblade ud, åbner Justice bælgene og kaster bønnerne, der er svøbt i en hvidlig-sød (lækker) frugtpuré, ind på bananbladene. Når alle bælgene er blevet åbnet og bønnerne ligger på bladene, dækker Vida dem med flere bananblade. Nu begynder en gæringsproces inde i det lukkede rum, som afsluttes efter syv dage, hvorefter kakaobønnerne tørres. Kakaobælgene bliver på plantagen og spredes under kakaotræerne, sammen med gødning fra elleve grise og en flok fjerkræ og cassava-skaller. ”Vi kæmper for at gøre kakaoproduktionen i Ghana grøn,” lyder meldingen fra virksomhedens grundlægger Yayrator Glover. En lille del af den rå kakao, der købes og forarbejdes af Glover, leveres til den nærliggende tysk-ghanesisk chokoladefabrik, Fairafric. Dette styrende princip i dette firma er at beholde merværdien af det ’sorte guld’ i Ghana. Dette er helt i Yayrator Glovers ånd, som på ingen måde kun bekymre sig om kakaodyrkning. Iværksætteren har hele landdistriktet i tankerne. Efter en rundvisning i sorteringsfaciliteterne, hvor der dufter kraftigt af kakaobønner, får vi et indblik i en anden del af bygningen, hvor hans seneste investering er ved at være afsluttet. Det er en supermoderne, skinnende ren produktionslinje til ristede jordnødder, der er udstyret med de mest innovative maskiner, som den globale fødevareteknologi kan tilbyde. Men det er ikke alt. Bag Glovers produktionsanlæg har han anlagt en stor træhave, hvor alle kendte og ofte truede træarter i hele Ghana er blevet plantet. ”Om 15 år er det her et paradis,” fastslår Yayrator Glover og går forbi en lavning, hvor han vil skabe en sø med et lille vandkraftværk, så han i fremtiden kan producere vedvarende elektricitet til farmen og de omkringliggende landsbyer. Der er ingen tvivl om, at manden har en vision. Og det er godt i disse ekstremt usikre tider: Godt for Suhum, for regionen og for hele det ghanesisk landbrug.
YAYRATOR GLOVER
»Vi kæmper for at gøre kakaoproduktionen i Ghana grøn.«
I mellemtiden leder Shaiku Yakubu, midt i det ghanesiske kakaobælte, efter egnede arealer til sit husdyrbrug som han kan indhegne og lade sit kvæg græsse på. Det er ikke en nem opgave. Der mangler også landbrugsmaskiner – traktorer og ballepressere. Faktisk er mekaniseringen ikke særlig fremskreden i Ghanas mangfoldige og regionalt meget forskelligt strukturerede landbrug. Dette afspejles i antallet af John Deere traktorer, der sælges i Ghana hvert år. ”Vi sælger i øjeblikket omkring 70 traktorer om året,” afslører Aline Badre, leder af John Deere Ghana på hovedkontoret i Accra. En stor del af disse går til de nordlige savannelignende regioner, hvor der dyrkes soja og majs i stor skala. Mangel på uddannelse og økonomiske ressourcer på de ofte meget små landbrug er årsagen til, at bankerne ofte ikke anser investeringer i landbrugsmaskiner for at være rentable. Kort sagt: Mange landmænd er simpelthen ikke kreditværdige. Men at der er muligheder i ghanesisk landbrug, kan man se i Suhum, der ligger mellem byerne Kumasi og Accra. Her er firmaet Glover, på initiativ af Yayrator Glover, ved at oprette en landbrugsorganisation, hvor omkring 5.000 kakaoproducenter indtil videre har deltaget. ”I indeværende år køber vi omkring 5.000 tons kakaobønner af vores producenter,” siger den administrerende direktør George Saviour Dotse. Glover mener, at man har et socialt og økonomisk ansvar for de oprindelige producenter. ”Vores leverandører modtager en gratis sundhedsforsikring,” understreger George Saviour Dotse, der er glad for, at hans landmandsfamilier nyder godt af de nuværende prisstigninger på råvarer.
Efter at de modne kakaofrugter er høstet på træerne, og kakaobønnerne er fjernet fra bælgene, tørres bønnerne i det fri, og til sidst fermenteres de i mørke under bananblade.
Siden da har Shaiku haft 2.000 æglæggende høns i de tidligere kyllingestalde, der lægger omkring 900 æg om dagen. Med indtægterne fra æggene kan han få enderne til at mødes. Han har også købt omkring 80 stykker kvæg i de seneste måneder for at gøre bedriften mere alsidig. Ud over de store problemer med faldende grundvandsstand står husdyrbruget dog stadig stærkt i forhold til dyrkningen af korn, kakao, gummi og oliepalmer i mange dele af Ghana. I nogle regioner er der f.eks. næsten ikke husdyr overhovedet. Det betyder, at intensiv plantagedrift lider, eftersom jorden tilføres for lidt staldgødning eller organisk materiale. For eksempel sker der i øjeblikket uventede prisstigninger på den internationale råvarekakao, fordi høsten i nabolandet Elfenbenskysten, verdens største kakaoproducent og Ghana verdens anden største, har været ringe i de seneste år. Det er der mange årsager til: Klimaændringer, højt skadedyrstryk fra svampe, vira og insekter, for dårlig naturlig bestøvning og jord der bliver sur og saltholdig, når humusniveauet falder. Statens kakaokommission arbejder med alle disse spørgsmål, og fastsætter garanterede priser på rå kakao for hver ny høstsæson. Statsorganisationen er opdelt i mange arbejdsområder og har filialer spredt over hele landet, der kan sammenlignes med lokale landbrugskamre. En af disse er Pankese Cocoa Station i Pankese, hvor en stor plantage tager sig af spørgsmål vedrørende frøproduktion og plantebeskyttelse.
Husdyrbrug ved Atlanterhavet i Vestafrika: Kvægavlere uden egen jord fodrer deres bøfler med frugt- og grøntsagsrester fra markeder pga. de ufrugtbare forhold på stranden ved hovedstaden Accra.
Generelt spiller kineserne en dominerende rolle som investorer i det vestafrikanske land. De investerer ikke kun i akvakultur, men også i bro- og vejbyggeri, og mange energi- og mineprojekter er også involveret i anlæggelsen af en ny fiskerihavn i hovedstaden Accra. Ved indgangen til den store byggeplads står de lovende ord, ”China Aid For a Shared Future” (Kina støtter en fælles fremtid). Lidt længere væk, blot et par hundrede meter mod vest, direkte på en sandstrand ved Atlanterhavet, bliver Nil Kpopos bøfler gennet ind i folde. De opholder sig på jord, der ikke tilhører nogen som kvægbonden Nil udtrykker det med et grin. Køerne malkes ikke, men giver mælken til deres kalve. Nil fodrer sit kvæg med kassava-skaller og frugt- og grøntsagsrester fra de lokale markeder. ”Og hvis der er plastikrester i foderet, spiser mine køer også det,” siger Nil Kpopo med et udtryksløst grin. Den ghanesiske mand er også meget skeptisk over for den nye fiskerihavn, der bliver bygget i nabolaget: ”Kineserne opfører sig meget venligt, men i sidste ende stjæler de fiskene lige for næsen af os.” I disse tider er investeringerne i ghanesisk landbrug ikke uden risiko med de meget store prisudsving på markedet. Det har landmanden Shaiku Yakubu også oplevet på egen hånd. Shaiku investerede i 2017 i opførelsen af fire kyllingefarme med 170.000 slagtekyllinger i landsbyen Ampekrom i den østlige region, efter han var vendt tilbage fra et otteårigt ophold i North Carolina og Massachusetts. ”Det gik godt,” siger den 37-årige self-made landmand under en rundvisning på hans bedrift. I 2018 var foderpriserne 90 cedis (omkring 6,25 €) for 150 kg kyllingefo der. Men selv før corona-pandemien var priserne allerede steget en del, og de steg kraftigt efter udbruddet af pandemien, helt op til 10 gange så meget. ”Fra da af var det umuligt for mig at tjene penge på at opdrætte kyllinger. Jeg måtte give op.”
Mange steder i Ghana er der intensivt fiskeopdræt (ofte drevet af kinesiske virksomheder) på grund af den store tilstrømning af vand.
En udstrakt slette ved bredden af Volta: Risbonde Charles Humbey foran sine marker.
sine marker midt på en grøn slette, hvor der dyrkes ris på over 3.000 ha. Hele området vandes ved hjælp af et sindrigt konstrueret kunstvandingssystem, som overvåges nøje af de offentlige myndigheder: Dette garanterer en god rishøst to gange om året. Kanaler og grøfter deler det dyrkede areal op i mange små parceller, der dyrkes intensivt af omkring 2.700 småbønder og mange tusinde medarbejdere. Den frugtbare alluviale-jord tilhører den ghanesiske stat som bønderne har en femårig lejeaftaler med. Den nuværende forpakningspris er anslået til syv sække ris (90 kg) – altså 630 kg/ha om året. Den 59-årige landmand dyrker 1,5 ha ris og er som gruppeleder ansvarlig for yderligere 130 ha, der dyrkes af 285 risbønder. Den første høst begynder i midten af februar, den anden i september og oktober. Risen tørres lokalt i det fri til en fugtighedsprocent på omkring 14%, og med en nuværende pris på 530 cedi (ca. 36,6 €) ender risen enten på hjemmemarkedet eller eksporteres hovedsageligt til Nigeria. ”Vi risbønder har ikke noget at klage over, vi har levet godt i mange år,” siger Charles tilfreds, mens han står i rismarken sammen med sin medarbejder Peter. Dette er på trods af, at Ghana, der har haft en blomstrende periode i mange år, har været svækket økonomisk siden starten af corona-pandemien. Det er let at se, hvor hurtigt ghanesisk landbrug, der har meget at byde på takket være de naturlige fordele (god jord, varme og masser af vand), har udviklet sig. Indtil 1980’erne blev der stadig dyrket sukkerrør, hvor Charles og hans kolleger i dag dyrker ris, men så trak de daværende polske investorer sig tilbage, og sukkerfabrikken forfaldt. Pludselig var der brug for nytænkning. Eksempelvis investerede det franske firma Golden Exotics i udviklingen af en bananplantage, mens ghaneserne i nabolaget gik over til at dyrke ris. Den kinesiske Fujian Fishing Farm har også investeret i regionen i flere år. Fiskeopdrætsfirmaet har anlagt store opdrætsbassiner ved bredden af Volta, hvor der opdrættes store mængder tilapia-fisk. Fiskefarmen ligger syd for den store Akosomba-dæmning og vandkraftværket, et prestigefyldt projekt i Ghana, der blev uafhængig i 1957.
harles Humbey kommer langsomt tøflende over den lille kanalbro på sin knallert fra den kinesiske producent Jingcheng. Risbonden fra landsbyen Asutsuar, der ikke ligger ret langt vest for den store flod Volta i Ghana, hilser os velkommen med et smil. Han kører på sit tohjulede køretøj ud til
C
Landbruget tegner sig for omkring en femtedel af Ghanas bruttonationalprodukt. Ud over eksportsucceser, såsom rå kakao og palmeolie, er der et yderligere potentiale, selv om der er nogle strukturelle problemer, der skal overvindes.
Tekst: Dierk Jensen Fotos: Jörg Böthling
Dauguma darbų nėra mechanizuoti: ūkininkas Shaiku Yakubu lesina savo dedekles, o šalies pietuose esančio ryžių malūno darbininkė kojomis varto grūdus.
I mellemtiden leder Shaiku Yakubu, midt i det ghanesiske kakaobælte, efter egnede arealer til sit husdyrbrug som han kan indhegne og lade sit kvæg græsse på. Det er ikke en nem opgave. Der mangler også landbrugsmaskiner – traktorer og ballepressere. Faktisk er mekaniseringen ikke særlig fremskreden i Ghanas mangfoldige og regionalt meget forskelligt strukturerede landbrug. Dette afspejles i antallet af John Deere traktorer, der sælges i Ghana hvert år. ”Vi sælger i øjeblikket omkring 70 traktorer om året,” afslører Aline Badre, leder af John Deere Ghana på hovedkontoret i Accra. En stor del af disse går til de nordlige savannelignende regioner, hvor der dyrkes soja og majs i stor skala. Mangel på uddannelse og økonomiske ressourcer på de ofte meget små landbrug er årsagen til, at bankerne ofte ikke anser investeringer i landbrugsmaskiner for at være rentable. Kort sagt: Mange landmænd er simpelthen ikke kreditværdige. Men at der er muligheder i ghanesisk landbrug, kan man se i Suhum, der ligger mellem byerne Kumasi og Accra. Her er firmaet Glover, på initiativ af Yayrator Glover, ved at oprette en landbrugsorganisation, hvor omkring 5.000 kakaoproducenter indtil videre har deltaget. ”I indeværende år køber vi omkring 5.000 tons kakaobønner af vores producenter,” siger den administrerende direktør George Saviour Dotse. Glover mener, at man har et socialt og økonomisk ansvar for de oprindelige producenter. ”Vores leverandører modtager en gratis sundheds-forsikring,” understreger George Saviour Dotse, der er glad for, at hans landmandsfamilier nyder godt af de nuværende prisstigninger på råvarer.
Generelt spiller kineserne en dominerende rolle som investorer i det vestafrikanske land. De investerer ikke kun i akvakultur, men også i bro- og vejbyggeri, og mange energi- og mineprojekter er også involveret i anlæggelsen af en ny fiskerihavn i hovedstaden Accra. Ved indgangen til den store byggeplads står de lovende ord, ”China Aid For a Shared Future” (Kina støtter en fælles fremtid). Lidt længere væk, blot et par hundrede meter mod vest, direkte på en sandstrand ved Atlanterhavet, bliver Nil Kpopos bøfler gennet ind i folde. De opholder sig på jord, der ikke tilhører nogen som kvægbonden Nil udtrykker det med et grin. Køerne malkes ikke, men giver mælken til deres kalve. Nil fodrer sit kvæg med kassava-skaller og frugt- og grøntsagsrester fra de lokale markeder. ”Og hvis der er plastikrester i foderet, spiser mine køer også det,” siger Nil Kpopo med et udtryksløst grin. Den ghanesiske mand er også meget skeptisk over for den nye fiskerihavn, der bliver bygget i nabolaget: ”Kineserne opfører sig meget venligt, men i sidste ende stjæler de fiskene lige for næsen af os.” I disse tider er investeringerne i ghanesisk landbrug ikke uden risiko med de meget store prisudsving på markedet. Det har landmanden Shaiku Yakubu også oplevet på egen hånd. Shaiku investerede i 2017 i opførelsen af fire kyllingefarme med 170.000 slagtekyllinger i landsbyen Ampekrom i den østlige region, efter han var vendt tilbage fra et otteårigt ophold i North Carolina og Massachusetts. ”Det gik godt,” siger den 37-årige self-made landmand under en rundvisning på hans bedrift. I 2018 var foderpriserne 90 cedis (omkring 6,25 €) for 150 kg kyllingefo der. Men selv før corona-pandemien var priserne allerede steget en del, og de steg kraftigt efter udbruddet af pandemien, helt op til 10 gange så meget. ”Fra da af var det umuligt for mig at tjene penge på at opdrætte kyllinger. Jeg måtte give op.”
Jingcheng. Risbonden fra landsbyen Asutsuar, der ikke ligger ret langt vest for den store flod Volta i Ghana, hilser os velkommen med et smil. Han kører på sit tohjulede køretøj ud til sine marker midt på en grøn slette, hvor der dyrkes ris på over 3.000 ha. Hele området vandes ved hjælp af et sindrigt konstrueret kunstvandingssystem, som overvåges nøje af de offentlige myndigheder: Dette garanterer en god rishøst to gange om året. Kanaler og grøfter deler det dyrkede areal op i mange små parceller, der dyrkes intensivt af omkring 2.700 småbønder og mange tusinde medarbejdere. Den frugtbare alluviale-jord tilhører den ghanesiske stat som bønderne har en femårig lejeaftaler med. Den nuværende forpakningspris er anslået til syv sække ris (90 kg) – altså 630 kg/ha om året. Den 59-årige landmand dyrker 1,5 ha ris og er som gruppeleder ansvarlig for yderligere 130 ha, der dyrkes af 285 risbønder. Den første høst begynder i midten af februar, den anden i september og oktober. Risen tørres lokalt i det fri til en fugtighedsprocent på omkring 14%, og med en nuværende pris på 530 cedi (ca. 36,6 €) ender risen enten på hjemmemarkedet eller eksporteres hovedsageligt til Nigeria. ”Vi risbønder har ikke noget at klage over, vi har levet godt i mange år,” siger Charles tilfreds, mens han står i rismarken sammen med sin medarbejder Peter. Dette er på trods af, at Ghana, der har haft en blomstrende periode i mange år, har været svækket økonomisk siden starten af corona-pandemien. Det er let at se, hvor hurtigt ghanesisk landbrug, der har meget at byde på takket være de naturlige fordele (god jord, varme og masser af vand), har udviklet sig. Indtil 1980’erne blev der stadig dyrket sukkerrør, hvor Charles og hans kolleger i dag dyrker ris, men så trak de daværende polske investorer sig tilbage, og sukkerfabrikken forfaldt. Pludselig var der brug for nytænkning. Eksempelvis investerede det franske firma Golden Exotics i udviklingen af en bananplantage, mens ghaneserne i nabolaget gik over til at dyrke ris. Den kinesiske Fujian Fishing Farm har også investeret i regionen i flere år. Fiskeopdrætsfirmaet har anlagt store opdrætsbassiner ved bredden af Volta, hvor der opdrættes store mængder tilapia-fisk. Fiskefarmen ligger syd for den store Akosomba-dæmning og vandkraftværket, et prestigefyldt projekt i Ghana, der blev uafhængig i 1957.
harles Humbey kommer langsomt tøflende over den lille kanalbro på sin knallert fra den kinesiske producent
Partnere: LEMKEN GmbH og Leibniz-Zentrum für Agrarlandschaftsforschung (ZALF) e.V Projektsponsor: Federal Office for Agriculture and Food (BLE) i Tyskland Projektperiode: 2021 – 2025
KULSTOF-JORDBEHANDLINGSPROJEKTET
Vores forskning peger på, at sandjord bæredygtigt kan binde ekstra 10 tons CO₂-ækvivalenter/ha over en 10-årig periode efter PDT-pløjning, mens lerjord har et potentiale til at lagre op til 30 tons CO₂-ækvivalenter/ha .Vores projekt skal ifølge planen være afsluttet i 2026, hvor Lemken vil være klar til at starte en serieproduktion af kulstofploven.
Hvad er de seneste fremskridt i din PDT-forskning?
PDT øger kulstofniveauet i de fleste landbrugsjorde. Ved at blande underjorden sammen med muldjorden bliver kulstofindholdet i muldjorden i første omgang ’undermættet’. I løbet af de efterfølgende 10 år bliver muldjorden gradvist beriget med kulstofforbindelser, indtil der er ligevægt. Disse forbindelser stammer primært fra fotosyntesen, hvor planterne optager CO₂ fra atmosfæren og overfører den til jorden. Det kulstof, der er lagret i skakterne, gennemgår en opløsning med maksimal nedbrydning på op til 50% over en 40-årig periode.
Hvordan bidrager PDT til klimabeskyttelsen?
Prof. Michael Sommer er jordforsker på Leibniz Center for Agricultural Landscape Research (ZALF)
Absolut. Allerede det første år har vi observeret en stigning i udbyttet på ca. 5%. Ved hjælp af den delvis dybe jordbehandling (PDT) brydes jordpakningen nede under muldjorden, hvilket gør det muligt for planternes rødder at trænge ned i de dybere jordlag for at optage vand og næringsstoffer. Det er vigtigt, at der ikke er nogen begrænsninger ved den efterfølgende harvning efter pløjning. PDT-behandlingen kan gentages hvert 10. år for at bevare jordens sundhed og produktivitet.
Kan det føre til højere udbytter?
PDT er en bæredygtig jordforbedringsmetode. I samarbejde med vores projektpartner, Lemken, arbejder vi på at udvikle en specialiseret plov, kendt som kulstofploven. Kulstofploven har normale plovskær skiftevis med dybere arbejdende ’Carbon Farming’ (CF) plovskær. Under pløjearbejdet laver CF-plovskærene skakter, der er ca. 10 cm brede og op til 55 cm dybe med 75 cm mellemrum. Skakterne fyldes op med muldjord, mens den oppløjede underjord indlemmes i muldjorden samtidig med, at ploven effektivt gennembryder komprimerede jordpakningszoner.
Michael Sommer, kan du forklare, hvad delvis dyb jordbehandling (PDT) går ud på?
EN PLOV FOR JORDENS FRUGTBARHED OG KLIMABESKYTTELSE
Jordforsker og professor dr. Michael Sommer forsker i, hvordan landmænd på en bæredygtig måde kan bruge delvis dyb jordbehandling (PDT) til at øge mængden af kulstof i jorden og samtidig øge udbyttet.
Interview: Hanna Niederhammer Fotos: LEMKEN, ZALF
Kulstofploven bryder gennem jordpakningszoner, blander underjord med muldjord og forbedrer dermed jordens frugtbarhed.
Vores forskning peger på, at sandjord bæredygtigt kan binde ekstra 10 tons CO₂-ækvivalenter/ha over en 10-årig periode efter PDT-pløjning, mens lerjord har et potentiale til at lagre op til 30 tons CO₂-ækvivalenter/ha. Vores projekt skal ifølge planen være afsluttet i 2026, hvor Lemken vil være klar til at starte en serieproduktion af kulstofploven.
En plov for jordens frugtbarhed og klima-beskyttelse
pieninių karvių su jaunikliais Laikotarpis tarp veršiavimųsi: 433 dienos Bendras primilžis per karvės gyvenimą: 52 500 kg
ŪKIS „WAHLERHOF“
Eftersom indholdsstofferne måles under finsnitningen ved hjælp af NIR-sensoren, ved Inse-Marie, Friedhelm og Tobias nogenlunde præcist, hvor meget foder og med hvilke nærings- og indholdsstoffer de har på lager i deres siloer. Ikke desto mindre er der et tab, som skal tages i betragtning, for at man kan udføre en analyse af næringsstoffernes udnyttelsesgrad og for at beregne udledningen af drivhusgasser (CO₂e), det vil sige CO₂, metan og nitrogenoxid. De tre landmænd tilstræber et tørstofindhold i græsensilage på 35-38%, hvilket i den samlede blandede foderration (TMR) sikrer en ensartet TS-optagelse, køer, der er mindre selektive i deres fodervalg, og dermed optimal fodersammensætning. Dette sikrer en effektiv og høj foderoptagelse, hvilket resulterer i mindre CO₂-udledning pr. ko. For at kompensere for variationer i basisfoderets fugtighedsindhold måles TS-indholdet i de enkelte foderprodukter hver uge ved hjælp af en bærbar NIR-sensor, og efterfølgende tilpasses foderrationens blandingsforhold. TMR omfatter i øjeblikket en ensilageblanding bestående af græs, majs, lucerne og kløver, samt tørret pulp, bryggerikorn og kompensationsfoder. Den tørrede pulp og bryggerikorn kommer fra en sukkerfabrik og et bryggeri i nabolaget. Af hensyn til klimaet bruges flest mulige biprodukter i kompensationsfoderet for at minimere transporten og for at udnytte så mange produkter som muligt, der ellers ikke ville blive brugt. Den samlede udledning fra mælkeproduktionen på gården Wahlerhof er blevet beregnet ved hjælp af værktøjet ”Cool Farm Tool”, og beløber sig til 1,17 kg CO₂-ækvivalent pr. kg FPCM (fedt- og proteinkorrigeret mælk) – den meget høje mælkeydelse på Wahlerhof bidrager til dette tal. Takket være deres deltagelse i projektet More Sustainable Milk er Inse-Marie Stalter og hendes team allerede klar over, at de producerer mælk med en forholdsvis lav CO₂-udledning. Men der er stadig meget at lære og optimere, og hun er ivrig efter at beregne foder-effektiviteten og ”Income Over Feed Cost” (IOFC) (indtjening ift. foderomkostninger). ”Eftersom vi måler udbyttet og ingredienserne under høsten ved vi, hvad der er i bunken,” siger Friedhelm. ”Og da vi nu også bruger et foderstyrings-program, kan vi også beregne tabet ved ensilering og opbevaring,” tilføjer Tobias.
Beregning af foderrationer og fodring
»Du skal ikke vurdere – mål og vej.«
INSE-MARIE STALTER
Produktionen af højkvalitets, velgæret og velsmagende græsensilage er af allerstørste betydning for Friedhelm og Tobias. ”Græshøsten starter med at fastsætte det optimale høsttidspunkt ved at tage prøver af frisk græs og frisk majs, da dette medvirker til at beslutte høsttidspunktet,” siger Friedhelm. Når man høster græsensilage, skårlægges hele marken på én dag med hjælp fra en maskinstation. Klippehøjden stilles til 8-10 cm for at undgå forurening af ensilagen og for at fremme græssets genvækst til næste slet. Gården anvender tilsætningsstoffer ved ensileringen for at forbedre effektiviteten, samt for at forbedre opbevaringen. Både under finsnitning af græs og majs måles udbyttet og indholdsstofferne løbende ved hjælp af en NIR-sensor. Man sender også prøver til laboratoriet for at kontrollere sensorens nøjagtighed. Disse data giver værdifuld information, når der skal tages beslutninger omkring dyrkning af afgrøderne, heruder gødskning og gensåning. Endvidere benytter man tørstofindholdet i den høstede afgrøde til at fastsætte den optimale snittelængde, som efterfølgende justeres i finsnitteren i overensstemmelse hermed.
Produktion af basisfoder
Tobias Zarth måler ingredienserne i majsensilagen ved hjælp af en bærbar NIR-sensor, før han blander en foderration.
Når der høstes græsensilage, skårlægges hele marken på én dag. Der anvendes ensilagetilsætningsstoffer for at optimere konserveringsprocessen og minimere tabet.
På gården Wahlerhof dyrker man i alt 200 ha, fordelt på 80 ha med vedvarende græs, 20 ha agerjord med græs, 40 ha med majs og 60 ha med salgsafgrøder. På grund af den forvitrede, lave kalkstensjord er det svært at opnå maksimalt udbytte i de foderafgrøder, der dyrkes på stedet. For at maksimere foderproduktionen og -kvaliteten indgår der både flydende gylle og mineralgødning i bedriftens strategi for næringsstoffer. I øjeblikket måles indholdet af den flydende gødning stadig ved hjælp af en NIR-sensor, når gyllevognen fyldes op. Der sendes kontrolprøver til laboratoriet for at efterprøve målingerne. I majsen anvendes nitrifikations-hæmmere for at udnytte kvælstoffet i den flydende gylle så effektivt som muligt ved tidlig udbringning. I år planlægger man i projektet at benytte jordprøver og udbyttekort til at tegne gødningskort, sideløbende med at man bruger NIR-sensoren til at måle tildelingen af gylle, hvilket sikrer endnu mere præcis fordeling.
Gødskning
»Vi ved, hvad der er i bunken.«
FRIEDHELM MEYER ZUR CAPELLEN
næsten 11.500 kg/ko- Et godt stykke over regionens gennemsnit på 9.125 kg/ko. Inse-Marie Stalter og hendes mand Friedhelm Meyer zur Capellen driver gården Wahlerhof med tilhørende besætning sammen med deres niece Sabrina og hendes mand Tobias Zarth samt to elever, en fuldtidsansat og tre deltidsansatte. Kostalden, der oprindeligt blev bygget i 1980’erne, blev ombygget og udvidet i 2015 i overensstemmelse med retningslinjerne for dyrevelfærd, og har plads til 200 køer. Friedhelm og Tobias, der stammer fra det nordlige Tyskland, er mere vant til, at malkekøer har en gennemsnitlig mælkeydelse på over 11.000 kg – og de leverer på topniveau. Flytning til en anden landsdel kombineret med en lyst til at eksperimentere og dele erfaringer betyder, at de to par er godt egnede til at deltage i det regeringsstøttede projekt More Sustainable Milk.
et er en mild forårsdag i det sydvestlige Tyskland med blomster og nye blade på træerne. Ingen ville gætte på, at der i denne temmelig afsidesliggende dal nær den franske grænse ligger en kvæggård med en besætning på 200 malkekøer, der har en gennemsnitlig årlig ydelse på
D
»Du skal ikke vurdere – mål og vej«
Inse-Marie fokuserer på høj foderkvalitet for at opnå høj mælkeydelse, lavere udledning og sunde køer.
I Tyskland kører projektet More Sustainable Milk (mere bæredygtig mælk), som har til formål at hjælpe mejeribranchen med at sænke CO₂-udledningen og blive mere grøn. Ved at undersøge, hvordan teknologi og data kan hjælpe med at reducere metan-, nitrogenoxid- og kuldioxidudledningen, kan de medvirkende gårde i projektet dele resultaterne. Furen finder ud af endnu mere.
Tekst: Karl-Heinrich Schleef Fotos: Inse-Marie Stalter, Karl-Heinrich Schleef
I dette projekt udvikler man metoder til at producere mælk mere effektivt og mere bæredygtigt. De deltagende gårde omfatter Wahlerhof, Schmiedhof, Lehr- und Versuchsanstalt Hofgut Neumühle, samt det tilsluttede universitetet RPTU Kaiserslautern, Hochwald Foods dairy, John Deere og BASF SE, der alle er partnere i projektgruppen. En grundlæggende forudsætning for initiativet er at opnå den mest præcise og komplette dataindsamling og -overførsel på tværs af alle led i mælkeproduktionen. ”Du skal ikke vurdere – mål og vej” er et motto, som Inse-Marie hører igen og igen på projektmøderne, og som nu er gledet ind og blevet naturlig for hele Wahlerhof-teamet.
200
heraf 80 ha med vedvarende græs, 20 ha agerjord med græs, 40 ha med majs, 60 ha med salgsafgrøder
malkekøer plus afkom. Kalveinterval: 433 dage. Ydelseskapacitet: 52.500 kg
200 ha
11.450 kg
mælk, 4,00% fedt, 3,39% protein
800 mm
nedbør om året
Gården Wahlerhof
et er en mild forårsdag i det sydvestlige Tyskland med blomster og nye blade på træerne. Ingen ville gætte på, at der i denne
temmelig afsidesliggende dal nær den franske grænse ligger en kvæggård med en næsten 11.500 kg/ko- Et godt stykke over regionens gennemsnit på 9.125 kg/ko. Inse-Marie Stalter og hendes mand Friedhelm Meyer zur Capellen driver gården Wahlerhof med tilhørende besætning sammen med deres niece Sabrina og hendes mand Tobias Zarth samt to elever, en fuldtidsansat og tre deltidsansatte. Kostalden, der oprindeligt blev bygget i 1980’erne, blev ombygget og udvidet i 2015 i overensstemmelse med retningslinjerne for dyrevelfærd, og har plads til 200 køer. Friedhelm og Tobias, der stammer fra det nordlige Tyskland, er mere vant til, at malkekøer har en gennemsnitlig mælkeydelse på over 11.000 kg – og de leverer på topniveau. Flytning til en anden landsdel kombineret med en lyst til at eksperimentere og dele erfaringer betyder, at de to par er godt egnede til at deltage i det regeringsstøttede projekt More Sustainable Milk.
FRIEDHELMAS MEYERIS ZUR CAPELLEN
„Wahlerhofo“ komanda: (iš kairės į dešinę) Sabrina ir Tobiasas Zarthai su vaikais, Inse-Marie Stalter ir Friedhelmas Meyeris zur Capellen. Ūkis taip pat turi du mokinius, samdo vieną nuolatinį bei tris sezoninius darbininkus.
80 ha med vedvarende græs, 20 ha agerjord med græs, 40 ha med majs, 60 ha med salgsafgrøder
Wahlerhof-teamet: (Fra venstre mod højre) Sabrina og Tobias Zarth med deres børn, Inse-Marie Stalter og Friedhelm Meyer zur Capellen driver gården Wahlerhof sammen med to elever, en fuldtidsansat og tre deltidsansatte medarbejdere.
Mere information: www.deere.dk/da/traktorer/stor/7-serien
Førerens tilfredshed er ikke en tilfældighed, men er et direkte resultat af udviklingsteamets urokkelige fokus på komfort. ”Displays og skærme er blevet forbedret betydeligt for at gøre dem mere brugervenlige,” uddyber Marcus Luchmann. ”Ved at integrere flere applikationer på færre skærme kan brugerne få adgang til alt, hvad de har brug for på ét centralt sted. Når dette kombineres med personlige kabineindstillinger, som f.eks. sædejusteringer og konfiguration af sidestøtten, kan man opnå en virkelig behagelig køreoplevelse.” Luchmann understreger sammenhængen mellem de forskellige elementer i 7R-serien og fremhæver den holistiske tilgang for at sikre en problemfri integreret køreoplevelse. ”Vores mål er at skabe en altomfattende køreoplevelse. Det er indlysende, at kørekomfort er langt mere end blot førerkabinen.”
Hvad ligger der bag en behagelig køreoplevelse
Fint overblik: Et stort antal funktioner kan vises på G5-konsollen, inklusiv det hurtigt reagerende styresystem.
Dan Guiry roser især de brugervenlige displays og skærme i kabinen. ”7R har et luksuriøst miljø i det daglige arbejde,” bemærker Dan. ”Den rummelige kabine er udstyret med alle de uundværlige bekvemmeligheder, man kan ønske sig i en traktor. Hjørnestolpedisplayet og det udvidede G5
»Det høje komfortniveau gør det også sjovt at køre.«
MARCUS LUCHMANN
Robbie Dennis, der ejer bedriften H E Dennis & Son nær Sudbury, England, fortæller sammen med sin maskinfører, Dan Guiry, om deres oplevelser med 7R 310-traktoren. Deres kollektive feedback afspejler en overbevisende tilfredshed med den alsidige traktor. Med omkring 1000 ha omfatter deres landbrugsbedrift dyrkning af 650 ha på kontrakt for nabolandmænd. Eftersom alle erkender, at det er vigtigt at optimere komforten, når der tilbringes mange timer i traktoren, er 7R blevet udstyret med en række funktioner, der har til formål at forbedre førerkomforten. Dennis roser det polstrede førersæde med massagefunktion, der kan dreje op til 65°, de intuitive elektroniske kontrolsystemer og det effektive vibrationsdæmpningssystem. Ud over det ergonomiske læderrat er det avancerede klimaanlæg, premium lydanlægget og den rummelige køleboks blevet uundværlige dele i hans daglige arbejdsrutine.
Forbedret køreoplevelse
Dan Guiry sætter pris på, at 7R 310’erens interiør kan konfigureres personligt.
John Deere’s Product Marketing Manager for store traktorer, Marcus Luchmann, er meget stolt over den positive feedback fra kunderne. ”I den løbende udvikling af 7R-serien har vores ingeniører lagt stor vægt på at forbedre kørekomforten, og deres indsats har givet imponerende resultater på flere fronter. Nøglen til 7R-seriens køredynamik består af tre afgørende dele: Kabinekomfort, hurtigt reagerende styring og sikkerhedsfunktioner som tilsammen kulminerer i en fuldendt og tilfredsstillende køreoplevelse”, siger Marcus Luchmann. Marcus Luchmann fremhæver EZ-ballastsystemet, der er anerkendt i praktisk brug af landmænd som Henryk Boćkowski. Dette system gør det muligt at ændre traktorens vægt hurtigt og effektivt, så 7R altid er optimalt udstyret til markarbejde såvel som transportopgaver. Overgangen mellem markkarbejde og vejkørsel er let og problemløs og sikrer en perfekt kraftoverførsel til jorden uden at ændre traktorens tyngdepunkt. Endvidere forbedrer det reaktive styresystem kørekomforten betydeligt, eftersom det forenkler manøvreringen, for eksempel ved kørsel i rundkørsler, især i forhold til at køre uden denne funktion. Marcus Luchmann understreger systemets rolle med hensyn til at maksimere førerens bekvemmelighed og generelle tilfredshed, og fremhæver den mærkbare forskel i køreoplevelsen, når det reaktive styretøj er aktiveret. Den kontinuerlige innovation og forpligtelse til at optimere 7R-seriens køredynamik understreger John Deere’s engagement mht. at levere suveræn ydelse og komfort til landmænd og maskinstationer, hvilket sikrer en produktiv og behagelig oplevelse bag rattet.
Tilfredse kunder
PATRYK BOĆKOWSKI
»Føreren kan endda slippe rattet, og traktoren kører simpelthen ud af svinget næsten som en bil.«
Henryk Boćkowski sætter pris på mange af 7R 350’erens funktioner, hvor især EZ-ballastsystemet er en af hans favoritter. Dette praktiske system omfatter en vægt på 1.700 kg, der ubesværet kan monteres og afmonteres fra førerkabinen med et tryk på en knap.Denne problemfri montering giver landmanden mulighed for ubesværet at skifte mellem markarbejde og vejtransport, hvilket resulterer i betydelige tids- og brændstofbesparelser. 7R-traktorens styring er blevet revolutioneret med det valgfrie reaktive styresystem. Med dette innovative system er det ikke nødvendigt at korrigere styringen konstant, hvilket gør kørsel på asfalteret vej mere behagelig og effektiv. Familien Boćkowski har bemærket, at John Deere 7R 350’erens stabilitet er betydelig bedre, især ved højere hastigheder, når de sammenligner med deres 7R 250, som ikke har det opgraderede styresystem. Forskellen på de to traktores køreegenskaber er tydelig, eftersom 7R 250 kræver mere opmærksomhed under kørslen i forhold til den nye 7R 350. ”Takket være den automatiske nulstilling af det reaktive styresystem kan føreren endda slippe rattet, og traktoren kører simpelthen ud af svinget næsten som en bil”, forklarer Patryk Boćkowski.
Behagelig køreoplevelse
Robbie Dennis er glad for sin 7R 310, der kan klare enhver opgave på gården.
både på konventionelt dyrkede marker og pløjefri arealer, samt såning og høst af korn og majsensilage. Mens Henryk primært står for markarbejdet, står hans sønner for gårdens drift. Ud over at drive deres bedrift tilbyder familien Boćkowski også landbrugs- og transportarbejde, og her passer 7R 350’eren perfekte til de forskellige arbejdsopgaver. Familien er begejstret for traktorens komfort og driftssikkerhed, hvilket sikrer problemfri arbejde i marken, hvor deres opgaver skal udføres med præcision og effektivitet.
år Henryk Boćkowski sætter sig bag rattet i 7R 350’eren, er det som om, han kører i sin egen bil. Boćkowski, der bor i Chmielewo i det nordøstlige Polen, driver bedriften sammen med sine sønner Daniel og Patryk på deres 270 ha store ejendom. De daglige opgaver handler om jordbehandling,
N
Lige så let at køre som en bil. Traktorerne i 7R-serien er rigtige all-roundere, både i marken og på vejen. Landmænd fra Storbritannien og Polen fortæller om deres erfaringer med 7R-seriens egenskaber, som f.eks. reaktiv styring og EZ-ballastsystemet.
KOMFORTABEL ALL-ROUNDER I MARKEN OG PÅ VEJEN
Tekst: Jasmin Sucietto, Julian Stutz, Grzegorz Zajac, BEN PIKE FotoS: Grzegorz Zajac, BEN PIKE
Traktorerne i 7R-serien er især velegnede til vejtransport.
Dan Guiry roser især de brugervenlige displays og skærme i kabinen. ”7R har et luksuriøst miljø i det daglige arbejde,” bemærker Dan. ”Den rummelige kabine er udstyret med alle de uundværlige bekvemmeligheder, man kan ønske sig i en traktor. Hjørnestolpedisplayet og det udvidede G5PLUS display minder om de funktioner, jeg er vant til på min smartphone: De er brugervenlige og kan tilpasses og indstilles, så de opfylder mine specifikke operationelle behov.” Den elegante integration af avanceret teknologi og ergonomiske designelementer i 7R-traktoren understreger John Deeres engagement, når det handler om at levere et suverænt og behageligt arbejdsmiljø til landmænd og maskinførere, som sikrer optimal ydeevne og produktivitet på lange arbejdsdage.
i det nordøstlige Polen, driver bedriften sammen med sine sønner Daniel og Patryk på deres 270 ha store ejendom. De daglige opgaver handler om jordbehandling, både på konventionelt dyrkede marker og pløjefri arealer, samt såning og høst af korn og majsensilage. Mens Henryk primært står for markarbejdet, står hans sønner for gårdens drift. Ud over at drive deres bedrift tilbyder familien Boćkowski også landbrugs- og transportarbejde, og her passer 7R 350’eren perfekte til de forskellige arbejdsopgaver. Familien er begejstret for traktorens komfort og driftssikkerhed, hvilket sikrer problemfri arbejde i marken, hvor deres opgaver skal udføres med præcision og effektivitet.
år Henryk Boćkowski sætter sig bag rattet i 7R 350’eren, er det som om, han kører i sin egen bil. Boćkowski, der bor i Chmielewo
display minder om de funktioner, jeg er vant til på min smartphone: De er brugervenlige og kan tilpasses og indstilles, så de opfylder mine specifikke operationelle behov.” Den elegante integration af avanceret teknologi og ergonomiske designelementer i 7R-traktoren understreger John Deeres engagement, når det handler om at levere et suverænt og behageligt arbejdsmiljø til landmænd og maskinførere, som sikrer optimal ydeevne og produktivitet på lange arbejdsdage.
PLUS
Hvad øger ellers høstkapaciteten?
De nye S7 mejetærskere er udstyret med den nyeste generation JDX-motorer. De gennemprøvede John Deere motorer leverer stærke resultater under alle driftsforhold. Det er bemærkelsesværdigt, at den 13,6 liters JD14X motor, der er monteret i S7 800, S7 850 og S7 900 med HarvestMotion, opnår maksimal effekt ved en reduceret motorhastighed på kun 2000 o/min. Derudover er den nye S7 udstyret med det samme returbehandlingssystem som X9. Tømme-sneglen på S7 er udstyret med en justerbar tud, der kan betjenes fra kabinen, for at gøre det lettere at fylde kornvognen optimalt.
Hvad med præcisionslandbrugs-funktionerne?
Den nye førerkabine – den samme som på flagskibet X9 – er udstyret med G5 CommandCenter, der har smarte landbrugsfunktioner som f.eks. AutoTrac, AutoTrac Turn Automation, Documentation og DataSync. Endvidere får maskinføreren et bedre samlet overblik med det nye high-definition hjørne-stolpedisplay med brugervenlig grænseflade og digital registrering af mejetærskerens kapacitet. Den integrerede StarFire-modtager sikrer enestående signalstabilitet og 2,5 cm nøjagtighed fra skår til skår. De integrerede præcisionslandbrugs-funktioner komplimenteres af JDLink med 2-vejs opkobling for automatisk uploading af afgrøde- og maskindata til John Deere Operations Center og for fjern-overvågning i realtid.
»De nye S7 mejetærskere sætter nye standarder for automatisering og produktivitet.«
JONATHAN EDWARDS
Jonathan Edwards, hvad er de vigtigste kendetegn ved de nye S7 mejetærskere?
S7 mejetærskerne tilbyder avanceret automatisering med valgfrie teknologipakker. Blandt andet løsninger som ’Harvest Settings Automation’, der automatisk justerer fem interne mejetærskerindstillinger under tærskearbejdet på basis af grænser for kernespild, fremmed materiale og knækkede kerner. En nyhed på S7 er også ’Predictive Ground Speed Automation’. Det betyder, at systemet fornemmer afgrøden ved hjælp af forskellige input, som f.eks. satellitbaserede biomassekort og direkte feedback fra kameraer. S7 benytter disse data til at registrere afgrødens højde og/eller leje-sæd for at regulere kørehastigheden i realtid.
Interview: Karl-Heinrich Schleef Fotos: John Deere
De nye S7 mejetærskere er byggede til at arbejde mere effektivt ved hjælp af avanceret automatisering. S7 har en ny førerkabine, styling og navn samt integrerede avancerede præcisionslandbrugs-funktioner. Marketingchefen Jonathan Edwards giver her et samlet overblik.
Sætter nye standarder for produktivitet
De nye S7 mejetærskere har fået ny førerkabine og ny styling.
Den nye førerkabine – den samme som på flagskibet X9 – er udstyret med G5Plus CommandCenter, der har smarte landbrugsfunktioner som f.eks. AutoTrac, AutoTrac Turn Automation, Documentation og DataSync. Endvidere får maskinføreren et bedre samlet overblik med det nye high-definition hjørne-stolpedisplay med brugervenlig grænseflade og digital registrering af mejetærskerens kapacitet. Den integrerede StarFire-modtager sikrer enestående signalstabilitet og 2,5 cm nøjagtighed fra skår til skår. De integrerede præcisionslandbrugs-funktioner komplimenteres af JDLink med 2-vejs opkobling for automatisk uploading af afgrøde- og maskindata til John Deere Operations Center og for fjern-overvågning i realtid.
Nauji S7 kombainai turi naujausios kartos JDX variklius. Praktikoje išbandyti JOHN DEERE varikliai bet kokiomis derliaus nuėmimo sąlygomis rodo puikius rezultatus. Pažymėtina, kad 13,6 litrų JD14X variklis, tinkamas modeliams S7 800, S7 850 ir S7 900 su HarvestMotion funkcija, pasiekia maksimalią galią, esant mažam sūkių dažniui – vos 2 000 per minutę. Be to, naujuosiuose S7 kombainuose įdiegta kom- baino X9 likučių valdymo sistema dar labiau padidina bendrą efektyvumą. Grūdų iškrovimo sraigė turi reguliuojamą angą, kurią gali- ma valdyti iš kabinos, – tai padeda lengviau ir preciziškiau pripildyti priekabą.
Naujai sukurti šiųkombainų kabinair dizainas.
Plus
Mariehønen bringer held og lykke til landbruget, fordi billens yndlingsføde er skadedyr som f.eks. bladlus, spindemider og deres æg. Det er den mest kendte art i mariehønefamilien, som består af omkring 6.000 arter og underarter verden over, med forskellige farver, størrelser og antal prikker.
TEksT: ANNINA WERTHS ILLUSTRATION: GERNOT WALTER
OM VINTEREN
Billekolonier overvintrer på jorden mellem mos, græs og blade. Nogle gange vælger de bygninger, hvor det ikke er for varmt.
MEGET HURTIG
Mariehøns har 91 vingeslag i sekundet og kan flyve med op til 60 km/t.
Billen har en forventet levetid på 12 måneder. Hunnerne lægger 10 til 30 æg i nærheden af bladluskolonier. Larverne klækkes efter cirka 10 dage.
EVIG FORYNGELSE
NYTTEDYR
Mariehøns hjælper os mennesker, da de spiser 100-150 bladlus om dagen. Men det er ikke alt: En enkelt larve kan æde op til 100.000 bladlus i løbet af sommeren.
SMUK OG SIKKER
Farverne rød og sort signalerer til fuglene: ”Jeg smager ikke godt.” Billens halvkugleformede form og evnen til at trykke sig tæt mod bladet i tilfælde affare beskytter den mod myreangreb.
MISSION
I økologisk landbrug bruges mariehønelarver til at beskytte planterne, og en temperatur på omkring 25°C er ideel. Larverne bekæmper mere effektivt skadedyr i drivhuse end udendørs.
[Coccinella septempunctata]
Mariehøns hjælper os mennesker, da de spiser 100-150 bladlus om dagen. Men det er ikke alt: En enkelt larve kan æde op til 100.000 bladlusi løbet af sommeren
Nyttedyr
Om vinteren
Farverne rød og sort signalerer til fuglene: ”Jeg smager ikke godt.” Billens halvkugleformede form og evnen til at trykke sig tæt mod bladet i tilfælde af fare beskytter den mod myreangreb.
Smuk og sikker
Meget hurtig
Evig foryngelse
Tekst: Annina Werths Illustration: Gernot Walter
